Vinterdepression er S.A.D. Om lys og pineal-kirtlen.

S.A.D. - SAD! Det lyder trist! Og det er det faktisk også. For det dækker over den engelske og internationale forkortelse for vinderdepression: seasonal affective disorder - altså: sæsonbetingede mentale forstyrrelser.

Koglekirtlen - corpus pineale - er en af de ældste strukturer i hjernen. Dens funktion var længe ukendt, og er det endnu delvis. Men nyere forskning har interesseret sig meget for dens aktivitet, og er nået til visse spændende iagttagelser. Kirtlen er følsom overfor lys og mørke og dermed overfor dag og nat. I egne nær polerne er den selvfølgelig påvirkelig af sommerlys og vintermørke. I kunstige miljøer påvirkes den af det forhåndenværende lys. Lokaler med konstant kunstig belysning giver kirtlen stress. Det gør mangel på bredspektret lys også.

Vor biologiske ur og dermed vor døgnrytme og vor søvntrang er nøje knyttet til koglekirtlens aktivitet. Det oplever vi, når vi - som regel på grund af lange flyvninger - skifter tidszone. Det forstyrrer ikke blot vor søvnmønster, men gør os også utidige, giver lede, koncentrationssvigt og gør os depressive og undertiden mentalt diffuse. Fænomenet kaldes jet lag.

Koglekirtlen er ikke en hvilken som helst kirtel. Den er et overordnet organ, der styrer talrige af kroppens andre funktioner. Selv styres den blandt andet af det sollys, der opfattes af vore øjne. Solbriller reducerer denne kirtelimpuls. Det samme gør indendørs belysning og vintermørke. Den usynlige del af fuldlysspektret i direkte uhindret sollys har afgørende betydning for kirtlens sunde funktion, og denne del mangler i almidelighed i kunstig lys.

Understimulation af pineal-kirtlen har mange biokemiske konskvenser. Rheumatiske smerter forstærkes, når den naturlige lysstimulation svækkes. Vort sind lider også, især hvis vi er genetisk og biokemisk disponerede for det. På denne måde opstår vinterdepressioner.

Vinterdepresioner er udbredte i de nordiske lande. I hele Skandinavien med Finland og Island, i hele Nord-Amerika og det nordlige Rusland, i Irland og i Skotland rammes folk af denne svøbe. Vi ved ikke hvor mange, men statistikken taler sit tydelige sprog. Depressioner, nervesammenbrud, institutionsophold, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord, skilsmisser, psykotiske anfald - alt forværres i løbet af den mørke vinter.

Der er også mange, der slet ikke påvirkes af vintermørket, og for dem er det selvfølgelig meget vanskeligt at forstå og måske endda at tolerere en ægtefælde eller kollega, der ligger under for årstiden.

Hvad kan man gøre, hvis man hører til den gruppe, der rammes af vinterdepression?

I mange år var vinterdepression ikke en officielt anerkendt lidelse; men de senere årtiers forskning har afsløret, at det er en veldefineret sygdom, der rammer en stor gruppe mennesker. Disse patienter er specielt følsomme og får ikke i den mørke tid de nødvendige lysimpulser til at stimulere deres hjernekemi.

Heldigvis har forskningen også ført til resultater i behandlingen af denne tilstand, der undertiden ubehandlet kan udvikle sig til invaliderende mental belastning og i svære tilfælde undertiden tilmed selvmord.

SAD er en meget udbredt form for depression; men symptomerne er noget anderledes end ved almindelig depression, hvor man finder almindeligvis skyldfølelse og svigtende selvværd, appetitmangel, søvnløshed, håbløshed og hjælpeløshed.

Nedtrykthed forekommer også ved SAD; men dertil også søvnighed, energisvigt, social undvidelse og kontaktskyhed samt en øget appetit, især overfor sukker og søde sager.

Dette er tegn, der minder om trangen til vinterhi i dyreverdenen. Jo nærmere man kommer polerne, des hyppigere og sværere bliver tilfældene af SAD. Tre gange så mange kvinder som mænd angribes af SAD.

Ingen ved hvorfor; men grunden kunne være, at lidelsen antagelig også har et hormonalt aspekt. Let vinterdepression opleves af et meget stort antal mennesker, men langfra altid i en grad, der gør den til en egentlig sygdom.

Da man havde indset, at vintermørket var hovedårsagen til SAD, blev det indlysende næste skridt at forsøge at behandle lidelsen med lysterapi. For en snes år siden erkendte man, at en høj lysstyrke - mere end 2000 lux - var nødvendig. Det førte i 1984 til de første kontrollerede undersøgelser af lysbehandling mod vinterdepression.

Senere har et stort antal kontrollerede undersøgelser af lysterapi verden over vist, at denne behandling - med en klinisk respons på omkring 65% - er effektiv. Enkeltpærer og hele armaturer til denne behandling får nu i handelen; men man skal være velinformeret og kvalitetsbevidst i sine indkøb.

Stærkt lys fra almindelig pærer og halogenrør virker ikke nødvendigvis og kan ofte være direkte skadeligt for øjnene. Det er det brede spektrum - fra infrarødt til ultraviolet - der er afgørende for den gunstige virkning.

Den rette type lys i den rette mængde er altså helt afgørende for lysbehandlingens gunstige virkning. Blandt forskere kalder man derfor - ikke uden et glimt i øjet - denne teknik og dens effekt for GLAD, hvilket er en anden engelsk forkortelse for Good Light of Adequate Duration.

Patienter med øget søvnbehov, øget appetit og vægtforøgelse reagerer positivt på GLAD. Virkningen indfinder sig normalt så småt efter et par dage, og en målbar bedring kan påvises efter en uge. Man går fra SAD til GLAD. Dog kommer symptomerne hurtigt tilbage, hvis man afbryder lysterapien.

Kosten har imidlertid også stor betydning ved vinterdepressioner. Normalt vil mennesker, der spiser søde sager, blive sløve og mindre energiske. Hos patienter med vinterdepression virker kulhydrater imidlertid som et middel mod depressionen og forbedrer humøret. Men sukker og kulhydrater er tveæggede sværd, især for patienter, der lider af lavt blodsukker, og kan føre til andre former for depression og talrige andre lidelser.

Hvad der gælder for sukker og simple kulhydrater gælder i måske endnu højere grad for næsten alle de gængse stimulanser - kaffe, alkohol, chokolade med mere. SAD øger trangen til stimulanser; men regelmæssig indtagelse af dem forværrer lidelsen.

Så er det bedre at søge hjælp fra nutrienterne - vitaminer, mineraler, aminosyrer - og blandt de gammelkendte helseurter. Blandt nutrienterne spiller B-vitaminerne her en væsentlig rolle, og især da folinsyre, B-6 og B-12.

Blandt mineralerne udmærker magnesium, kalium, kalcium, zink, jod, lithium og selén sig, når det gælder om at holde vinterdepressionen stangen.

Fra planteverdene kan hvidløg anbefales - og i øvrigt alle andre former for løg og porrer - samt blandt andet bælgpeber og chilipeber, peberrod, ingefær og galangal, timian og rosmarin.

Den kinesiske ginseng - Panax ginseng - der i årtusinderne har været prist for sine styrkende og stimulerende kræfter, har hjulpet mange ofre for vinterdepression; men ikke alle trives med den og nogle, især svækkede patienter, kan forværres. Den såkaldte siberiske ginseng, Eleutherococcus senticosus, der er en hel anden plante, giver ofte mere stabile resultater.

Så - sagt i korthed - det kan betale sig at tage det massive daglige kosttilskud med samtlige vitaminer og mineraler og huske at bruge hvidløg og krydderurter i den daglige madlavning.

Om virkningerne af et udtræk af det ældgamle tempeltræ Ginkgo biloba - kendt som blandt andet Geriaforce - er der skrevet tusindevis af velfunderede videnskabelige afhandlinger. Dets foryngende virkning på kredsløb og nervesystem er nu velkendt. Mindre kendt er det, at Ginkgo biloba i mange tilfælde også virker mod vinterdepression.

Men i de seneste år er det den gamle lægeplante perikum, der har fået mest medieopmærksomhed, og dens virkning på vinterdepression er også veldokumenteret. Vi kender den blandt andet som Hyperiforce. Imidlertid er der nogle behandlere, der mener, at man ikke kan anbefale brugen af perikum kombineret med lysterapi, da perikum medfører lysoverfølsomhed. Men videnskabelige undersøgelser synes at dokumentere det stik modsatte; nemlig at lysterapi fremmer virkningen af perikumbehandling - og vice versa. Her må det nok i hvert enkelt tilfælde komme an på en personlig test eller et valg.

Hjernehormonet melatonin har været meget omtalt i forbindelse med vinterdepression. Melatonin dannes i hjernen under døgnets mørke timer, og i vintermørket dannes der mere.

Melatonindannelsen har fået skylden for vinterdepresionerne; men det er næppe hele historien. Mørket medfører nemlig andet end øget melatoninproduktion. Det hæmmer således dannelsen af hormonet serotonin. Depression har ofte relation til serotoninmangel, så måske er vi her nærmere problemets årsag. Behandling af SAD med serotonin og serotoninforløbere har været resultatgivende.

Kortisol er et andet væsentligt hormon, der påvirkes af mørke/lysbalancen. Dets betydning i denne sammenhæng kan ikke udelukkes. En kendsgerning, der for mange forskere og behandlere er en kilde til stor undren, er det forhold, at behandling med melatonin i en række tilfælde har lindret symptomerne på SAD!

Så der er mange ting, videnskaben stadig ikke ved, angående SAD. Men dét vi ved er: Man skal gøre brug af dagens lyse timer, direkte fuldspektrumlys på synssansen, gode kosttilskud af vitaminer, mineraler og urter, livsstilssanering og motion, alle disse faktorer tilsammen og i kombination vil hjælpe de allerfleste til at lindre og måske helt forvise vinterens depressive dæmon - SAD seasonal affective disorder.

Kilde: Erik-Kirchheiner-Ny-effektiv-naturhelbrdelse-bd2