Sitat Opprinnelig skrevet av paxx Vis post
Lægemiddel industrien vil gerne sælge statiner og Uffe Ravnskov vil mægtigt gerne markedsføre og sælge sin bog. Penge penge penge.
Hmm... hvad mon en gammel mand med sit på det tørre, har at vinde ved at offentliggøre både sin forskning og sine holdninger? Der findes fortsat mennesker der ikke er til salg.

Hvad medicinalindustrien har at vinde, ved at fremstille lægemidler ingen ville have brug for, hvis vi alle var raske? Hvad er mere genialt, end at fremstille "forebyggelse" til raske, og når "forebyggelsen" har gjort sit.... er et nyt afsætningsmarked for nye lægemidler en realitet.

Det er ikke i medicinalindustriens interesse at gøre os raske, og det er ikke i Uffe Ravnskovs interesse at gøre os syge. Eller er det?

Sitat Opprinnelig skrevet av paxx Vis post
Det eneste man kan forholde sig til er de kliniske og blændede forsøg og så bare lade være at læse konklusionerne, men selv læse tallene, eller alternativt læse konklusionerne på cochranes.
Her tager du fejl! Du efterlyser forskning og henviser til Cochrane. Den samme Cochrane, der en gang for alle har fastslået, at kun 6% af verdens medicinske forskning er pålidelig og uafhængig af økonomiske interesser. Hvad nytter det så, at man kun vil sætte sin lid til "videnskabelighed", når denne ikke længere kan prale med at være uafhængig? Desuden er den "evidensbaseret" medicinske forskning en ganske ny opfindelse, til og med afvisende over for både medicinsk klinik og medicinsk empiri. De samme to "instrumenter", der har holdt liv i thyreoideapatienter siden sidst i 18-hundredetallet og til 1980-erne, mens den evidensbaserede medicin stille og roligt udviklede sig og fortrængte lægekunsten i takt med at computere blev større og mægtigere til statistik.

Skulle det være alfa og omega, er det ikke til at forstå at syge mennesker både blev behandlet og overlevede inden computere har holdt sit indtog i de medicinske videnskaber. I dag derimod, dør lige så mange mennesker af lægebehandling, at det ville svare til at en fuldlastet JumboJet falder ned fra himlen hver eneste dag, år efter år, alene i USA. Hvor mange mon forlader denne jammerdal i resten af verden af samme årsag? Det må guderne vide, men det er ikke så få.

Skulle medicinens fader - Hippokrates - dengang leve op til krav om forskning-forud-for-behandling, havde vi aldrig hørt om ham i dag. Han ville (simpelt hen) aldrig få lov til at praktisere medicin. Havde Hippokrates levet i dag, ville han blive stenet af skeptikere udstyret med Excel og ellers trukket i retten for kvaksalveri.

Dette er blot enkeltstående envejs kommentar, da jeg (beklager meget) ikke orker at engagere mig i, hvad jeg oplever som skolastisk diskussion uden bund i virkeligheden, som den (virkelighed) folder sig ud udenfor lægelige bogholderes computere, og udelukkende på egne præmisser, hverken medicinalindustrien eller os andre kan bøje som det passer os. Denne kamp mod virkeligheden er vi på forhånd dømte til at tabe, med rundhåndet "hjælp" fra medicinalindustrien.