Atrofi af skjoldbruskkirtlen pga. thyroid-mediciner?

[Anisa]

Tak, men du bliver altså ved med at vige udenom. Savner fortsat en konkret kommentar til kildehenvisninger i min trådstart, Hansen. Hvorfor gider du ikke forholde dig til det jeg skriver? Hvordan kan det være, at du er så uenig med Thierry Hertoghe og resten af International Hormone Society (IHS) Det er jo disse endokrinologer, der hver dag kæmper en sej kamp for opgivet thyreoideapatienterne som du og jeg. Uden dem ville behandling med Thyroid i Europa være en sjældenhed. Jeg tror ikke, at der på nogen måde kommer en skadelig vildledning fra deres hånd.

Når TSH mangler, er det naturlig at kjertlen blir mindre.
Atrofi er noe annet - det er når kroppen fjerner døde ubrukelige celler.

Ikke helt korrekt... Atrofi dækker over to principielt forskellige begreber. Både faldende celletal, og svind i cellens-masse - kombinationer er også mulige.

Tab af cellemasse er fx det der sker, når muskler svinder under langvarig sygdom, eller fedtceller skrumper ved slankekur/sult. Der er det samme antal celler i det enkelte organ, men de enkelte celler er blevet betragteligt mindre. På dette punkt, er atrofi i modsætning til hypertrofi.

Tab af celler, ses fx i tarmen, under langvarig underernæring. Der bliver ikke nydannet celler, når de gamle dør, derfor falder antallet af celler. Atrofi modsvarer her hyperplasi (vækst i celleantallet).

Atrofi, i form af faldende celletal, dækker over begreberne nekrose, der dækker over patologisk celledød, eller apoptose der er naturlig og styret celledød.

Hvis atrofien er sygelig kan de danske udtryk (vægt-)svind, svindsot eller tæring anvendes synonymt.

Atrofi (fra græsk ἀτροφία, atrophia, "afmagring") er et lægeligt udtryk som betegner svind af væv, legeme eller organ. Årsagen til denne tilstand kan være normal fysiologisk udvikling, mangelfuld ernæringstilstand, nedsat brug eller alderdom. Wiki

[Anisa]

Tak, men du bliver altså ved med at vige udenom. Savner fortsat en konkret kommentar til kildehenvisninger i min trådstart, Hansen. Hvorfor gider du ikke forholde dig til det jeg skriver? Hvordan kan det være, at du er så uenig med Thierry Hertoghe og resten af International Hormone Society (IHS) Det er jo disse endokrinologer, der hver dag kæmper en sej kamp for opgivet thyreoideapatienterne som du og jeg. Uden dem ville behandling med Thyroid i Europa være en sjældenhed. Jeg tror ikke, at der på nogen måde kommer en skadelig vildledning fra deres hånd.

Der er aldrig kommet en redelig kommentar på mine kildehenvisninger fra Hansen. Jeg tror ikke engang at Hansen har læst, endsige reflekteret over dem... Til gengæld lever denne, forummets gammeldags skrøne om at kirtlen skrumper af medicinsk behandling - fortsat i bedste velgående: "Jeg mener å ha lest at tilfører man levaxin etc så blir kjertelen over tid ødelagt og slutter å produsere noe som helst selv. Ergo jeg lurer på hvor lenge jeg kan gå på lav dose (teste om noen symptomer blir bedre med medisin, før jeg evnt bør stoppe opp om jeg ikke har noen effekt i fare for å ødelegge kjertelen)." Det er altså en FORBANDET skrøne, der har kostet hobetallet af syge mennesker chancen at genvinde helbredet!

Her kan jeg lige så godt citere mig selv, fra det svar jeg skrev i en anden tråd:

Problemet med denne vildledning er, at den er så fast forankret gennem rygtespredning, at ingen længere - ej heller lægerne - husker hvordan den er opstået. Jo. Kirtlen skrumper ved f.eks. autoimmune sygdomme, og af et HAV af andre årsager, men denne syge "logik" som har ført til at selv seriøse læger tror på denne dette fantasifoster bunder i lægernes ubændige tro på, at når man medicinerer - må det bare have en enten positiv eller negativ effekt. De kan ikke fatte, at selv om man bliver behandlet - kan de (af dem ukendte) processer, der fører til atrofi af kirtlen - fortsætte alligevel, og det behøver intet at have med at gøre, at man er i hormonbehandling.

Jeg kender folk, der havde en ikke-autoimmun hypothyreose og var på behandling med Eltroxin samfulde 25 år, før de gik over til Thyroid. Og hvad sker der så? Efter 3-4 år med Thyroid, begynder der komme tegn på, at deres restkirtel er i live. De er nødt til at begynde reducere medicindose og hen ad vejen tyder blodprøverne på, at deres kirtel producerer selv mere og mere hormon. Hvordan kan det gå til, når de ellers - iflg. skrønerne - ikke havde noget af kirtlen tilbage? Kender til en mand, der måtte reducere dose af Thyroid fra hele 9 grain, og ned til 1 - dvs. det rene "ingenting", og dette vel at mærke uden forskel (til det værre) i hans almen helsetilstand. Han lever i dag i bedste velgående på 0 medicin.

En ting er i hvert fald sikker som amen i kirken: man kan ikke undvære skjoldbruskkirtlens hormoner, så hvordan det kan gå til, at nogen kan overleve på så lidt medicin, eller 0 medicin (spørg f.eks. Rufus her på forummet), selv om de ellers var i hormonbehandling i årevis - hvis ikke fordi, at kirtlen kan altså ikke "bare" slås ihjel af hormonbehandlingen. Dør kirtlen under behandling med hormon-mediciner - dør den af andre årsager end hormonbehandling.

Det er i orden, ikke selv at ønske medicinsk behandling, men så må den beslutning tages på et korrekt grundlag.

[Vigdis]

Et stort problem er kanskje at denne skrønen lever i beste velgående blant leger også? Det blir dermed lettere og bedre å gi pasienten SRRI-preparater eller andre angst og depresjonsfordrivende midler, statiner, skrullete slankeråd, tåpelige råd om trening og annet, enn å teste ut en periode om pasienten responderer på skjoldbruskkjertelhormonbehandling. Det virker jo som om det å teste ut hormoner er totalt fraværende blant leger i dag? Jeg vet ikke om alle som tror at de har hypotyreose, har det. Men det finnes jo eksempler på mennesker med såkalte normale prøvesvar som blir bedre av å få stoffskiftehormon, så hvorfor ikke forsøke? Det virker som om det er verre enn å banne i kjerka....

[Tily]

Et stort problem er kanskje at denne skrønen lever i beste velgående blant leger også? Det blir dermed lettere og bedre å gi pasienten SRRI-preparater eller andre angst og depresjonsfordrivende midler, statiner, skrullete slankeråd, tåpelige råd om trening og annet, enn å teste ut en periode om pasienten responderer på skjoldbruskkjertelhormonbehandling. Det virker jo som om det å teste ut hormoner er totalt fraværende blant leger i dag? Jeg vet ikke om alle som tror at de har hypotyreose, har det. Men det finnes jo eksempler på mennesker med såkalte normale prøvesvar som blir bedre av å få stoffskiftehormon, så hvorfor ikke forsøke? Det virker som om det er verre enn å banne i kjerka....

http://www.lommelegen.no/344719/prov...ng-med-levaxin

[Vigdis]

http://www.lommelegen.no/344719/prov...ng-med-levaxin

Prøvebehandling med Levaxin er etter mitt syn aktuelt dersom ein pasient har plager som kan passe med lavt stoffskifte, det ikkje er funne andre tilstander som forklarer plagene og ein ut frå prøvene ikkje med sikkerhet kan utelukke hypotyreose. Slik prøvebehandling er nokså ufarleg og dersom resultatet er positivt har ein oppnådd mykje med enkle midlar.

Slik prøvebehandling er nokså ufarleg og dersom resultatet er positivt har ein oppnådd mykje med enkle midlar.

Flott! Akkurat dette innlegget hos Lommelegen bør mange kunne ta med til legen når de ber om prøvebehandling.

[dennis]

Jeg er enig i prøvebehandling, men legen som setter igang med dette bør ha kunnskap eller vilje til å tilegne seg kunnskap om stoffskifte og følge opp pasienten. Binyrer bør sjekkes, pasienten må få korrekt (les: nok) dose og mulighet til å prøve det lenge nok. Det var etter prøvebehandling med Levaxin at mine binyrer (som sikkert var slitne i utgangspunktet) kræsjet. Og det var ingen hyggelig opplevelse:-)

[Anisa]

Jeg er enig i prøvebehandling, men legen som setter igang med dette bør ha kunnskap eller vilje til å tilegne seg kunnskap om stoffskifte og følge opp pasienten. Binyrer bør sjekkes, pasienten må få korrekt (les: nok) dose og mulighet til å prøve det lenge nok. Det var etter prøvebehandling med Levaxin at mine binyrer (som sikkert var slitne i utgangspunktet) kræsjet. Og det var ingen hyggelig opplevelse:-)

Jeg er ikke helt enig, Dennis? Hvis prøvebehandlingen skulle gøre betinget af lægernes ekspertise på hypothyreose, eller motivationen til at tilegne sig relevant viden - bliver flertallet af de syge overladt til sygdommen forever and ever. Her var folk, der blev nægtet prøvebehandling selv ved TSH over 60!

"Prøvebehandling" er ikke kun til for patienten, men i allerhøjeste grad også til for lægen... I tiderne før Synthroid, Levaxin eller Eltroxin - var prøvebehandlingen med desiccated thyroid en ganske almindelig diagnose-metode, og vellykket endda. Jeg kan ikke se, at det skulle behøve at være anderledes i dag.

GIV FOLK PRØVEBEHANDLING, selv ved den mindste mistanke om skjoldbruskkirtel-relateret sygdom !

[Tily]

Slik prøvebehandling er nokså ufarleg og dersom resultatet er positivt har ein oppnådd mykje med enkle midlar.

Flott! Akkurat dette innlegget hos Lommelegen bør mange kunne ta med til legen når de ber om prøvebehandling.

En lege som er i tvil, vil trolig ønske å rådføre seg med en endokrinolog, og da er det fint at dette er skrevet av nettopp en slik. Jeg tok dette med til min lege, som imidlertid ønsket å spørre en annen endokrinolog til råds, og det ble ikke noen prøvebehandling på meg. Mine prøver var antakelig for "fine". Men andre kan jo ha hell med seg. Endo'ene er jo heller ikke enig seg i mellom om dette.

[Anisa]

En lege som er i tvil...

En læge "som er i tvivl" ved i virkeligheden ikke nok, og ved hypothyreose gælder det også ALLE ENDOKRINOLOGER, der følger TSH-REGIME. Det gør de fleste! Også ved gravide!

Jeg kan godt forstå, at så mange, som tilfældet er, griber til selvbehandling og.... bliver bedre. Forstokkede lægers ofre, er patienterne med det gammeldags håb om at lægen-vil-een-altid-det-bedste. De hensygner deres liv med ubehandlet hypothyreose, til sidst ramte af sekundære til hypothyreose sygdomme, arbejdsløse, deprimerede, fattige og på offentlig forsørgelse.