Viser søkeresultater 1 til 10 av 39
Tråd: Aminosyrer er mat
Hybrid View
-
18-07-10, 13:58 #1
Sv: Aminosyrer
Proline og hydroxyproline
(ikke-essentielle = kan dannes i kroppen, dog med faldende effektivitet pga. alderen og/eller sygdom)
Nøgleord: kollagen, brusk.
Proline, en ikke-essentiel aminosyre, dannes udfra glutamat og ornithine og lejres som hydroxyproline i kroppens kollagenstrukturer, der er organismens eneste reservoir for denne aminosyre.
Mangel på vitamin C forårsager nedbrydning af kollagen og tab af proline gennem urinen. Denne proces er forløber for mange af de sygdomme, der kendetegner alderdom og C-vitaminmangel.
Nitrat kan tilsyneladende, og især i forbindelse med rygning, omdanne proline til et carcinogen. Abnormt høje prolinekoncentrationer forekommer i blodet ved svær alkoholisme og levercirrhose. Formodentlig er denne koncentrationsforskydning et udtryk for degenerationsprocessen i levervævet.
Prolines aktivitet i forbindelse med syntese af neurotransmittere er uafklaret og kræver forskning, men noget tyder på, at prolinetilskud kan have en positiv indflydelse på indlæringsevnen.
Virkson mod degeneration af brusk, knogler og kollagen, som for eksempel i ledegigt og bindevævssygedomme i almindelighed. Samvirkende faktor er vitamin C. Hjælper mange svækkede ældre patienter, især ved brusklidelser. Sænker blodtryk og fremmer sårheling.
Proline-rige fødevarer: de fleste proteinkilder, primært fra animalske produkter såsom mejeriprodukter, æg, oksekød, fjerkræ. Hydroxyproline dannes 100% i kroppen af Proline.
Terapeutisk dosering: Op til 1 g daglig sammen med C vitamin.• Tak for at du læste mit indlæg.
• Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her
-
18-07-10, 13:59 #2
Sv: Aminosyrer
Serine
(ikke-essentiel = kan dannes i kroppen, dog med faldende effektivitet pga. alderen og/eller sygdom)
Serine er en ikke-essentiel aminosyre med mange væsentlige funktioner i organismen. Terapeutisk set spiller den imidlertid på nuværende stade i forskningen knap nogen rolle. Serine omdannes til glycine og vice versa; reaktioner der kræver vitaminerne B-3 (niacin), B-6 (pyridoxin) og folinsyre. Serine omdannes til substanser, der stabiliserer cellemembraner, danner neu-rotransmittere og deltager i dannelsen af DNA.
En dysbalance mellem serine og cysteine synes at være karakteristisk for mange psykoser, men foreløbig er forskningsresultaterne uklare. Samvirkende faktorer - især B-vitaminerne - kan her spille en væsentlig rolle. Gluten, soyabønner og jordnødder, der kan forvolde allergier i centralnervesystemet, har et højt serienindhold. Det samme gælder visse former for junk food, for eksempel frokostpølser.
Da d-serine fremmer væksten af cancersvulster, er der en teoretisk mulighed for at naturligt l-serien kan være en cancerhæmmer.
Serine indgår i phosphatidylserine, en af de meget få substanser, der efter alt at dømme kan regenerere hjernevævet hos patienter med Alzheimers sygdom.
Har på forskningens nuværende stade i sin isolerede form ingen praktisk terapeutisk indikation.
Serine-rige fødevarer: soyabønner, æggeblommer, æg, linser, peanuts, kikærter, bønner, hørfrø, nødder, oksekød, svinekød, fisk, fjerkræ, mælkeprodukter.
Terapeutisk dosering: ingen.
Giv agt! Serinetilskud kan forårsage psykotiske reaktioner og antagelig forhøjet blodtryk.• Tak for at du læste mit indlæg.
• Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her
-
18-07-10, 14:00 #3
Sv: Aminosyrer
Taurine
(ikke-essentiel = kan dannes i kroppen, dog med faldende effektivitet pga. alderen og/eller sygdom)
Nøgleord: så forskelligartede lidelser som epilepsi, migræne, diabetes, depression, nervekramper, højt blodtryk, højt blodcholesterol, lav kjoldbruskkirtelaktivitet, galdesten, podagra, nedsat sædkvalitet og nyrelidelser.
Denne usædvanlige aminosyre er svovlholdig - ligesom l-methionine, l-cysteine og l-cystine samt tripeptidet l-glutathione - og udfylder en lang række forskellige biokemiske roller. Som elektrokemisk stabilisator er den involveret i transporten af ioner - natrium, kalium, kalcium, magnesium og måske andre - gennem cellevægge og andre membraner. Den er derfor af vital betydning for hjerne, hjerte, øjne, galdeblære og kredsløbet (24).
Taurine er en ikke særlig kendt og strukturelt meget simpel aminosyre, vandopløselig og med ringe molekylstørrelse. Dens enkle opbygning gør, at den - ligesom glycine - ikke har nogen l- eller d- form, og derfor altså heller ikke findes i en racemisk syntetisk udgave. Den indgår heller ikke i dannelsen af peptider og derfor heller ikke strukturelt i opbygningen af proteiner, men optræder i kroppen som et frit molekyle, især i hjernevævet og centralnervesystemet iøvrigt, i hjertet og skeletmuskulaturen. Taurine findes i alle kroppens membraner.
Taurine dannes i organismen ud fra l-cysteine under forudsætning af tilstedeværelsen af aktivt vitamin B-6 - pyridoxalfosfat - og de nødvendige enzymer. Skønt voksne mennesker kan fremstille en del taurine i organismen, er det tvivlsomt om de i almindelighed vil kunne dække deres egne behov gennem denne biosyntese. Meget tyder på, at de er afhængige af tilførsel gennem kosten, og derfor også afhængige af kostsammensætningen. Taurine findes ikke i nævneværdig mængde i planteproteiner eller mejeriprodukter. Derimod findes det ret udbredt i kød og fisk. Men den rigeste fødekilde, når det gælder taurine, står normalt ikke højt på ønskemenuen i vor del af verden. Det er nemlig hjerne.
Når det gælder behandlingen af de her omtalte lidelser, vil taurine fra fødekilder næppe slå til. Målene vil også være for usikre til at kunne benyttes effektivt i sygdomsbehandling. Denne kræver specificerede kosttilskud. Den nyfødte er ikke i stand til selv at danne taurine i organismen, men er helt afhængig af tilførsel gennem modermælken. Babyer på modermælkserstatning, der ikke trives, lider ofte af mangel på taurine.
Mange kødædende husdyr, især hunde og katte, lider ikke sjældent af mangel på taurine, da kommerciel dyremad ofte mangler denne faktor. Denne mangel kan føre til lidelser i øjne, nyrer og hjerte og til strendannelser. Giv regelmæssigt dyrene organkød - nyrer, hjerne, lever, hjerte - for at beskytte dem mod disse degenerative lidelser.
Migræne og epilepsi er blandt de superlukrative sygdomme, der indtjener millioner til medicinalindustrien. De mediciner, lægerne bruger i behandlingen af disse lidelser, har deres egne skadevirkninger, der på længere sigt kræver behandling med andre mediciner, hvilket betyder en yderligere indtægt for industrien og en yderligere forarmelse af patienter, skatteborgere og sundhedsvæsen bortset fra smerte og invalidering.
Denne groteske situation sættes i endnu grummere relief af den kendsgerning, at disse to lidelser oftest er ganske simple mangel-reaktioner, der billigt og nemt kan lindres og helbredes. Uden enorme omkostninger, uden forkrøblende bivirkninger.
For at begynde med det enkleste og mest basale. Megen migræne og epilepsi skyldes simpel magnesiummangel. Så start her med et tilskud! Er det ikke tilstrækkeligt, så tilfør vitamin B-6 - pyridoxin. Så er problemet i mange tilfælde løst! Men er det ikke det, så giv yderligere aminosyren taurine. Denne tretrinsraket har helbredt tusinder!
Vi ved allerede, at taurine fortrinsvis findes i områder med høj elektrokemisk aktivitet - for eksempel hjerne og øjne. I disse områder er taurines vigtigste opgave at stabilisere nervecellernes membraner. Disse membraner modtager og overfører til stadighed elektriske impulser opstået som følge af ionbevægelser - ioniserede, altså elektrisk ladede atomer som natrium, kalium, magnesium, kalcium og andre - som flintrer frem og tilbage over celle-membranerne og ud og ind ad cellerne. Hvis cellemembranen bliver elektrisk ustabil - for eksempel på grund af mangel på taurine - så begynder cellen at affyre elektriske salver på (må og få, for hurtigt, uregelmæssigt, i forvirring. Dette er årsagen til nogen former for epilepsi.
Vi ved, at stress tapper os for taurine og dramatisk øger vore behov for denne aminosyre i en grad, som vor egen biosyntese ikke kan hamle op med. Stress er ofte den umiddelbare forløber for epileptiske anfald eller migræne. Et massivt tilskud af taurine har en ofte forbløffende hurtig virkning og også en bemærkelsesværdig langtidseffekt.
Et andet elektrokemisk følsomt organ er hjertet. Forstyrret hjerterytme er ofte et elektrofænomen, ikke sjældent forårsaget af ionmangel - for eksempel underskud af magnesium. Andre faktorer kan selvfølgelig også komme i betragtning: For eksempel den elektrokemisk stabiliserende membranfaktor taurine - mest mærkbar når den mangler!
Taurine forbinder sig med galdesalte, holder derved fedtstoffer og kolesterol flydende og modvirker derved galdestensdannelse. Har med held været brugt i visse former for epilepsi, især i samvirkende terapi med vitamin B-6 (pyridoxin) og magnesiumsalte. Modvirker kaliummangel og beskytter derved hjertemuskulaturen. Støtter insulinaktiviteten og er derfor gavnlig for diabetikere. Har vist god virkning mod uregelmæssig hjerterytme.
Taurine-rige fødevarer: hovedsageligt i (rødt)kød og fisk. Gode kilder til taurin omfatter også ølgær, æg og mejeriprodukter.
Terapeutisk dosering: Til epileptikere: Begynd med 1 g dagligt og reducer om muligt til en vedligeholdelsesdosering på 50 mg dagligt. Vær opmærksom på, at højere doser i dette tilfælde ofte er mindre effektive end lave. Supplér med B-6 og magnesium.• Tak for at du læste mit indlæg.
• Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her
-
18-07-10, 14:01 #4
Sv: Aminosyrer
Threonine
(essentiel = skal tilføres med kosten da kroppen ikke kan danne den selv)
Nøgleord: Depression, immunsvigt, glutenintoleranse, dissemineret sklerose og spastiske symptomer (?).
Threonine, en essentiel aminosyre, kan i kroppen omsættes til glycine, serine og glukose og spiller antagelig en hjælperolle for hjernens optagelse af glycine. Dyr på threoninefattig kost udviklede nerveproblemer og lammelser, der imidlertid kunne ophæves ved hjælp af threoninetilskud. Mange patienter med lave threonineværdier lider af depression, nedsat immunrespons og thymusudvikling; de reagerer som regel positivt på threonine-tilskud. Svær glutenintolerans kan modereres med threoninetilskud. Patienter med dissemineret sklerose viste sig også at have gavn 500 mg threonine to gange daglig, som nedsatte deres kramper.
Denne aminosyre mangler stort set i kornprodukter. Vegetarer, der lever overvejende af kornprodukter, kan komme ud for mangeltilstande, der fører til personlighedsforstyrrelser.
Threonine-rige fødevarer: i de fleste former for kød og fisk, mejeriprodukter, æg. Hvedekim, bananer, gulerødder, nødder, bønner, grøntsager indeholder Threonine i ekstremt små mængder.
Terapeutisk dosering: Ved depression: Daglig 500 mg morgen og aften; eventuelt optrapning til 4 g.• Tak for at du læste mit indlæg.
• Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her
-
18-07-10, 14:02 #5
Sv: Aminosyrer
Tryptofan (Tryptophan)
(essentiel = skal tilføres med kosten da kroppen ikke kan danne den selv)
Nøgleord: Søvnløshed, anoreksi (nervøs spisevægring), pellagra, aggression, depression, mani, epilepsi, skizofreni, alderssvækkelse, selvmord, mongolisme, p-piller, blodsukker.
Tryptofan, formodentlig den mest omdiskuterede og kontroversielle af samtlige aminosyrer, tilhører sammen med fenylalanin (phenylalanine) og tyrosine gruppen af aromatiske aminosyrer og er essentiel. Denne aminosyre har en historisk placering ved at være den første, der bevistes at have en direkte indflydelse på dannelsen af en neurotransmitter, nemlig serotonin, og dermed på mentale lidelser. Den spiller derfor en central plads i udviklingen af orthomolekylær psykiatri. Trods den intensive forskning, dette har affødt, rummer emnet stadig mange uafklarede områder og ubesvarede spørgsmål.
Blandt de essentielle aminosyrer er tryptofan den, der gennemgående findes i de ringeste mængder i gængse levnedsmidler. De fleste kostproteiner er derfor underlødige med hensyn til tryptofan. Skinke, bøfkød, æg, parmesanost, mandler, ansjoser og vildt indeholder større mængder tryptofan. Planteføde er gennemgående fattig på tryptofan.
Tryptofans funktion, herunder dets omdannelse til serotonin, er - som det forholder sig ved så mange aminosyrer - helt afhængig af vitamin B-6 (pyridoxin). Andre nutrienter, der er involverede i det komplicerede tryptofanstofskifte, er vitamin B-3 (niacin) - nært beslægtet med aminosyren - samt folinsyre og magnesium. Aminosyren tryptofan omdannes under normale omstændigheder i organismen i nogen udstrækning til niacin. Idet det forventes at 60 mg tryptofan lader sig omdanne til 1 mg niacin kaldes denne mængde 1 niacin-ækvivalent (NE). Den dødelige form for B-3-mangel er pellagra, historisk kendt fra store epidemier i Sydeuropa og USA's sydstater helt ind i dette århundrede. Tryptofanmangel er også en årsagsfaktor ved denne sygdom. Pellagra optrådte især i de fattige majsdyrkende områder, idet det er svært at omsætte den form for tryptofan, der findes bundet i majskornet, til vitamin B-3. Siden har verden set en anden form for pellagra: den ikke ernæringsbetingede pellagra skyldes medicin-forgiftning og optræder hos patienter, der har modtaget for eksempel kemoterapi i form af 3-mercaptopurin.
Pellagra karakteriserede man med "de 3 D'er": Diarré, Dermatitis (Hudbetændelse) og Dementia (Sindssyge). Allerede tidligt havde flere forskere hæftet sig ved, at de mentale følger af B-3-vitaminmangel stærkt lignede skizofreni. Denne iagttagelse skulle få betydning for den senere udvikling af den ortomolekylære psykiatri, hvor man stillede sig det spørgsmål, om skizofrene patienter i realiteten ikke var ekstreme biokemiske typer med et abnormt behov for -vitamin B-3. Senere har man udfra denne holdning med succes behandlet skizofrene tilfælde.
Den klassiske måde at afsløre B-6-vitaminmangel på er ved en tryptofanbelastningsprøve: Indgiv 100 mg tryptofan per kg legemsvægt. Hvis der per døgn kan findes mere end 30 mg xanturensyre i urinen, er dette tegn på B-6-mangel. Men høj xanturensyreudskillelse findes også i forbindelse med stress, angstanfald, depression, hyperventilering og hos nogle som reaktion på brugen af p-piller. Picolinsyre, et af tryptofans stofskifteprodukter nært beslægtet med niacin, er en meget væsentlig faktor i organismens forvaltning af zink. Ved mangler på vitamin B-6 (pyridoxine) eller tryptofan kan man ikke optage zink. Kryptopyrrol er et giftigt stof dannet ved fejlproduktion af hæmoglobin. Det optræder i tilstanden pyroluria, der kan medføre mentale lidelser, schizofreni, kriminalitet og anden afvigende adfærd. Pyroluria kan behandles rimeligt effektivt med vitamin B-6 (pyridoxin) og zink.
Fremmer organismens dannelse af nikotinsyre og serotonin. I kombination med B-6-vitamin og magnesium modvirker det søvnløshed. Befolkningsstudier har vist et omvendt forhold mellem tryptofanindtagelse, følelsesmæssige forstyrrelser, aggression, vold og kriminalitet. Mangelfølger fører til sukkerhunger og hypoglykæmi. Tryptofantilskud modvirker depressioner, angstanfald og stresssymptomer hos mange patienter og er nyttig i behandling af anoreksi - såkaldt "nervøs spisevægring" - alkoholisme og alkoholiske følgesygdomme samt søvnløshed.
Tryptofan er for tiden forbudt i praktisk talt alle lande som følge af dødsfald i USA i december 1989 forårsaget af en enkel forsendelse af mangelfuldt renset syntetisk tryptofan fremstillet génteknologisk af firmaet Showa Denko i Japan. Skønt årsagen erkendtes at være en forurening af dette ene japanske produkt, der aldrig har været på det europæiske marked, opretholdes forbudet trods protester både i USA og talrige andre lande.
Forbudet opstod nogenlunde samtidigmed indførelsen af de senere så herostratisk berømte "lykkepiller" - Prozac, Cipramil; Fontex - der i stor udstrækning overtog det markedet efter det økologiske tryptofan var blevet forbudt. Tryptofan kan dog købes her i Danmark på lægerecept.
Tryptofan-rige fødevarer: de bedste kilder til tryptofan er chokolade, havre, bananer, tørrede dadler, jordnødder. Mindre koncentration findes i korn, korn, bælgfrugter (ærter og bønner), nogle nødder og frø. Disse bør spises mellem måltider for at opnå en høj serotonin-effekt. Bør derfor ikke spises sammen med andre proteinkilder såfremt man ønsker effekt på mental helse/søvnmønster. Tryptofan findes også i mælk, hytteost, kød, fisk, kalkun samt i kaseindelen af mælk, men fra disse kilder vil serotonin-effekten blive undertrykt af andre aminosyrer.
Terapeutisk dosering: Mod søvnløshed: 500 mg til 1 g sammen med 100 mg vitamin B-6, 100 mg vitamin B-3 og 250 mg magnesium i form af for eksempel orotat. Mod depression og anorexia nervosa: 3 g plus 1 g vitamin B-3 (nikotinamid eller nikotinsyre). Maximum: 8 g daglig. Må ikke tages sammen med MAO-hæmmere som Marplan, Cinemet, Eldepryl og lignende. Bør ikke tages af gravide kvinder eller kvinder, der forventer graviditet.
Andre aminosyrer konkurrerer med tryptofan om transportvejen gennem blod/hjerne-barrieren. Derfor er det tilrådeligt at tage tryptofantilskud tidsisoleret fra anden proteinindtagelse dvs. mellem måltider.• Tak for at du læste mit indlæg.
• Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her
-
18-07-10, 14:02 #6
Sv: Aminosyrer
Tyrosine
(ikke-essentiel = kan dannes i kroppen, dog med faldende effektivitet pga. alderen og/eller sygdom)
Nøgleord: Afvænning, abstinenssymptomer, cancer, adrenalin, PMS.
Tilhører gruppen af aromatiske aminosyrer, der også omfatter tryptofan og fenylalanin (phenylalanine) og dannes i organismen ud fra denne sidste samt indtages gennem normal kost. Kan under visse forhold være essentiel.
Danner forstadie sammen med jod til skjoldbruskkirtelhormonerne thyroxine (T4) og triodothyronine (T3). Tyrosine omdannes også til pigmentstoffet melanin, til ubikinon (ubiquinone) = coenzym Q, adrenalin, tyramine og en række vigtige neurotransmittere samt de naturlige smertestillere encephalinerne. Tyrosines normale stofskifte kræver samvirke med adskillige nutrienter, som for eksempel vitaminerne C og de aktive former af B-3 (niacin) samt folinsyre og blandt mineralerne især kobber.
Denne aminosyre passerer hurtigt gennem blod/hjerne-barrieren, men under skarp konkurrence fra adskillige andre aminosyrer. Terapeutisk er det derfor rationelt at give den som tilskud tidsisoleret fra andre nutrienter dvs. mellem måltider. Tyrosine findes for det meste i kødprotein. I planteføde findes næsten ingen tyrosine. Abnorme tyrosineværdier hos svangre og nyfødte kan afbalanceres med tilskud af vitamin C (23).
Tyrosine støtter binyrebarkfunktionerne og den naturlige produktion af adrenalin. Derfor har organisme under stress øget behov fra tyrosine. Hvis dette ikke tilføres gennem føden i tilstrækkelig mængde, "stjæles" det fra hjerneaktiviteten, hvor der kan opstå ekstreme mangler. Tyrosinetilskud kan hæmme appetit og fremme kønsdrift. Ved tobaksafvænning er det langt mere resultatgivende end de fleste andre midler og anbefalelsesværdigt at indføre i behandlingsprogrammer mod misbrugsproblemer, der medfører abstinenser, for eksempel narko - især kokain - og andre former for afhængighedsskabende stoffer som alkohol, kaffe og mediciner.
Medicinresistente depressioner er blevet behandlet effektivt med tyrosinetilskud på op til 7 g daglig fordelt over flere doseringer, men lavere tilskud har også vist sig nyttige. I betragtning af de mange erkendte bivirkninger ved psykofarmaka er tyrosine et ufarligt alternativ, der burde benyttes i lang større udstrækning. Kobberbelastning kan fremme omdannelsen af tyrosine til dopamine med deraf følgende tyrosinemangel til følge. Høje værdier for kobber og dopamine sammen med lave histamine-værdier finder man ved en vis type skizofreni. Denne tilstand kan behandles effektivt med tilskud af BCAA.
Ved visse cancerformer i hud og nervesystem, blandt andet neuroblastomer og gliablastomer samt melanomer, finder man hos patienten et meget forhøjet tyrosinestofskifte. Denne høje aktivitet kan også iagttages i cellekulturer med de samme cancerformer. Selektiv aminosyreudsultning af visse cancercelletyper ved for eksempel at tilføre konkurrererende aminosyrer er en ny behandlingsmetode, der har haft en vis succes. Metoden kan i princippet siges at være en parallel til lysinbehandling af herpes. Ved de her nævnte cancerformer har man foreslået tryptofan eller BCAA som konkurrerende tilskud i behandlingen. Tyrosinetilskud har vist sig effektive imod præmenstruelt syndrom (PMS) og bedre udnyttelse af L-dopa hos Parkinson patienter. Tyrosinemangel fører til lav kropstemperatur og lavt blodtryk.
Tyrosine-rige fødevarer: sojaprodukter, kylling, kalkun, fisk, jordnødder, mandler, avocado, bananer, mælk, ost, yoghurt, hytteost, limabønner, græskar frø, sesamfrø.
Terapeutisk dosering: Skønt tyrosinetilskud på op til 7 g har været brugt under nøje klinisk observation, har doseringer på ½ til 2 g ofte vist sig tilstrækkelige.
Giv agt! Tyrosine må ikke tages sammen med MAO-hæmmere som Marplan, Cinemet, Eldepryl og lignende. Bør undgås ved malignt melanom og neuro- eller gliablastom.• Tak for at du læste mit indlæg.
• Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her
-
18-07-10, 14:03 #7
Sv: Aminosyrer
Ordforklaring
- aromatisk - i kemisk sprogbrug betegnelsen for en type substanser med lukkede ringe i deres molekylære strukturer.
- B-celler - hvide blodlegemer af gruppen lymfocyter, danner antistoffer der via antigener hos bakterier, vira og cancerceller angriber og ødelægger disse.
- brislen - se thymus
- chelering - (fra græsk: chelé = klo), kraftig binding af grundstof
(mineral) i et ofte ringformet syremolekyle, til sikring af mineraltransporten enten ind i eller ud af organismen. - Crohns sygdom - (ileitis regionalis) - kronisk mave/tarmbetændelse af antagelig autoimmun oprindelse.
- cøliaki - sandsynligvis arvelig overfølsomhed overfor hvedefraktionen gliadin i gluten, hvilket fører til tarmbetændelse og vandig diarré.
- EDTA - forkortelse for ethyl-diamid-tetra-eddikesyre, en chelerende substans, der bruges til behandling af hjerte/kredsløbssygdomme, men også som konserveringsmiddel i fødevareindustrien.
- endemisk - om sygdom udpræget for en egn eller folkegruppe.
- farmakopé - samling af forordninger normgivende for lægemidlers kvalitets-standard omfattende renhed, tilberedning, styrke m.m.
- glykogen - en form for sukkerstof oplagret i leveren.
- hydrolyse - kløvning forårsaget af syre, base eller et enzym af en kemisk forbindelse i to molekyler under optagelse af mindst et molekyle vand.
- hyperglykæmi - overskud af sukker i blodet, som ved diabetes (sukkersyge).
- hypoglykæmi - underskud af sukker i blodet, som ved lavt blodsukker.
- kromatografi - analysemetode, hvorved man farvevisuelt kan adskille forskellige kemiske substanser i en blanding og derved erkende deres tilstedeværelse - f. eks. papirkromatografi, gaskromatografi o.a.
- kryptopyrrol - abnormt giftigt stof dannet ved fejlproduktion af hæmoglobin, kan medføre mentale lidelser, schizofreni, kriminalitet m.m.
- leukocyter - hvide blodlegmer, aktive mobile celler i immunforsvaret
- makrofager - (fra græsk = "grovæder") - specialiseret hvidt blodlegeme, der fortærer cancerceller og inficerede vævsceller
- makulær - (fra latin: macula = plet) - især om pletvise synsforstyrrelser ved al-dersbetinget øjendegeneration
- melanom - ondartet (malign) form for hudcancer
- motilitet - bevægeevnen hos især sperm. 93
- NK-celler - naturlige dræberceller, fra eng. natural killer cells; specialiserede hvide blodlegemer, der angriber bl .a. cancerceller.
- paranoia - forfølgelsesvanvid.
- pseudomonas - en gruppe stavbakterier, der kan forårsage hjernehindebetæn-delse, ørebetændelse, urinvejsinfektioner, øjenbetændelse o.a.
- rakitis - (af græsk: rhakhis = rygrad) - reduceret knogledannelse p.g.a. D-vita-min-mangel og fytin ("engelsk syge")
- T-celler - hvide blodlegemer af gruppen lymfocyter, har flere forskellige justerende immunfunktioner.
- tic douloureux - ufrivillige smertefulde ansigtstrækninger.
- thymus - immunsystemets vigtigste kirtel = brislen, placeret under skjoldbrusk-kirtlen og over hjertet, danner hormoner og T-celler - s.d., begynder at skrumpe allerede tidligt efter fødslen.
- xenomolekylær - (græsk: xenos = fremmed) - om stoffer, hvis basale molekylære struktur er fremmed for organismen - f. eks. miljøgifte og de fleste farmaceutiske mediciner
• Tak for at du læste mit indlæg.
• Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her
-
19-07-10, 17:56 #8
Sv: Aminosyrer
At aminosyrer var så viktig, da

Jeg har vært inne og sjekket hos iherb og fant en fra now som heter "Amino Complete" - og inneholder følgende:
L- Alanine, L-Arginine, L-Aspartic Acid, L-Cysteine, L-Glutamic Acid, L-Glycine, L-Histidine, L-Isoleucine, L-Leucine, L-Lycine, L-Methionine, L-Ornithine, L-Phenylalanine, L-Proline, L-Serine, L-Threonine, L-Tryptophan, L-Tyrosine and L-Valine
..jeg bruker Thyroid fra erfa pga lavt stoffskifte, så blir jeg litt i tvil om L-Tyrosine er greia å ta for meg? Er det det samme som tyroksin
Kevlin
... bare fordi du er paranoid: så betyr ikke det at de ikke er ute etter deg!!
Lavt stoffskifte - Erfa Thyroidfra slutten av 2009
Min første halve pille med Erfa
Lignende tråder
-
Aminosyrer er mat
Av Anisa i forumet AminosyrerSvar: 35Siste melding: 15-05-11, 14:26


Svar med sitat

Bokmerker