helgemann

[helgemann]

Er det ikke i denne uge, at du skal have resultater af de sidste prøver? Du må skrive her hvad der kommer af svar på prøverne. Forlang udskriften med resultaterne hver gang og post dem her. Og du må ikke blive modløs hvis dine blodprøveresultater viser "alt-i-orden". Man kan sagtens have en "galoperende" hypothyreose trods superfine stofskiftetal.

Trist å lese dette med din mor. Det har nok ikke vært greit for henne. Og bli fullstendig misforstått. Hun har nok hatt mange tunge stunder, kan jeg tenke meg. Uff!

Utrolig at du husket på det!

Gikk bra hos legen. Skal trappe ned og slutte helt, med anti depp tabletter. Og øke levaxin til 50 µg.

Verdiene ligger innenfor normalverdiene, men dog for lavt.

FT4 = 11
TSH = 1,68

Fikk jo kontrollert urinsyre nivået, og den var jo mega høyt!!

URINS = 508

Fikk streng beskjed om hva jeg ikke kunne spise. Det blir jo en lang liste med mat jeg ikke kan spise....
Jeg bor jo på landet, og her er ikke utvalget så stort. Og i tillegg er det dyrt. Blir vel å spise gress ute, snart...

Ble jo litt glad, da jeg fikk vite at verdiene var lave. Da vet jeg at det er disse tingene, som gjør livet mitt til et helvete.

[helgemann]

Jeg driver for tiden å sepponere på antidepp medisiner, samtidig har jeg økt levaxin dosen. Fra 25µg -> 50µg.

Vet at det finnes mange slike tråder, men ingen om tråder som denne?

Er det normalt å bli så aggresiv (kjempe sint) som jeg er nå? Har katt i huset, og når han maser, blir jeg kok forb og nærmest kaster han ut.
Her om dagen ble jeg det samme, når søster ikke kom til meg, med tven hennes jeg skulle kjøpe av henne, at hun heller ikke ringte meg å sa i fra, at hun ikke kom, at hun sendte bror bort om meg med tven, men som i stedet ble å besøke sine venner, og butikken som stengte om 10 min. Skjønne? Ble kok forb da. Noe som er lenge siden jeg har vært.

Hva skjer? Er redd for at jeg kommer til å ta livet av katta, her jeg....

[Bittebitt]

Hei Helgemann
Det lønner seg å trappe sakte ned på antidepressiva dersom du får abstinenssymptomer. Vi reagerer litt forskjellig på nedtrappingen. Selv brukte jeg Seroxat i over ett år, hadde ingen problemer i det hele tatt da jeg bestemte meg for å slutte. Hadde bestemt meg for å kutte tvert og heller ta medisinen i noen dager igjen dersom jeg fikk problemer. Det fikk jeg ikke.
Du vet jo nå at du reagerer med sinne, og da foreslår jeg at du enten prøver å si til deg selv: "Jeg blir sint, men jeg klarere å kontrollere sinnet mitt. Det er en overgang" Hvis det ikke går, ville jeg ha tatt en litt større dose enn nå i noen dager og deretter forsøkt å trappe ned igjen
Lykke til

[Anisa]

Jeg driver for tiden å sepponere på antidepp medisiner, samtidig har jeg økt levaxin dosen. Fra 25µg -> 50µg.

Vet at det finnes mange slike tråder, men ingen om tråder som denne?

Er det normalt å bli så aggresiv (kjempe sint) som jeg er nå? Har katt i huset, og når han maser, blir jeg kok forb og nærmest kaster han ut.
Her om dagen ble jeg det samme, når søster ikke kom til meg, med tven hennes jeg skulle kjøpe av henne, at hun heller ikke ringte meg å sa i fra, at hun ikke kom, at hun sendte bror bort om meg med tven, men som i stedet ble å besøke sine venner, og butikken som stengte om 10 min. Skjønne? Ble kok forb da. Noe som er lenge siden jeg har vært.

Hva skjer? Er redd for at jeg kommer til å ta livet av katta, her jeg....

Det er fordi det er kun sjældent at folk skriver de rette overskrifter på deres tråde. Du kan tro, der er mange der har det lige som du.

Egentlig har du - helgemann - masser at være sint over, når man tænker på de sidste ti år af dit liv, ikk`? Kan ske, at antidepressiva + det nedsatte stofskifte, i fælleskabet, hindrede dig i succesivt at give udtryk for dine fortvivlelsens følelser omkring din situation. Det er nærliggende at tro det.

Desuden er det også "normalt" at konvertere vrede over i depressionen - hvis man da ikke skal lade denne (berettigede) vrede gå ud over dem, som fortjener den - så hellere sparke katten (billedligt talt) eller kanalisere vreden indad - dette får man depression ud af, hvis man da ikke tager sit eget liv først. Det er også set før.

Du kan heller ikke (længere) vide, hvad er din oprindelige personlighed, efter alle de mange år på et følelsesundertrykkende medicin, vel? Så når du trapper ud af antidepresseva OG øger Levaxin - skaber disse to ændringer (i det hidtidige) en ny situation, hvor du skal pånyt lære dig selv at kende og handle mere i overensstemmelse med din oprindelige natur.

Ens oprindelige natur kan undertrykkes, men aldrig ændres helt. Det betyder IKKE at din oprindelige natur er vred og aggressiv. Det er "nok" at du til at begynde med, skal have de opsparede, hidtil undertrykte frustrationer "ud af kroppen" før du kan lære at være "dig selv" igen. Denne "dig selv" du måske slet ikke husker mere hvad er... Men det kommer du til, stille og roligt - blot du forstår dig selv OG giver dig selv lov til at føle det du føler nu - samtidigt med, at du finder en måde at afreagere på, som ikke skader dine nærmeste.

Dine nærmeste skal jo også få plads til at vænne sig til den nye dig. Det kan blive lige så svært for dem, som det kan blive for dig. Her kan det hjælpe at huske hvem man elsker og hvorfor man gør.... og selv om det ikke altid lykkes at huske tids nok, før vreden overmander een - kan du kun gøre dit bedste indtil du kan gøre det endnu bedre, efterhånden som du få styr på alle disse forandringer. Tal med din familie når du IKKE er vred og "advar" dem om, at du er inde i en fase med medicinskift og personligheds-genrejsning. Få dem forklaret, at de må hellere træde et skridt tilbage og lade dig får space - når du er vred eller frustreret - fordi dette er en overgang og hvis du ikke også skal kæmpe med dine omgivelser om forståelse for det aktuelle - vil dette kunne hjælpe på at komme igennem denne indre "omlægning" hurtigere og nemmere for alle parter.

Det er hvad jeg mener om det du fortæller - helgemann

Du kan prøve også kigge over på tråden af RIGG Agressiv av armour?, hvor n`Finn og andre havde en del gode kommentarer til lignende emne.

[helgemann]

Hei Helgemann
Det lønner seg å trappe sakte ned på antidepressiva dersom du får abstinenssymptomer. Vi reagerer litt forskjellig på nedtrappingen. Selv brukte jeg Seroxat i over ett år, hadde ingen problemer i det hele tatt da jeg bestemte meg for å slutte. Hadde bestemt meg for å kutte tvert og heller ta medisinen i noen dager igjen dersom jeg fikk problemer. Det fikk jeg ikke.
Du vet jo nå at du reagerer med sinne, og da foreslår jeg at du enten prøver å si til deg selv: "Jeg blir sint, men jeg klarere å kontrollere sinnet mitt. Det er en overgang" Hvis det ikke går, ville jeg ha tatt en litt større dose enn nå i noen dager og deretter forsøkt å trappe ned igjen
Lykke til

Nedtrappingen av anti depp er slik:
5 dager 1 1/2 (Bruker Efexor, en morgen, en kveld)
5 dager 1
5 dager 1/2

Så jeg trapper sakte ned.

[helgemann]

Det er fordi det er kun sjældent at folk skriver de rette overskrifter på deres tråde. Du kan tro, der er mange der har det lige som du.

Egentlig har du - helgemann - masser at være sint over, når man tænker på de sidste ti år af dit liv, ikk`? Kan ske, at antidepressiva + det nedsatte stofskifte, i fælleskabet, hindrede dig i succesivt at give udtryk for dine fortvivlelsens følelser omkring din situation. Det er nærliggende at tro det.

Desuden er det også "normalt" at konvertere vrede over i depressionen - hvis man da ikke skal lade denne (berettigede) vrede gå ud over dem, som fortjener den - så hellere sparke katten (billedligt talt) eller kanalisere vreden indad - dette får man depression ud af, hvis man da ikke tager sit eget liv først. Det er også set før.

Du kan heller ikke (længere) vide, hvad er din oprindelige personlighed, efter alle de mange år på et følelsesundertrykkende medicin, vel? Så når du trapper ud af antidepresseva OG øger Levaxin - skaber disse to ændringer (i det hidtidige) en ny situation, hvor du skal pånyt lære dig selv at kende og handle mere i overensstemmelse med din oprindelige natur.

Ens oprindelige natur kan undertrykkes, men aldrig ændres helt. Det betyder IKKE at din oprindelige natur er vred og aggressiv. Det er "nok" at du til at begynde med, skal have de opsparede, hidtil undertrykte frustrationer "ud af kroppen" før du kan lære at være "dig selv" igen. Denne "dig selv" du måske slet ikke husker mere hvad er... Men det kommer du til, stille og roligt - blot du forstår dig selv OG giver dig selv lov til at føle det du føler nu - samtidigt med, at du finder en måde at afreagere på, som ikke skader dine nærmeste.

Dine nærmeste skal jo også få plads til at vænne sig til den nye dig. Det kan blive lige så svært for dem, som det kan blive for dig. Her kan det hjælpe at huske hvem man elsker og hvorfor man gør.... og selv om det ikke altid lykkes at huske tids nok, før vreden overmander een - kan du kun gøre dit bedste indtil du kan gøre det endnu bedre, efterhånden som du få styr på alle disse forandringer. Tal med din familie når du IKKE er vred og "advar" dem om, at du er inde i en fase med medicinskift og personligheds-genrejsning. Få dem forklaret, at de må hellere træde et skridt tilbage og lade dig får space - når du er vred eller frustreret - fordi dette er en overgang og hvis du ikke også skal kæmpe med dine omgivelser om forståelse for det aktuelle - vil dette kunne hjælpe på at komme igennem denne indre "omlægning" hurtigere og nemmere for alle parter.

Det er hvad jeg mener om det du fortæller - helgemann

Du kan prøve også kigge over på tråden af RIGG Agressiv av armour?, hvor n`Finn og andre havde en del gode kommentarer til lignende emne.

Du er ikke psykolog? Flink å skrive må jeg si! Du satt ord på jeg ikke klare å si. på deg

[Anisa]

Du er ikke psykolog? Flink å skrive må jeg si! Du satt ord på jeg ikke klare å si. på deg

Næ... jeg er ikke psykolog. Jeg har bare mange egne erfaringer og er altid meget lyttende når andre fortæller. Det lærer man masser af, særlig når man lytter med hjertet. Det kommer du også til, når du først er kommet over det værste og bliver dig selv igen.

[Vigdis]

Jeg gikk på antidepressiva lenge. Altfor lenge. Sannsynligvis kunne jeg ha kuttet ut AD mye tidligere dersom jeg hadde fått T4. Jeg startet med Armour og startet nedtrappping av AD omtrent samtidig. Jeg trappet ned fra 1 1/2 Cipralex 10. 03 og tok siste halve tablett ca 01.05 i år. langsom nedtrapping er viktig. Og at det går sakte (2 - 4 uker på hver halve tablett) er ekstra viktig dersom du har brukt det lenge. Nedtrapping gikk greit. Det var ikke noe problem. Unntatt aggresjon! Jeg kokte! For ingenting! Ting, mennesker, alt var til å sprekke av! Men det ga seg etterhvert. En jeg kjenner hadde det slik i ca et halvt år etter avslutning av AD før det ga seg.

Lykke til!

[helgemann]

Jeg gikk på antidepressiva lenge. Altfor lenge. Sannsynligvis kunne jeg ha kuttet ut AD mye tidligere dersom jeg hadde fått T4. Jeg startet med Armour og startet nedtrappping av AD omtrent samtidig. Jeg trappet ned fra 1 1/2 Cipralex 10. 03 og tok siste halve tablett ca 01.05 i år. langsom nedtrapping er viktig. Og at det går sakte (2 - 4 uker på hver halve tablett) er ekstra viktig dersom du har brukt det lenge. Nedtrapping gikk greit. Det var ikke noe problem. Unntatt aggresjon! Jeg kokte! For ingenting! Ting, mennesker, alt var til å sprekke av! Men det ga seg etterhvert. En jeg kjenner hadde det slik i ca et halvt år etter avslutning av AD før det ga seg.

Lykke til!

Det var lenge... Legen min, mener jeg ikke trenger å bruke så lang tid på netrapping. Men det kan jo hende jeg bruker en type, enn det du gjør.

Fint å høre, at det ikke bare jeg som holder på å bli "gal".

Næ... jeg er ikke psykolog. Jeg har bare mange egne erfaringer og er altid meget lyttende når andre fortæller. Det lærer man masser af, særlig når man lytter med hjertet. Det kommer du også til, når du først er kommet over det værste og bliver dig selv igen.

Joda, du er psykolog! Livets psykolog!!

Får jo håpe det, at jeg blir snill igjen, og ikke blir en "sadist" resten av livet...

[helgemann]

For 6-7 år siden skrotet jeg min gamle bil. På den tiden, hadde jeg ikke blitt utredet for stoffskifte, og prøvene viste ikke noe tegn til det. Nå nylig kjøpte jeg meg en bil igjen. Jeg var stolt og glad. Men "ka farsken??!!", gleden ble brått om snudd til sjokk og fortvilelse. Jeg som ikke hadde noe særlig problem med bilkjøring, har nå begynt å slite hel maks. Verst er det når det er mørkt ute, og det kommer biler i mot, da må jeg senke farten ganske kraftig ned, og nærmest "gjete" meg frem på vegen. Jeg sliter også på dagtid, parkerer som ei "kråke", surrer og roter, og blitt treg i reaksjons mønsteret.

Hjelp, hva skjer? Kan det være noe annet? Slitsomhet, uvanthet i henhold til bilkjøring, eller....?????