Hej
Så fik jeg svar på de nye blodprøver. I januar fik jeg målt TSH til 10.30 og jeg var spændt på om det stadigvæk var ligeså højt. Nu ligger det på 3,50!! (som det også gjorde i november). Var det mon en fejlmåling?
Det har før lagt på 7,20 og 6,9 og 5,7 osv. - så det tyder på at jeg har et meget svingende stofskifte.
T3 og T4 har jeg ikke de præcise tal på, men de lå indenfor referenceværdierne (dog i den nedre ende).
Jeg har rigtigt mange symptomer; træthed/udmattelse, hukommelsesbesvær, kuldskærhed, svært ved at tænke klart, appetitløshed, kløe i hårbunden, poser under øjnene, forstoppelse, forhøjet prolaktin osv. osv., så det undrede mig MEGET at TSH var faldet!
Er der andre af jer der også har oplevet et lignende meget svingende TSH?
Jeg havde en god snak med min læge om normalværdier/referenceværdier og han besluttede at sætte mig i behandling med Eltroxin, for at se om det ville kunne hjælpe på mine symptomer. Jeg skulle slet ikke kæmpe med ham! Bare det nu hjælper.
Han foreslog en dosis på 50 mikrogram dagligt og en kontrol om 2 måneder, lyder det rimeligt nok? Hvornår tror I at jeg vil kunne begynde at kunne mærke resultater? Jeg HÃ…BER virkelig på resultater - jeg har været syg siden 2002 uden at man har kunnet finde årsagen. Jeg gik faktisk hos en endokrinolog - som endte med at ville give mig lykkepiller!! Jeg er nu sygemeldt på 3. måned og er derfor desperat!!
Vil man virkelig kunne føle sig så syg med et TSH kun på 3,50?
Taknemmelig for hjælp! og hej fra Gitte