ung med lavt stoffskifte

[_nina_]

Hei

Jeg fikk diagnosen lavt stoffskite som 20 åring, er i dag 23 år.
Legen lovet at jeg skulle føle meg bedre når jeg startet på levaxin. Etter mye opp og ned av dosering i over 2 år har legen min kommet frem til rett dose (50 mil.gr levaxin daglig)... jeg føler meg stortsatt ok. Men jeg føler at jeg aldri har 100% energi, hvertfall ikke sammenlignet med venninner, jeg vet jo ikke hva som er normalt lenger... jeg tok dette opp med legen og hun sa at sånn kom det nok alltid til å være.
Jeg må innrømme at jeg egentlig ikke har akseptert at dette er en sykdom, noe jeg må ta medisiner for resten av livet. jeg har derfor ikke satt meg noe særlig inn i sykdommen og alle verdiene osv. Jeg syns det er fælt å innrømme, men jeg hadde holdningen at lavt stoffskifte ikke er noe sykdom. Det er den holdningen jeg ofte føler jeg har mottat hvis jeg har fortalt til noen at jeg har det. Stortsett later jeg som at jeg har masse energi ute blant folk, og kommer hjem utmattet.

Jeg er fortvilet og kjenner at jeg må starte med å sette meg inn i min egen sykdom. Dette forumet virker som et godt utgangspunkt.

Skal jeg bare finne meg i at jeg aldri vil føle meg 100%? Er det slik for dere andre også at det er gode og dårlige perioder tiltros for at dosen skal være riktig?
Er det noen andre på forumet som er i min aldersgruppe eller fikk påvist lavt stoffskifte i ung alder?

[Vigdis]

Velkommen hit _nina_

Men jeg føler at jeg aldri har 100% energi, hvertfall ikke sammenlignet med venninner, jeg vet jo ikke hva som er normalt lenger... jeg tok dette opp med legen og hun sa at sånn kom det nok alltid til å være.

Legen din kan ikke nok om dette! Du kan bli bedre, vi er mange som vet at det er mulig!
Det viktigste du kan gjøre nå er å lese bøker (sjekk biblioteket for eksempel) og på nettet for å ha ett mål: å få livet tilbake. Samtidig, om du velger å ha samme lege, vil legen din kanskje kunne lære noe nytt.

Etter mye opp og ned av dosering i over 2 år har legen min kommet frem til rett dose (50 mil.gr levaxin daglig)... jeg føler meg stortsatt ok. Men jeg føler at jeg aldri har 100% energi, hvertfall ikke sammenlignet med venninner, jeg vet jo ikke hva som er normalt lenger...

Du må be om å få alle utskrifter av blodprøver, de som er gjort tidligere, og fra nå av. Ha dem samlet i en perm.

Du bør spørre legen hvordan hun har kommet frem til at 50 mcg er rett dose, siden du ikke er 100 % på energifronten. 50 mcg Levaxin er en startdose, jeg kjenner ingen som får tilstrekkelig med stoffskiftemedisin på så lav dose. Selv brukte jeg 125/150 mcg Levaxin, men trengte T3.

Skal jeg bare finne meg i at jeg aldri vil føle meg 100%?

NEI! Legen din tar feil. Du bør vurdere om du skal fortsette hos en lege med så lav kunnskap om hypotyreose, eller om du skal finne deg en annen.

De fleste må prøve seg frem litt på egenhånd med å finne den optimale dosen. Først når du har kommet over 100 mcg Levaxin vil det vise seg om du også kan trenge T3, Liothyronin.

Det er flere andre på forumet som er unge, men det er sommertid og litt stille her nå. Fortsett å skrive. Ikke gi deg! Les, slik at du har argumenter å møte legen din med. Eller vurder å bytte lege. Du bør i alle fall be om å komme til en endokrinolog

[Eirin]

Jeg synes ikke du skal slå deg til ro med noe som helst når du er dosert med 50 mcg pr dag. Det kan være at det bare skal en justering av dosen til for at du skal føle deg langt bedre energimessig.


I tillegg synes jeg du skal be spesifikt om å få tatt prøver med tanke på jernmangel (hb, ferritin og s-jern), b-12 mangel og d-vitaminmangel. Mange med lavt stoffskifte har "mangler" av forannevnte og det kan også skape "trøbbel" i systemet og gi symptomer som energiløshet. Og så kan du be legen om utskrift av stoffskifteblodprøver som er tatt og legge de ut her inne. Det vil gjøre det langt enklere for oss å se om du kan ha noe å hente på økt dosering

[_nina_]

Tusen takk for svar

jeg har nok hatt for stor tiltro til legen min. Da hun sa jeg hadde lavt stoffskifte fikk jeg inntrykk av at dette var en filleting som lett kunne bli fikset ved medisinering.
Den høyeste dosen jeg har hatt var 150 mcg daglig. Da følte jeg meg veldig bra, alle rundt meg sa at jeg var tilbake igjen til gamle meg. Men legen mente at det var for nært til å bikke over til for høyt stoffskifte.. hun satt meg dermed ned på 50 mcg som jeg har nå. som dere kanskje kan se for dere så gikk jeg rett ned i kjelleren igjen. jeg ble sjokket over at legen sa "nå er alt fint, vi snakkes om et år". jeg prøvde å si at jeg føler det fortsatt går opp å ned. da fikk jeg til svar at sånn var det for alle. Følte meg som en idiot, jeg har aldri hatt som vane å gå til lege med mindre jeg virkelig må. Terskelen var høy for å gå til legen med de defuse symptomene som deprimert, energiløs, sover hele tiden, henger ikke med på skolen. Føler jeg ikke ble tatt på alvor.

Du har nok rett vigdis, jeg må nok se etter ny lege. Det er ikke så lett å vite hvilken lege en skal velge.
Jeg skal hvertfall ta rådet deres å få blodprøve svarene mine så jeg selv har mer kontroll. Jeg innser nå at her må man ta kontrollen selv... Fint å vite at det er
et forum som dette.

Eirin: jeg ba om prøver med tanke på vitaminmangel fra starten av, trodde egentlig at jeg manglet b12 eller jern siden min mor har hatt det problemet. Det er blitt testet gjevnlig og er alltid fint.

[Vigdis]

-nina- hvis du forteller hvor du bor, kanskje noen har en lege å foreslå?

Jeg er skremt av legen din som bagatelliserer lavt stoffskifte

[Pingvinen]

I starten av min "karriere" som stoffskiftesyk, så stolte jeg på legen og at hun forstod hvordan jeg slet og ville gjøre sitt ytterste som fagmenneske for og hjelpe.
I dag vet jeg at hun kan mye mindre om stoffskiftet enn jeg gjør , og jeg er absolutt ingen lege.
En lege som ikke kan stoffskiftet er direkte farlig for oss og bruke, for legens vurderinger kan gjøre at ikke bare blir stoffskiftet dårligere, men vi får samlet til oss masse annen dritt underveis, og ikke alt kan fikses selv om vi senere får riktig behandling
Mitt råd er og krev kopi av alle blodprøver /evt av hele journalen din og skift lege.
Da jeg fikk kopien av min journal, var det et sjokk og lese at legen har sett på meg som en hypokondersk sutrekopp etterhvert som jeg ble sykere og sykere og fikk flere og flere andre sykdommer og slite med.
Lykke til

[_nina_]

Det er trist og godt på samme tid å høre at jeg ikke er alene.. Heldigvis har vi internett og bøker vi kan hente informasjon fra.

Jeg bor i sandnes kommune. Så hvis noen har en god lege i sandnes/stavanger området så er det bare til å hyle ut:-)

[Anisa]

Den høyeste dosen jeg har hatt var 150 mcg daglig. Da følte jeg meg veldig bra, alle rundt meg sa at jeg var tilbake igjen til gamle meg. Men legen mente at det var for nært til å bikke over til for høyt stoffskifte.. hun satt meg dermed ned på 50 mcg som jeg har nå. som dere kanskje kan se for dere så gikk jeg rett ned i kjelleren igjen. jeg ble sjokket over at legen sa "nå er alt fint, vi snakkes om et år".

Denne læge har - med denne disposition - afsløret sig selv som værende "thyro-analfabet" og Nina... ?... du har absolut ingen grund til at stole på denne læge nogensinde mere! Hvis du ønsker en bedring... Det er enten fastholde tilliden til lægen, eller opnå en bedring. Der er ingen mellemvej.

En lege som ikke kan stoffskiftet er direkte farlig for oss og bruke, for legens vurderinger kan gjøre at ikke bare blir stoffskiftet dårligere, men vi får samlet til oss masse annen dritt underveis, og ikke alt kan fikses selv om vi senere får riktig behandling.

Der er få "thyroid-kloge" læger, hvoraf en sagde at "en læge der IKKE forstår hypothyreose - forstår ikke medicin i det hele taget, og kan ikke med en god, medicinsk grund - overhovedet kalde sig for en læge". Denne (frit efter hukommelse) citat udtrykker den ubetingede sandhed, der trækker hovmodige og arrogante læger ned fra de piedestaler - de så ufortjent bestiger i den tro, at en lægeautorisation er ensbetydende med at de også har viden til at løse medicinske opgaver.

Sandheden er desværre denne, at de fleste læger i dag, har ikke nogen form for begreb om, hvad de egentligt roder med når de "arbejder" i deres fag. Og denne sandhed har vundet hævd efterhånden som kaldet blev afløst af job, og efterhånden som lægekunsten blev ofret for lægernes "arbejdsvilkår" med en 37-timers arbejdsuge og retten til fritid, som i alle andre fag.... fordi læger er jo også mennesker, der skal have tid til at slappe af, sove ud hver nat, hygge dem i fritiden eller spille golf, eller tage på ferie som alle andre "lønmodtagere" osv. osv.

Den type læger du, jeg og andre er opdraget til at stole på, findes ikke mere! Dengang havde klinikkerne været åbne 24 timer alle ugens dage og lægerne har ellers døgnet rundt taget på lægebesøg til de syge, der ikke selv kunne møde op på klinikken. Eller også hospitalslæger, der ikke kunne ansættes på et hospital medmindre de har accepteret pligten til også at have bolig på hospitalets område, så de hurtigt kunne tilkaldes for at hjælpe de indlagte patienter uanset tidspunktet på døgnet...

Også sygepleje-personale havde bopælspligt på hospitalets område - og på denne baggrund - alt i alt - havde samfundet opbygget en stærk tillid til lægestanden, lægestanden ikke længere kan leve op til, fordi forudsætningerne for denne gammelkendte tillid, har ændret sig, fra at lægegerningen fulgte sygdommenes vilkår 24/7, til at lægerne nu lever og fungerer som om sygdommene venter på når det behager lægerne at møde op på klinikkerne og hospitalerne. Problemet er blot dette, at sygdommene venter ikke, uanset at lægerne har indrettet sig, som om sygdommene bare venter på dem.

Den type læger du, jeg og andre er opdraget til at stole på, findes ikke mere! Jo hurtigere du, jeg og andre erkender det og handler derefter - jo større chancer har du, jeg og andre for at opnå en bedring i denne satans sygdom... Alene denne erkendelse forøger vores chancer med flere tusind procent! Det du har brug for - Nina, er en læge der erkender sin u-viden og er parat til at lytte, respektere, lære og ikke lade sig nøje. De er ikke mange, men de findes, så held og lykke med dit søgen. Du må ikke give op!