Viser søkeresultater 61 til 70 av 132
-
27-11-11, 18:16 #61
Sv: Bevilling på Armour Thyroid i Danmark
Tak Vigdis

Det var lige hvad jeg havde brug for, altså en hjælp til at finde de guldkorn.
Jeg vil blot høre om nogle af jer mere erfarne kan hjælpe mig med mine blodprøve-svar?
Jeg har fået Armour siden 1.sep 2011, så ca 2,5 mdr.
Jeg har fibromyalgi og mange symptomer på for lavt stofskifte.
Nu er jeg på 2,5 grain/dag og har INGEN symptomer på for højt stofskifte. -Føler faktisk at jeg måske burde øge snart.
blodprøver taget 14/11:
TSH: 0.005 ( 0,3 - 4,5)
Total T4: 94 ( 60 - 140)
T4 uptake: 1,04 ( 0,8 - 1,3)
Total T3: 2,05 ( 1,1 - 2,5)
P-Cholesterol total: 4,4 (<5)
P-Cholesterol i HDL: 1,4 ( >1,2)
Jeg overvejer at prøve en hydrocortison-creme 1% fra håndkøb pga binyrerne, tænker om jeg "optager" nok Thyroid i forhold til den dosis jeg indtager. Tager i forvejen 100 mg 7-Keto hver morgen, og overvejer pregnenolone, som står i skabet.
Kunne det være en ide at prøve cremen?
fra Majsen
-
28-11-11, 22:55 #62
Sv: Bevilling på Armour Thyroid i Danmark
Jeg kan desværre ikke hjælpe dig med blodprøverne Majsen, og når det kommer til medicin, er jeg tilbageholdende med at give råd

Jeg tør dog godt sige, at jeg er enig med Teitelbaum i, at det er symptomerne og ikke blodprøverne, man bør behandle.
Desuden er det i træthedssygdommene jo almindeligt, at man har brug for et højere niveau af T3 - bl.a. fordi cellernes receptorer kan have udviklet modstand...
Blodprøverne kan man så bruge til at sikre, at man ikke gør noget, der er skadeligt.
Mht. pregnenolone så tænker jeg, at det er vigtigt at give vores krop gode muligheder for at danne kønshormoner også. Disse er jo også steroid hormoner, som vi har brug for, og det er normalt med adskillige hormonelle mangler og ubalancer i de her sygedomme.
Jeg startede med 50 mg, fordi jeg har en homonspiral for smerter, som jeg satser på at få fjernet, når jeg har kørt min progesteronecreme godt ind. Det er meget, meget sundere.
Jeg stoppede efter 2 måneder, fordi jeg ikke kunne finde ud af, hvor jeg kunne få det testet, og så skete der det, der ofte sker, når man fjerner et tilskud, som kroppen har brug for: Den gav klar besked! Jeg fik det ganske forfærdeligt med de vildeste smerter i hele kroppen og voldsomme temperatursvingninger under min menstruation og i tiden efter.
Jeg har derfor bestilt noget mere, som jeg lige er startet på, og i tillæg har jeg fundet ud af, at jeg lige nu har brug for hele 25 mg. DHEA. Det er meget! Og det bliver nok ikke ved sådan...
To ting:
Hvis du er nervøs for, om du kommer til at danne for mange mandlige hormoner (kvinder har også brug for testosteron), kan du jo stoppe fluks, hvis du får de mindste symptomer på det.
Du kan (måske) få din læge til at tage blodprøve for alle kønshormoner - igen for at sikre, at du ikke gør noget skadeligt. Det satser jeg på at få gjort (evt. som spytprøver), når jeg har kørt det hele ind
Desuden: Du kan evt. prøve at lægge mærke til, hvordan det går med dine symptomer under menstruation. Hvis de er forværret (smerter, træthed osv.), er det en indikation på, at du kan mangle noget, som progesteron kan hjælpe med dannelsen af.
Lykke til uanset hvad, du vælger!
-
29-11-11, 10:12 #63
Sv: Bevilling på Armour Thyroid i Danmark
Jeg forstår ikke, hvorfor du ikke har en diagnose, der hedder lavt stofskifte. Men det er vel fordi dit tsh har ligget i det såkaldte normalområde, og så er man jo heeelt normal ... Men har måske nok bare ondt over det hele, helt uforklarligt

Dit t4 er ret lavt, og det er dit kolesterol til gengæld ikke. Det kunne tyde på, at der er plads til mere medicin. Men det kunne måske også, i betragtning af den mængde, du tager, betale sig at arbejde på noget med optagelsen. Og så er der det med binyrerne; de kan vel ikke undgå at være lidt trætte, når du har gået rundt med et lavt og ubehandlet stofskifte.
Redigert: Glemte det med cremer og 7-keto. Jeg kender dem ikke - undtagen preg., som jeg bruger lidt af en gang imellem
Jeg er glad for magnesium-olie, som Hassan har anbefalet:https://www.stofskifteforum.dk/showthread.php?t=10373
og bruger denne: http://www.iherb.com/Life-Flo-Health...-ml/33840?at=0
Nielsigne
-
29-11-11, 14:42 #64
Sv: Bevilling på Armour Thyroid i Danmark
Hej alle

Jeg er i går startet på 10 mg pregnenolone sublingual til morgen inden jeg står ud af sengen. Det står på mit natbord, klar til at tage.
Jeg er øget i 5-htp fra 50 mg til 100 mg, og tænker at øge videre til 150 mg efter et par uger. Det giver mig mere ro om aftenen, og håber derved at kunne gå i seng tidligere. -lige nu kommer jeg først i seng ved 00.00-02.00 og det er ikke optimalt for at hænge sammen
Jeg lader jer vide om pregnenolonen kommer til ar gøre noget for mig.
Som du siger Luuna, vil jeg lægge mærke til hvordan min menstruation kommer til at forløbe næste gang. Det plejer jo at være et skræk-scenarie, men det kender de fleste af jer sikkert, som døjer med hypothyreose og dårligt fungerende binyrer.
Nielsigne; jeg har læst din henvisning til det, der er skrevet om magnesium olien, og udleder også at folk får det meget bedre med det, men gør det noget for binyrerne, og/eller præcis hvad gør det?
Jeg har overvejet meget, og jeg øger nok min thyroid dosis fra i morgen.
Jeg dealer lidt med, om jeg skal tage en ekstra dosis omkring kl.16, eller blot øge min morgen eller middags-dosis. Det drejer sig om 15 mg jeg vil øge pr.dag.
Som det er nu, tager jeg 1,5 grain kl.7 og 1 grain kl.12.30.
Den første måned havde jeg lidt hjertebanken når jeg lagde mig om aftenen, da jeg var på 1grain i alt, fordelt på 2 doser, men har den sidste måned slet ikke haft hjertebanken eller andre hyper-symptomer.
Har læst på flere af jer andres tråde, at I tager jeres thyroid fordelt på 3 doser
Har i dag fået bekræftet min ordre fra det tyske apotek, så om maks 4 uger har jeg en god stor portion Armour i hus
Forresten ang mit kolesterol, vil det sænkes hvis jeg øger i thyroid, eller?
Det skal lige siges, at jeg havde 2 blodpropper da jeg var 17 (er nu 27 år), og dengang blev jeg så at sige undersøgt i hoved og bag, og det var IKKE mit kolesterol der var årsag. Dengang var det heller ikke så højt som nu.
Majsen
-
30-11-11, 15:40 #65
Sv: Bevilling på Armour Thyroid i Danmark
Hej Majsen

Det lyder spændende med 5-htp, og hvor har du ret i det med sengetiden
Jeg tør ikke stole på, at min mave er velvilligt indstillet over for 5-htp, så det er desværre ikke noget, jeg kan overskue at prøve. Men melatonin går fint, bare jeg er meget kræsen mht hvilken. Tablethjælpestoffer er ikke lige mig ...
Mht. magnesium: Det er et grundstof, som kroppen bruger i forbindelse med 300 enzymer. "Magnesium er aktivator for reaktioner, der kræver ATP, fx muskelsammentrækning, natrium-kalium-pumpen og syntese af protein, fedt og nukleinsyrer. En kostbetinget magnesiummangel kendes ikke hos mennesket, men ved sygdomme i mave-tarm-kanalen kan optagelsen være nedsat, og ved nyresygdomme, alkoholisme og langvarig behandling med vanddrivende lægemidler kan der optræde magnesiummangel, som viser sig ved muskelsvaghed og kramper. Magnesiummangel antages desuden at kunne øge risikoen for åreforkalkning og hjerterytmeforstyrrelser. " Kilde: http://www.denstoredanske.dk/It%2c_t...n%C3%A6ring%29
Det medvirker også til dannelsen af melatonin og har derfor stor effekt på søvn. Jeg mærker det ved, at jeg slapper bedre af, når jeg har smurt mig med magnesiumolie på fx mave og lænd og masseret det ind, inden jeg skal sove. Slapper bedre af. Ja, og så kan man sige placebo og alt det der, men jeg kan jo ikke lave videnskabelige forsøg på mig selv, vel, så det må altså komme an på ikke bare en prøve men mange. Det eneste, jeg ikke kan li ved det er, at huden kan blive irriteret af det. Man må nødvendigvis veksle mellem forskellige steder at smøre og evt. helt undgå at bruge det nogle steder. Man kan i øvrigt bruge det som deodorant
Jeg sprayer det ud i hånden, for ellers har jeg ikke styr på det, synes jeg. Og er i øvrigt slet ikke sikker på, det er den billigste løsning, jeg har valgt: http://www.iherb.com/Life-Flo-Health...-ml/33840?at=0 Men det er et forsøg indtil videre
Her om magnesium, hvor det hedder bl.a.: "Hjertet og nerverne er i dag udsat for særlig stor belastning. Man taler i den forbindelse almindeligvis om stress. Belastning har så absolut også sine positive sider, men kan udarte i negativ, skadelig stress (tidsnød, ærgelser, sygdomme). Mangel på magnesium forstærker stress-indflydelsen og dens skadelige virkning på organismen. Nervesystemet tåler ingen belastning. Det fører igen til hjerte- og kredsløbsforstyrrelser."
http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cm.../grp=6/menu=5/
Hos nogle kan magnesium måske være i overkanten, fordi det virker blodtrykssænkende. Efter hvad jeg har forstået, skyldes det mangel på kalk, og så må man tage det samtidig med magnesium. De samarbejder men det kan altså godt blive for meget til enten den ene eller den anden side.
Nielsigne
PS./ Redigert: Jeg har endnu til gode at høre om nogen, der har fået for meget magnesium. Man skiller det ud via nyrerne.
"Man skønner, at behovet ligger mellem 250 og 600 mg. pr. døgn. Medicinere anbefaler 850 mg pr. døgn til forebyggelse af hjerteinfarkt og frem for alt mod geninfarkt." hedder det i artiklen nævnt ovenfor. Stort spillerum.
Lige et link mere: https://www.stofskifteforum.dk/showt...d=1#post121807
-
01-12-11, 13:32 #66
Sv: Bevilling på Armour Thyroid i Danmark
Tak for update Majsen
Jeg er spændt på, hvordan det kommer til at gå 
Mht. dosis så fandt jeg det her spændende (synes jeg) hos Dr. Lowe om resistens overfor thyroid hormoner og hvorfor, det kan være nødvendigt med en høj dosis (og måske ren T3):
http://www.drlowe.com/QandA/askdrlowe/resistnc.htm
Mht. magnesium olie så har jeg tænkt på, om man ikke bare kan smøre sig med de bioelektriske spormineraler fra Natur Drogeriet, der først og fremmest indeholder magnesium? De er da i hvert fald lette at skaffe og ikke så dyre? Jeg prøvede derfor lige at smøre noget i nakken, men der skal vist et par dråber og ikke en halv flaske til
http://www.naturoghelse.dk/shop/spor...ber-4374p.html
-
01-12-11, 13:47 #67
Sv: Bevilling på Armour Thyroid i Danmark
Det ser da spændende ud, det der spormineral-halløj
Tak for det.
-
01-12-11, 13:53 #68
Sv: Bevilling på Armour Thyroid i Danmark
Værsgo Nielsigne

Jeg ved ikke hvorfor, og jeg behøver jo ikke at forstå alt, men det er den form for magnesium, der virker bedst for mit nervesystem - dvs. beroligende om aftenen - og nu inspirerede I mig så til at forsøge at smøre mig ind i det
Den optagelse, den optagelse...
-
01-12-11, 15:47 #69
Sv: Bevilling på Armour Thyroid i Danmark
Mht. dosis så fandt jeg det her spændende (synes jeg) hos Dr. Lowe om resistens overfor thyroid hormoner og hvorfor, det kan være nødvendigt med en høj dosis (og måske ren T3):
http://www.drlowe.com/QandA/askdrlowe/resistnc.htm
Hej
Dette lyder jo ekstremt spændende. Jeg læste det med iver, og må sige, at jeg nu ved/tror jeg ved, hvad der ligger bag, at jeg stort set ikke mærker ret meget til, at jeg er startet på Thyroid. Jeg har slet ikke haft den virkning jeg havde håbet, og også læst på Dr.Lowes hjemmeside at man ville få...
Ved godt, at det endnu nok er for tidligt, at konkludere, eller man kan nok desværre aldrig sige, at NU er stofskiftet godt, det kan vel svinge?
Summasummarum, måske jeg skulle overveje at tale med lægen om at få t3, i tillæg til mit thyroid?? Men det bliver nok en overvindelse, idet jeg har SÅ svært ved at gå til læge. Det at bede om Thyroid i sig selv var en kamp på to år.... Ikke med lægen, men med mig selv
TSH: 0.005 ( 0,3 - 4,5)
Total T4: 94 ( 60 - 140)
T4 uptake: 1,04 ( 0,8 - 1,3)
Total T3: 2,05 ( 1,1 - 2,5)
P-Cholesterol total: 4,4 (<5)
P-Cholesterol i HDL: 1,4 ( >1,2)
Tænker lige, at mit t3 måske er ok??? Og at det måske er værre med mit t4?? Ihvertfald er jeg fra i går steget 15 mg i dosis, sådan at jeg ialt tager 2,75 grain eller 135 mg thyroid. Kan ikke mærke en effekt... Tænker nogle gange; gad vide hvad der er galt med mig???
Men hvad mener I om mit t3? Mangler der egentlig den prøve der hedder T3 Uptake??
Måske jeg skulle prøve det der spor mineral
Majsen
-
01-12-11, 16:34 #70
Sv: Bevilling på Armour Thyroid i Danmark
Jeg kan mærke, at jeg bliver lidt defensiv eller begynder at lede efter kreative løsninger, når jeg læser det, du skiver her.
Det skyldes min egen historie - jeg har haft så mange dårlige oplevelser i lægeverdenen de sidste 7 år, at jeg helst undgår dem...
Men jeg tænker (og det er rent hypotetisk uden faglig baggrund), at hvis du nu har brug for et højt niveau af T3, og laboratoriets normalområde for T4 er 60 - 140 mens dit er 94, så skulle der ikke kunne ske noget ved, at du gør det, du gør nu og øger din dosis på Armour, eftersom du løbende får taget blodprøver? Det med ekstra T3 tænkte jeg som en fremtidig ting, hvis du ikke får succes. I den kategori ligger jo også skift til anden bioidentisk medicin. Vi er biokemisk forskellige og reagerer ikke ens.
Det kunne måske også gøre dig mere tryg at poste dine tal på Teitelbaums Facebook-side og spørge, om det er trygt/sikkert at fortsætte med at øge. Han referer også til Dr. Lowe, og han er et varm og givende menneske.
Jeg tænker Majsen, at Nielsigne har ret i, at du ville have fået en kraftig reaktion, hvis du ikke havde brug for medicinen.
Og fortvivl nu ikke
De her sygdomme er komplekse, og der er sjældent én ting, som alene kan gøre udslaget.
På Teitelbaums hjemmeside er der i hans shop en gratis online-test, man kan tage. Det kan give et rigtigt godt overblik over indsatsområder, og der følger behandlingsforslag med:
https://secure.endfatigue.com/store/...questionnaire/
Mht. søvn som jo er helt enormt vigtigt, så er det jo bare rigtigt godt, at du har glæde af 5 htp. Det kan jo være både pga. omdannelsen til melatonin og højnelse af serotonin-niveauet. Aminosyren L-Theanin (Sun theanine) højner både GABA-niveauet (den beroligende del af nervesystemet) og sænker hjernebølgesvingningerne. Jeg har endnu ikke hørt om nogen med en træthedssygdom, der ikke har en søvnforstyrrelse, selvom de selvfølgelig findes
Jeg har skrevet lidt om søvn et andet sted. Nielsigne har tilføjet aminosyren ornithin, og jeg glemte at notere Phenergan, som en mild form for medicin - det bliver brugt mod transportsyge og er en gammeldags form for antihistaminer, som kan fås i håndkøb:
https://www.stofskifteforum.dk/showthread.php?t=13779
Pøj, pøj!
Lignende tråder
-
Fibromyalgi = stofskiftesygdom! Eltroxin, Liothyronin og til sidst - Armour
Av Karina i forumet Fibromyalgi og CFSSvar: 48Siste melding: 30-10-13, 20:52 -
Når hypothyreose behandles som en funktionel sygdom (hypokondri)
Av Anisa i forumet Lavt stoffskifte og funksjonelle lidelserSvar: 6Siste melding: 20-02-10, 22:46 -
Relis om Thyroid, armour Thyroid osv.
Av nora i forumet Naturlig Thyroid medisinerSvar: 9Siste melding: 14-02-10, 11:54 -
Relis om Thyroid, armour Thyroid osv.
Av nora i forumet Emner startet av NoraSvar: 9Siste melding: 14-02-10, 11:54 -
Lenker til saken om Armour Thyroid, Nature-Throid, Westhroid og Erfa Thyroid
Av Mod i forumet Naturlig Thyroid medisinerSvar: 0Siste melding: 09-11-09, 10:29
Svar med sitat

Bokmerker