Ja, der er jo selvfølgelig en række autoimmune sygdomme som man ikke kender årsagen til - andet at det er immunforsvaret, der pludselig gør noget andet end det, det skal. Immunforsvaret er vel så hverken for svagt eller for stærkt men tager vel slet og ret fejl af det, som det skal forsvare og det, det skal angribe. En rigtig anstrengende tanke ...

rexxy69 havde en tråd om immunforsvaret for nogle dage siden: https://www.stofskifteforum.dk/showthread.php?t=10206
Indviklet men vældig interessant.

Atrofisk thyreoiditis kunne det være ...

Jeg fandt i hvert fald følgende forklaring, der lyder til at stemme:

"Klinisk identisk med Hashimoto's thyreoiditis bortset fra manglende struma. Diagnosen stilles på kombinationen af myksødem og højt niveau af thyreoidea antistoffer. Dette er den hyppigste årsag til spontant opstået myksødem. Tilstanden er permanent uden mulighed for remission. Behandling som ved hypotyreose."

Fundet på http://www.svendborg-med.dk/thyreoiditis.htm hvor der er en række korte forklaringer på diverse hypo-lidelser. Ikke noget helt åndssvagt sted at søge, tænker jeg.

Så er der lige det med min mor, som har Hashimoto - eller har hun? Hun har da heller ikke struma, mener jeg. I hvert fald kun en lillebitte en - ligesom jeg selv; min kirtels hævelse er nærmest usynlig.

Nå, jeg bliver vist snart gak af at tænke på, hvad der er hvad. Men i hvert fald ikke noget urimeligt krav at få en ordentlig forklaring!