Så fik jeg Erfa'en

[Nielsigne]

Tenker du å kombinere eltroxin og thyroid forresten? Mange her føler at dette fungerer for seg.. Jeg tenker egentlig bare at man skal være tro mot det som fungerer for seg.

Tak

Nej, Eltroxin vil jeg aldrig mere ha' ind i min krop. Det er et dårligt produkt, slet og ret, sat sammen med cellulose (TRÆ -til en mave som er nærmest uden mavesyre?!), og det slår desuden slet ikke til for mig; jeg kan ikke optage nok af aktivstoffet.

Hvis jeg skal supplere med noget, må det blive Euthyrox. Har lige læst om en, der skrev, at det havde hjulpet hende at følge en læges råd om at gå "ned 1/2 grain, inn med 25mcg" . Husker desværre ikke, hvem det var men jeg tror, det er det, jeg skal forsøge nu. Og så det med binyrerne ... Jeg må jo ha' dem tjekket. Andet er nok for risikabelt i længden, i hvert fald.

Sove kunne også være godt ... Men jeg bliver ofte hængende på grund af diverse pligter, jeg ikke har nået i løbet af dagen. Maser mig igennem opvasken m.mm. Er virkelig træt, men ofte ikke søvnig. Det sidste har thyroid'en dog hjulet på, så min motivation er blevet bedre.
Så må opvasken vente ...

Tak for dit svar

[Anne H H]

Hej Nilesigne

Jeg er lidt nysgerrig på, hvordan det går med din thyroid-behandling?
Jeg spiser jo selv T3 og har det faktisk ganske fornuftigt, men jeg har samtidig også tid hos en orthomolekylær læge på fredag, så jeg er lidt i syv sind - skal jeg skifte til thyroid nu, hvor det egentlig går meget godt, jeg ved det ikke? Jeg kan jo læse, at det ikke altid er lige let at skifte til thyroid, og når jeg nu har det så fornuftigt (er selvfølgelig en smule småtræt indimellem, har lidt hovedpine og andre småsymptomer)?
Man kan spørge, hvorfor jeg overhovedet overvejer at skifte - jeg tror det er fordi, at tanken om et naturligt hormonprodukt, komplet afbalanceret/sammensat af samtlige hormoner, tiltaler mig mere end syntetisk medicinering.
Alligevel tøver jeg, for jeg kan jo læse, at overgangen kan være svær - og at ikke alle få det bedre på thyroid, hvilket godt kan undre.
Anne h h

[Nielsigne]

Hej Nilesigne

Jeg er lidt nysgerrig på, hvordan det går med din thyroid-behandling?
Jeg spiser jo selv T3 og har det faktisk ganske fornuftigt, men jeg har samtidig også tid hos en orthomolekylær læge på fredag, så jeg er lidt i syv sind - skal jeg skifte til thyroid nu, hvor det egentlig går meget godt, jeg ved det ikke? Jeg kan jo læse, at det ikke altid er lige let at skifte til thyroid, og når jeg nu har det så fornuftigt (er selvfølgelig en smule småtræt indimellem, har lidt hovedpine og andre småsymptomer)?
Man kan spørge, hvorfor jeg overhovedet overvejer at skifte - jeg tror det er fordi, at tanken om et naturligt hormonprodukt, komplet afbalanceret/sammensat af samtlige hormoner, tiltaler mig mere end syntetisk medicinering.
Alligevel tøver jeg, for jeg kan jo læse, at overgangen kan være svær - og at ikke alle få det bedre på thyroid, hvilket godt kan undre.
Anne h h

Oh! Jeg har også rigtig dårlig samvittighed over, at jeg ikke har fået opdateres tråden, men jeg har haft for meget om ørerne til at kunne overkomme at gøre det ordentligt, så derfor ....

Jeg har kun nærmest i glimt haft en tanke om at forsøge mig med tilskud at t3. Jeg er blevet behandlet af en flok arrogante narrehatte, der ikke har villet høre på mig men blot har fortalt mig, at det gik så glimrende, selvom jeg havde det ad helved til. Du kan læse lidt om mine overvejelser her
https://www.stofskifteforum.dk/showt...9915#post89915 , se #12

Det er selvfølgelig nemmest og billigst at gøre, som du gør nu. Men i hvert fald har jeg da svært ved at forestille mig, at du ikke ville kunne bruge thyroid, når du netop har det fint med at få t3. Jeg selv synes jo, at det fra grisserne må være en bedre, renere form Det er så stort set det eneste gris, jeg spiser ...

Nielsigne

[Nielsigne]

Kære alle

Har jo længe været bagud med en opdatering. Beklager meget!

Jeg går nu på 2 x 125 mg, dvs fire af de såkaldte grains Og det lader til at være en dosis, kroppen kan lide:

Energien er bedre - kan fx godt gå på visit på fjerde sal uden at blive stakåndet.
En del af det gule i øjnene er væk.
Huden er meget pænere.
Har tabt mig lidt - kun fem kilo og i forbindelse med en halsbetændelse, men lidt har også ret.

Jeg ville gerne tage flere kosttilskud m.m. men er en tøs og vover det ikke. Bruger Longo Vital vitaminpiller, Ester-C, selen (Bertelsens), magnesium (også Bertelsens) og B-vitaminer fra Health Craft (når maven tillader det) samt rosenrod til binyrestøtte. Har også indkøbt dgl-lakrids (Naturdorgeriet) og afprøvet den i nogle dage, men jeg er fortsat så 'dement', at jeg har svært ved at holde styr på alle de her ting. Orden og system har aldrig været min stærke side, hvilket jo er en stor ulempe, når man skal forsøge at tage sig af sin helse

Det har været både op- og nedtur at bruge thyroid. Ikke, at der er noget i vejen med medicinen - tror jeg da ikke - men jeg oplever, at det er svært at 'vågne op' og så alligevel ikke være sig selv helt. Der går vel bare lang tid, tænker jeg, men svært er det.

Det bedste er, at jeg er blevet bedre til at give lidt længere lunte til min datter, som så ikke får lige så meget råberi med på vejen

Det værste er lige pt, at jeg har fundet en bule i min mave. Den er i højre side af maven og kan vel være alt fra vandfyldt cyste til galdesten til kræft. Skal til lægen i dag. I den forbindelse kan det blive noget værre bøvl, at jeg er skiftet til thyroid uden om systemet Men hvad kunne jeg gøre andet end tage sagen i egen hånd og skifte medicin, når jeg ikke kunne tåle det, jeg fik?

Jeg har læst lidt rundt omkring og fundet ud af, at jeg nok har galaktorré. Det har stået på, siden min snart syvårige datter var 3½ år gammel. Lægen har sagt, jeg bare skal 'tage en stram bh på, så bakterierne ikke får næring'. 'Mælken' er nemlig grøn. Men 'det drejer sig om helt ufarlige bakterier', og så er der ikke noget problem, mener lægen.

Jeg mener dog at have forstået, at det kan være symptom på, at jeg enten har PCOS ellers et problem med hypofysen, og ingen af delene klares vel med strammere bh'er ?! Jeg tænker på, om ikke, det er en belastning for leveren i sig selv, hvis der er den slags hormonelle problemer. Og så er der jo i forvejen det med, at man lukker flere affaldsstoffer ud, når man skifter til thyroid.

Hvor ville jeg dog ønske, jeg ikke havde brug for læger. Der er så utroligt få af dem, jeg har tillid til, og det er forfærdeligt så at have brug for så meget hjælp.

Med hensyn til den der bule i maven, så har jeg ikke ændret afføring eller noget af de andre symptomer på kræft. Men nervøs er jeg alligevel.

Nielsigne

[smgj]

1) Så bra at det går framover. Så godt at lunten din blir lengere og at veien går oppover, selv om det er små nedturer underveis.

2) Såklart du blir nervøs. Alle ville vel bli det. Jeg kan ingenting om det du skriver - vil bare gi deg en til.

3) At du har galaktorré er en kraftig indikator på hormonforstyrrelse. Dette henger tett sammen med stoffskifteproblemer. Og du trenger en lege som kan dette (og ikke er en dust!!!) Dessverre har jeg forstått at det er ENDA lenger mellom de gode legene i DK enn det er i NO...

4) Om du har en leverbelastning så vil det være ett symptom dersom avføringen blir lysere (blek eller leiregul) (og også muligens slimete). (Blekheten kommer av for lite galle.)

5) Når det gjelder medisinen synes jeg du skal si at "dette har jeg gjort fordi ingen lytter, dette føler jeg meg bedre på og dette endrer jeg IKKE" ... og la lege være lege... Jeg skjønner at det ikke føles enkelt, men dersom du er sikker at avgjørelsen var riktig så ikke la noen andre avspore deg. Tross alt behandler man hodepiner gjennom å etterspørre pasientens velvære... så hvorfor ikke også IALLFALL delvis stoffskiftet? For å snu det på hodet: det burde være "ett fett" for legen hvilken medisin det er som fører dine blodverdier "dit de skal".

[Nielsigne]

Tak for støtte

Nej, jeg må nok bare stå ved, at jeg har skiftet til den nærmest forbudte thyroid ..... Men forsøger i dag at få fat i min mors læge, som godt nok er i den anden ende af landet, men som anerkender, at ikke alle stofskiftepatienter tåler syntetisk medicin. Jeg vil forsøge at få hans støtte formelt også.

Jeg undrer mig meget over det med galaktorréen, der bare slås hen. Det må da være tegn på en belastning af kroppen, og det må da i sig selv kunne belaste kroppen. Skal heldigvis ind til en læge, jeg ikke har være hos før. Det er min læges nye partner, eller måske en vikar. Jeg er glad, jeg ikke skal ind til den faste, der altid virker som om, hun spekulerer over, om jeg mon ikke har en eller anden anden grund til at dukke op.... Meget psyko-somatisk-fikseret, synes jeg. Må skifte hende ud!! Men til hvem og hvor

Jeg ville gerne tage flere kosttilskud m.m. men er en tøs og vover det ikke.

... og så har jeg lige læst i min norsk-dansk-dansk-norsk ordbog, som jeg fik i julegave, at ordet tøs betyder noget andet på norsk end på dansk ... På dansk er det bare en, der er lidt lille, lidt for ung til et eller andet og som i hvert fald ikke tør. Mens det på norsk åbenbart er en, der er løs på tråden

[smgj]

.. og så har jeg lige læst i min norsk-dansk-dansk-norsk ordbog, som jeg fik i julegave, at ordet tøs betyder noget andet på norsk end på dansk ... På dansk er det bare en, der er lidt lille, lidt for ung til et eller andet og som i hvert fald ikke tør. Mens det på norsk åbenbart er en, der er løs på tråden

Det stemmer. Men jeg forsto at du mente tilnærmet "kylling" (amerikansk slang; "chicken" - som vi har fornorsket og tatt inn i dagligspråket) eller reddhare - eller kanskje at du ikke er "ferdigutdannet".

Uansett. Tvitvi for den nye legen.

[Honeyhob]

Jeg ville gerne tage flere kosttilskud m.m. men er en tøs og vover det ikke. Bruger Longo Vital vitaminpiller, Ester-C, selen (Bertelsens), magnesium (også Bertelsens) og B-vitaminer fra Health Craft (når maven tillader det) samt rosenrod til binyrestøtte. Har også indkøbt dgl-lakrids (Naturdorgeriet) og afprøvet den i nogle dage, men jeg er fortsat så 'dement', at jeg har svært ved at holde styr på alle de her ting. Orden og system har aldrig været min stærke side, hvilket jo er en stor ulempe, når man skal forsøge at tage sig af sin helse

Hej Nielsigne

Læste dine indlæg igennem igår og bed mærke i at du skriver "B vitaminer når maven tillader det" Hvad mener du med det? Jeg synes nemlig jeg oplever lidt maveirritation når jeg tager B5 vitamin...

[Nielsigne]

Jeg bruger Mega-B-Complex fra Health Craft. De er sådan set fremragende, men det er ikke altid, min mave reagerer så positivt - nogle gange får jeg lidt mavepine. Så jeg gør det 'på fornemmelsen'; hvis min mave virker lidt irriteret en dag, eller hvis måltidet ikke har været så stort, tager jeg den ikke.

[Nielsigne]

Måske burde min nye tråd ligge i forlængelse af min gamle ... Det vil jeg lade andre bestemme

Kære alle
Undskyld, jeg har været væk så længe uden at give 'lyd' fra mig. Det skyldes bestemt ikke manglende interesse - jeg gik ret og slet ned med stress og har ikke kunnet hanke op i mig selv før nu.

Jeg har været ledig i nogle år og falder ud af dagpengesystemet snart - eller dvs., nu ved jeg faktisk ikke hvornår, for jeg er stadig sygemeldt, og faktisk har kommunen indtil videre behandlet mig pænt. Nu har jeg så været til psykiater. Stejlede, da jeg fik besked om at jeg måtte af sted til det af alle ting. Men fik at vide, at psykiatrisk undersøgelse nu er blevet standardprocedure inden for beskæftigelsesområdet. "Så har du ikke job, er der måske noget i vejen med hovedet", tænkte jeg, at de tænkte. Men ok, standard er standard, og så til værket.

Det viste sig, at psykiateren er en rigtig behagelig person. Jeg følte mig i gode hænder.

Alligevel blev jeg bagefter grebet af nervøsitet; tænk, om jeg var blevet misforstået eller om jeg ikke havde forklaret mig godt nok eller i det hele taget tilstrækkeligt? Ugen efter besøget hos psykiateren blev en hård uge med disse spekulationer. Jeg reagerede ved at rette og tilføje i det, han sendte til mig som oplæg til tekst, og han reagerede ved at erklære, at han blev mere og mere sikker på diagnosen ....

Gys ...

Nu er det så foreløbig endt med, at jeg får papir på, at jeg ikke er gal ... Men at jeg er en person med lavt stofskifte, som er blevet alt, alt for stresset og det over lang tid. Jeg har reageret mere eller mindre hensigtsmæssigt ved at tilegne mig træk fra diverse ... som jeg så ikke lider af, men det er jo noget med at klare sig igennem alting så godt man kan - længe.

Jeg må se at få fat i "min" overlæge, for nu skal jeg bruge en erklæring af en anden slags og muligvis til undersøgelse for "second opinion". Der vil jeg vel med stor sandsynlighed ramle ind i en eller anden idiot, der ikke mener, man kan behandle lavt stofskifte med naturligt stofskiftehormon ... men jeg har altså besluttet at sige nej tak, hvis jeg bliver "tilbudt" behandling med Eltroxin eller Euthyrox. Jeg mener ikke, jeg skal tilbage til syntetisk medicin i det hele taget.

Heldigvis har den nuværende regering lavet en "forsøgsordning", der giver sygemeldte ledige ret til at afvis tilbudt behandling. Det er jeg meget, meget glad for ... selvom jeg ikke forstår, hvorfor det skal være en forsøgsordning. Kan man måske tænke sig noget mere uhyggeligt end et samfund, hvor de, der sidder på pengekassen, har lov at medicinere andre efter forgodtbefindende?

Psykiateren har med sit papir dels konfronteret mig med mine svagheder. Men også tegnet dem kraftigt op for "Man skal ikke være for optimistisk, for så ender det bare med, at man tror, du sagtens kan alt muligt alligevel, og det kan du jo ikke."

Nej, det er sandt.

Jeg har i mange år været besat af det der med at være "normal" - i den forstand, at jeg har insisteret på at overkøre mine svagheder ved at insistere på, at jeg kunne. Arbejde på fuld tid, f.eks. Men det er mange år siden, jeg kunne det - samtidig med, jeg havde et liv ved siden af. Det er "livet ved siden af", der går helt galt for mig, når jeg arbejder fuld tid.

Siden Eltroxin-skandalen har selve det at søge arbejde muligvis været at stikke mig selv blår i øjnene. Men jeg har kun meldt mig syg under spidsbelastning - har været bange for, hvad der ville ske med mig i en langtidssygemelding. Her var der så ingen vej udenom - kunne ikke mere.

Jeg har symptomer på ADD - Attention deficit disorder, som er i "familie" med andre opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD m.v. http://da.wikipedia.org/wiki/ADHD

Men når sådan en diagnose er det helt afgørende, at man har haft symptomer siden man var barn, og det har jeg ikke.

Som mange - eller alle - her på forummet ved, så er der mange kognitive besværligheder forbundet med lavt stofskifte, og det er selvfølgelig dem, der har ramt mig, især når jeg er blevet stresset af jobansøgninger, jobformidling, a-kassens krav om dokumentation for alting etc. etc.

Det er meget dumt at vente så længe med at langtids-sygemelde sig. Det er med risiko for at ryge ud i mørket, flytte på værelse og leve af socialhjælp mens man kæmper for de mest basale ting uden at komme videre. Så der er mange ting at være bange for nu. Dårlig medicin og fattigdom ... jaja, man har hørt den før, den historie?

Men indtil videre går det. Jeg må sørge for at komme til de rigtige mennesker ... Til oktober ryger jeg ud af dagpengesystemet, hvis ingen griber ind og forlænger eller giver mig noget andet.

Jeg kan slet ikke se for mig, at jeg kommer i arbejde igen - men jeg ville gerne. Måske ville det allerbedste være, hvis jeg kunne komme til at arbejde på deltid - så ville der muligvis være noget tilbage af mig, når jeg kom hjem.
Men lige nu har jeg ikke overskud til noget. Har forsøgt at følge et af de kurser, som kommunen har for sygemeldte, men jeg har måttet melde mig syg mange gange, fordi jeg ikke har haft energien - har grundlæggende en nervøsitet i mig som følge af alt det her.

Men nu lykkedes det mig så at få mig selv ind på forummet igen, og det er jo her, de gode ting sker

Jeg håber, I stadig er mine venner, selvom jeg har svigtet jer en tid.

Klem
Nielsigne
Tusind tak for epost og jeres PM'er - nogle af dem har jeg ikke set før nu. Har ikke haft styr på min epost