Jeg synes det værste det er frygten for at man fejler noget andet (enten i stedet for, eller oveni stofskiftesygdom). Både læge og endo siger at jeg ikke kan være stofskiftesyg når mine tal er fine. Jeg kæmper mod en indgroet autoritetstro på at de har ret. Jeg kan læse, her og andre steder, mange beretninger om at der kan være utallige grunde til at hormonreplacement ikke afhjælper hypo symptomer. Men alligevel gør det indtryk når lægen siger noget andet. Det betyder at har jeg hostet et par dage, så har jeg straks lungekræft - og det ville jo forklare hvorfor jeg havde det så dårligt. Har jeg ondt i lymfekirtlerne (pga underliggende infektion) - ja så er jeg også straks sikker på at jeg har en cancer der :-(. Har aldrig været hypokonder før, men kan jeg reagere anderledes end at blive ved med at finde en forklaring på hvorfor jeg er så syg? Det må være følelser som andre herinde også kæmper med?