Sitat Opprinnelig skrevet av n`Finn Vis post
Så lav TSH vil ikke stimulere kjertelen til å øke fT4-nivået. Hvis man har symptomer på lavt stoffskifte, kan slike prøvesvar tolkes i retning av en mistanke om for lav TSH.
Det er nemlig fuldkommen korrekt. Kære Billabong Du kan lige så godt starte med at køre de store kanoner i stilling og foruden anbefalinger fra smgj og n'Finn vil jeg råde dig til at insistere på at lægen rekvirerer TRH-prøven (nok ensbetydende med henvisning til endokrinolog).

Hos personer med en rask hypofyse vil sekretionen af TSH fra hypofysen øges efter injektion med TSH Releasing Hormone (TRH). TRH-hormonet frigives normalt af hypothalamus som derved stimulerer hypofysen til at producere TSH. Patienter, der responderer for stærkt på TRH-injektionen (TSH stiger mere end 40) kan derefter betragtes som hypothyroide. TRH-testen anvendes også for at kontrollere om hypofysen overhovedet fungerer.

Ved unormalt lavt TSH (her i forhold til det heller ikke høje FT4) foreligger der en begrundet mistanke om, at hypofysen ikke fungerer godt nok. Hvad der måtte være grunden til det er ikke så vigtigt endnu. Det som er vigtigt er, at du "en gang for alle" får kontrolleret din hypofysefunktion og såfremt TRH-testen bekræfter en underfunktion - vil du dermed blive sparet for årelange tovtrækkerier med læger, der (ellers) vil hårdnakket påstå at du ikke fejler noget fordi dine prøver er "øh, så fine".

Held og lykke