Så fik jeg Erfa'en

[Anisa]

Som jeg selv ser det, ligger jeg ret lavt i t3 i forhold til, at jeg har så meget t4?

Den læge, der har skrevet min thyroid ud, mener, at jeg er dårlig til at danne t3. Lyder vel rimeligt, eller? Er det mon håbløst at sige noget om det, når jeg ikke har fået målt ft3 ft4?

Når man betragter tallene proportionelt, ser det ud til at lægen har ret. Spørgsmål er bare hvorfor din evne til T3-omdannelsen er forringet?

Omdannelsen af det inaktive thyroxin T4 til det aktive T3 sker i lever, nyrer, hjerne, muskler og kræver enzymet 5 'deiodinase. Ca. 40% af det inaktive T4 omdannes til aktivt T3; det resterende ca. 60% T4 omdannes til det inaktive reverse T3 (rT3 vil aldrig blive aktiveret), og til to forstadier til T3: T3 sulfate (T3S) og triiodothyroacetic acid (T3AC). Naturens mening med T3S og T3AC er, at disse to "smelter sammen" til et fuldgyldigt trijodthyronin T3 i tarmkanalen, forudsat at der i tarmkanalen findes et enzym, der står for denne syntese. Denne proces kræver, at tarmen er velfungerende og indeholder en sund mikroflora idet uden det rette enzym - ingen T3-syntese = T3-mangel.

Det betyder, at vores kost og den måde den påvirker den omtalte "mikroflora" (forbedrer eller ødelægger), har en større betydning for kroppens hormon-status, end hidtil antaget i de hypothyreose-syges (og andres) hverdag. Det betyder også, at alle konsekvente forsøg på at understøtte eller genoprette denne "mikroflora" kan ikke undgå at gavne det totale og endelige "trijodthyronin T3 - REGNSKAB" til fordel for vores velbefindende og forbedring af effekten af behandling.

Jeg vil opfordre dig til at teste din tarmfunktion ved at cutte glutenholdige fødevarer og alt med sukker, og så ellers få nok af zink, selen vitamin A, E, C, fuldt B-kompleks og se hvordan det går efter et par måneder eller tre. At glutenfrit og sukkerfrit inkl. synt.sødestoffer er ekstremt binyrevenligt, skader selvfølgelig heller ikke, snarere tværtimod.

Det burde i hvert fald (gen)vinde den del af "omdannelses-apparatet" der foregår i tarmene. Det er ikke så lidt af T3 der faktisk omdannes i tarmene. Det er altså vigtigt uanset om dine hormoner kommer fra kirtlen eller fra tabletten: omdannelsen til T3 skal fortsat ske i kroppens væv inkl. i tarmene, så det under alle omstændigheder er en fordel at genopbygge en ordentlig tarmfunktion. Du kan få en stor T3-gevinst på denne konto så det er så absolut værd at drage omsorg for.

Skulle det vise sig (hvilket jeg tør forvente), at du bliver bedre af glutenfrit og sukkerfrit - kan det verificeres ved gode prøver for glutenintolerance og efterfølgende kan man indrette sin tilværelse derefter, hvilket også vil give andre hormonale gevinster, idet større mængder af mange kroppens hormoner ligeledes syntetiseres i tarmene. Plus - det er set før, at man kan være arveligt disponeret til gluten-(over)følsomhed. Skulle det vise sig at være tilfælde hos dig, kan man ikke udelukke at det også bliver en gevinst for din datter når og hvis.

[Nielsigne]

Tak for svar

Det lyder både meget besværligt og meget enkelt at udelade gluten og sukker. I hvert fald kræver det omstrukturering at udelade de ting - i hvert fald gluten - helt, men hvis det er det værd, så ok ... Tæller honning med som sukker, egentlig?

Jeg har lagt mærke til, at jeg er yderst afhængig af, at min mave har det godt, i hvert fald. Derfor har jeg i et stykke tid brugt skiftevis mælkesyrebakterier (Symbioflor+ og/eller NDS Probiotics Classic) og Valleforce /Alpedrik (tidl. kendt som Molkosan) som jeg synes virker fremragende (en sjat i en glas vand.)
Også mineralet magnesium er godt for maven. Og bare det at sove ... tænker jeg lige nu. Det er nok også noget, jeg skal opprioritere.

Jeg har meget ofte tænkt på, at der var et - negativt - vendepunkt i mit liv, hvor jeg spiste meget dårligt /ensidigt (gad ikke - lavede endda ofte mad og smed det ud) da jeg boede alene i en ny by og var for ked af at spise alene. Hader det - gik i årevis ofte sulten i seng! Spiste fx en appelsin og nogle gulerødder ... En pomelo til morgen sammen med et rundstykke (rører dem aldrig mere) og så en bolle med ost og tomat til frokost.
Samtidig var der meget stress i mit liv med dødsfald (selvmord) i nær familie, nervøst sammenbrud i nær familie, cancer (daværende kæreste) samt alt det med ny by, nyt job /læreplads, nye forventninger, pressede deadlines og meget mere. Min søvn var i den værste del af denne periode - 1½ år - helt horribel. Følte mig vældig angst til sidst for at lægge mig og var helt bombet, når jeg stod op. Knoklede frem til middag - deadline - faldt så helt sammen og kom lidt op igen, når jeg skulle hjem. Fik kun sjældent respons på mit arbejde - sådan var kulturen - så jeg følte mig aldrig helt sikker på, om det var ok. Det hele lignede i påfaldende grad en meget dårlig film.

Derfor har jeg ofte tænkt på, om jeg kan have fået for lavt stofskifte af en kombination af stress/ overbelastning af binyrerne og mangelfuld ernæring. Og jeg har overvejet, om jeg kunne være 'en Wilson' men kan så ikke få det til at stemme helt.

En egentlig glutenallergi har jeg ikke. Jeg spiser dog næsten kun rugbrød, fordi hvede og alt, hvad der ligner, er for belastende for systemet. Jeg tror dog, dette mest handler om stivelse som sådan ... Men det er nok også galt og bør vel udelades, kan man sige?

Jeg vil sådan set gerne prøve dette med at udelade, men det er svært, da jeg ikke aner, hvad jeg så skal spise, og jeg har altså det her problem med mad ... Jeg gider/ orker ikke /har ikke lyst til mad ... Men må jo sande, at i den periode, hvor jeg spiste mindst, tog jeg også mest på, så noget skal jeg da ha' .. og lægen med thyroidrecepten har udtrykkeligt forbudt mig at gå på slankekur.
Men jeg skal vel ha' forsket i nogle madopskrifter
Plejer at lave enkel og ikke usund mad nu om stunder. Det hjalp vældig at flytte sammen med en. Og ikke mindst at få barn
Men hvis noget andet skal til, må der jo det.

Men hvad siger I til det med kombinationen af mangelfuld ernæring og binyrer? Har andre oplevet det (og undskyld, hvis dette er et svinedumt spørgsmål ...)

[Nielsigne]

Da sygdommen blev opdaget i 1998, insisterede speciallægen på, at jeg havde arvet den. "Netop den variant, du har, er SÅ typisk arveligt betinget. Hvor er din mor, hvad er hendes adresse", sagde manden og hev en blok fremm, dybt bekymret for mig mor ... som ikke har den sygdom. Et par år efter fik hun Hashimotos.

Jeg har læst, at den amerikanske læge dr. Datis Kharrazian sætter de af sine patienter, der tilsyneladende ikke har noget antistof, til at spise hvede i seks uger. Hvis der er noget antistof, vil hveden få det frem, så man ved, hvad man har at gøre med, er hans argument.

Så ... jeg har en liiille bekymring der går på, om jeg kunne være sådan en, der skal testes på den måde. Det kan jeg så ikke blive, for så er jeg kvalt i hvede, inde jeg når resultatet. Men det er en anden historie.