Sitat Opprinnelig skrevet av n`Finn Vis post
Er nødt til å klistre inn denne. Linken krever passord.

"Clinical Vitamin D Deficiency Linked to Depression in Older Adults"
Sitat Opprinnelig skrevet av Driftssjefen Vis post
Hvis man googler artiklens overskrift med anførselstegn: "Clinical Vitamin D Deficiency Linked to Depression in Older Adults" - kommer den frem som nr. 1 på første google-side i fuld text. Men kopierer man samme url til et nyt browservindue ( http://www.medscape.com/viewarticle/729289 ) - kommer man til login side.
Artiklen skitserer forløbet og resultater af en britisk undersøgelse af D-vitaminmangel hos ældre voksne, hvor man fandt en tæt forbindelse mellem et serum 25-hydroxyvitamin D (25[OH]D) niveau mindre end 10 ng/ml og symptomer på depression, uanset forsøgspersoners alder, køn, socialt tilhørsforhold, øvrig sundhedstilstand samt uafængig af årstiden.

Mildere grad af D-vitaminmangel var ikke forbundet med depression hos ældre voksne (iflg. Rapport af Robert Stewart, MD, fra King's College London, og Vasant Hirani, MSc, fra University College London, United Kingdom, i september udgaven af Psychosomatic Medicine). De havde gennemgået data indsamlet fra 2.070 voksne i alderen fra 65 år og ældre. 25(OH) D-vitaminniveau blev målt, og depressive symptomer blev noteret/sorteret i overensstemmelse med den britiske Geriatrisk Depression Scale.

Resultatet blev, at man fandt at omkring en fjerdedel af samtlige undersøgte personer havde depressive symptomer. Forekomsten af depressive symptomer var 22,6% i 85,4% af voksne med 25(OH)D niveauer mindre end 30 ng/ml og 25,8% i 51,4% af voksne med 25 (OH) D niveauer mindre end 20 ng/ml. Forekomsten af decideret depression var højest (35,0%) i 9,8% af kohorten med 25(OH)D niveauer mindre end 10 ng/ml (dvs. klinisk mangel).

En speciallæge i geriatri og epidemiologi har på denne baggrund kommenteret, at D-vitaminmangel er ikke kun forbundet med knoglemassetætheden, men også med en række andre problemer, herunder lav muskelstyrke, kognitive og synsproblemer samt depression. Han henviste dog til at D-vitaminmangelen er forbundet med så lang en række af negative effekter på helbredet, at dette alene kan udgøre en årsag til depression.

Det blev imødekommet af en af undersøgelsens forfattere der har påpeget, at "det er muligt, at depressive tilstande kunne antages at være en årsag, snarere end en konsekvens af D-vitaminmangel. Men hvis dette var tilfældet kunne man forvente relateret effekt i gruppen af forsøgspersoner med højere, dog fortsat lavt niveau af D-vitaminmangel end de 10% med D-vitaminstatus på < 10 ng/ml som det var tilfældet i den aktuelle undersøgelse."

Undersøgelsens forskere opfordrer til indledning af nye studier og denne gang foreslår de at man også inkluderer "folk uden depression som udgangspunkt, men måske med risiko for depression senere; behandle dem med D-vitamin eller placebo, og hvad vi vil forvente at finde er, at de der behandles med D-vitamin vil være mindre tilbøjelige til at udvikle en depressiv episode i fremtiden." De tilføjer at hvis D-vitaminmangel bliver bekræftet som årsag til depression, vil man kunne forebygge den ved en målrettet indsats og dermed reducere forekomsten af depressioner senere i livet.

---

Det var så et "slag-på-tasken-resumè" og er her nogen, der har noget at bemærke, tilføje eller rette - vær så artig og kom frem.