Lei meg, sint, redd...

[Vigdis]

Vær oppmerksom på at om du nevner dette som BettieB sier, så er sannsynligheten meget stor for at legen din ikke vet det. Leger kan ikke alt
Det sies at 4 paranøtter daglig skal være tilstrekkelig selendose.

Lurt å måle verdiene. Selen hjelper også til med å omdanne T4 til T3, så selen er nyttig og viktig for oss med lavt stoffskifte

[Nielsigne]

Vær oppmerksom på at om du nevner dette som BettieB sier, så er sannsynligheten meget stor for at legen din ikke vet det. Leger kan ikke alt
Det sies at 4 paranøtter daglig skal være tilstrekkelig selendose.

Lurt å måle verdiene. Selen hjelper også til med å omdanne T4 til T3, så selen er nyttig og viktig for oss med lavt stoffskifte

Nej, der er ikke mange læger, der overhovedet har hørt om sådan noget ...

Men jeg er ikke sikker på, det er helt ligegyldigt, hvilken selen, man bruger. Måske er det ligegyldigt i forbindelse med omdannelse af t4, men i forbindelse med antistoffer betaler det sig at bruge selenmethionin. Jeg mødte det første gang herinde: https://www.stofskifteforum.dk/showt...t=11182&page=2 , indlæg nr. 19
Læs evt. også
http://www.naturoghelse.dk/shop/bio-...-90-4476p.html
http://en.wikipedia.org/wiki/Selenomethionine

Nielsigne

[Nielsigne]

Vet du, det tror jeg sannelig du har helt rett i. Den eneste som tok meg i det minste litt på alvor var den unge legen ved det private legesenteret jeg gikk til. Ellers har jeg møtt bare ignorering og skuldertrekk. Og bortforklaringer... Nå sist gikk den ut på at "det er jo ofte slik at man kan få sånne symptomer når man er sliten, vet du." Joda, selvsagt vet jeg det, jeg er da et voksent menneske! Men jeg opplever at jeg av helsevesenet blir fradømt evnen til å vurdere min egen helsesituasjon hva angår skjoldbruskkjertelen min. Merkelig og veldig frustrerende. Når jeg leser i forumet her ser jeg jo at jeg slettes ikke er alene om denne opplevelsen. Dessverre.

Nej, mange oplever sig som ignorerede og tilfældigt behandlet.

Her i Danmark er mange utilfredse med lægevagten. Men ikke jeg - sjældent får jeg da en behandling, der ikke - i løbet af de 10 minutter, den fortravlede læge har til rådighed - langt overgår det, mine fastlæger gennem flere år har kunnet præstere. Det burde vel være omvendt - men her er det så, jeg hævder, at det skyldes fordomme om mennesker, der har problemer med skjoldbruskkirtlen.

Jeg har nogle gange spekuleret på, om det er en afsmitning fra det faktum, at det vist nærmere er reglen end undtagelsen, at skizofrene mennesker har problemer med skjoldbruskkirtlen og derfor med stofskiftet. I hvert fald er forskellen på de her læger enorm.
Ikke desto mindre er jeg nu efterhånden så intimideret af læger, at jeg meget gerne holder mig væk næsten uanset hvad.

Nogle læger har skældt mig ud for at "være så hysterisk", når jeg har haft nogle af de her mærkelige - diffuse - symptomer kørende. Andre har kørt den der "ja, livet er svært, men dyrk noget mere motion, så går det"-stil.
Og så var der hende, der indtil for nylig var partner med min nuværende fastlæge. Hende kom jeg en dag til med et knæ, jeg var kommet voldsomt til skade med. Var helt desperat og havde fået maset mig frem til en akut-tid. Da lægen så benet, udbrød hun "Jamen, du HAR jo slået knæet!", og den måde at sige det på er hanengaleme lige så intimiderende som en skideballe, for det betyder jo, at man i realiteten har en læge, der tror, man kan finde på at komme til hende for sjov skyld Med andre ord: Man har ingen læge.

HVORFOR tror lægen, jeg kan finde på at komme rendende hos hende med en lille skramme - når jeg nu aldrig er kommet der med noget overflødigt? Jeg læste et sted, at danskerne i gennemsnit går til læge 11 gange om året ... det er saftsuseme mange! Men hvorfor skal andres misbrug af systemet gå ud over dem, der ikke misbruger det ??

Jeg har mange gange været til læge med symptomer, der har været mærkelige og såkaldt diffuse. Symptomer, man åbenbart ikke uden videre kan forklare. Men som ikke desto mindre alle sammen har vist sig at kunne "kureres" med stofskiftemedicin i tilpas store mængder. Jeg tror bare ikke, læger hører så godt efter, når jeg fortæller dem dét. Hvilket ellers ville kunne være en hjælp til hurtigere udredning af andre patienter. Men de er vist bare ikke så gode til at lytte.

En gang snakkede jeg med en, der har stor tiltro til læger, også med hensyn til stofskiftet. Da jeg på et tidspunkt i vores diskussion nævnte, at jeg finder mange læger uempatiske, svarede hun, at mange sandelig er meget empatiske. "Du må jo tænke på, at mange af dem er bekendt med, at der er lavet en helt Ph.D afhandling om, at mennesker med lavt stofskifte har dårligere livskvalitet end andre..."
Jeg kan kun sige, at 1) Det er ikke mit indtryk, at særligt mange læger kender til dette og 2) Hvis man er nødt til at læse en Ph.D-afhandling om, at folk har det dårligt, for at man kan fatte det, så skal man nok ikke ha et job, hvor man skal være så tæt på andre mennesker og faktisk have deres og deres familiers liv i hænderne.

Sidst, jeg snakkede med en læge, var det en overlæge, der er ambitiøs nok til, at jeg kan høre fra gang til gang, jeg snakker med ham, at han er ved at sætte sig ind i, hvordan min medicin - thyroid - virker. Han er ikke bare fagligt dygtig men også et empatisk menneske, kort sagt en rigtig læge. Det er en stor lettelse at have sådan en ... jeg har det stadig sådan, at jeg frygter, det er en drøm og at jeg vågner op til en af de sædvanlige

Men denne læge har lavet flergangsrecept til mig, så jeg er ligestillet med de patienter, der bare kan hente hvad de skal bruge på et almindeligt, danske apotek. Og så læser han tilsyneladende op på behandling med thyroid, hvilket er nyt stof for ham; hans kommentar til, at jeg gerne ville ta mere medicin: Det må du, iflg. din blodprøve, gerne få." Jeg var ved at falde ned af stolen, da han sagde det, for min tsh var iflg. blodprøven 0.02, så jeg havde ikke regnet med lige dét svar. Men min t4 og t3 er ikke nær så høje, som de kunne være, så ....

Der må være håb ....

Nielsigne

[Toramora]

Nielsigne: , , og atter en gang !

En doktorgradsavhandling, faktisk. Jeg blir alltid så fascinert når det brukes millioner av kroner i forskningsstøtte for å understreke det åpenbare. Dette kunne jo alle vi fortelle legene, ja endatil betale for å få fortalt det. Hvor mange penger har ikke vi brukt på nettopp å fortelle leger hvordan vi vurderer VÅR EGEN livskvalitet? Jeg må nesten bare le.

"Jamen, du HAR jo slået knæet!" Verste jeg har hørt! Har omtrent ikke ord... Jeg kjenner som deg, jeg tror jeg holder meg unna legen i lang tid framover. Nå er jeg omtrent aldri hos lege uansett, men må vel en tur om et års tid for å måle tsh og ft4-helligdommene igjen. Men så flott at du møtte denne overlegen som viste empati, hjelpevillighet og lærevilje!

Bettie B, jeg har ikke sjekket vit. D og selen, nei. Tror saktens jeg skal la være å "plage" legen med en slik forespørsel. Nå tar jeg vit. D-tilskudd hele året, av riktig type, så jeg får tro det skal være greit. Selen tenker jeg seriøst på å prøve etter å ha lest her inne! Så takk for det rådet!

Vigdis, får jeg tak i paranøtter så spiser jeg gjerne noen sånne. Ellers skal jeg se på Nielsignes linker om...*scrolle ned for å se hva det nå het*... selenmethionin!