Jeg er ikke bange for at tage thyroid.

[Nielsigne]

Men samtidig er der jo det med, at t3 'virker stærkere'. Vel fordi det er det aktive hormon ... Men det forvirrer nok nogle af os - i hvert fald mig - når jeg kommer til regnestykkerne. Og anbefalingen er jo også, at man skal gå langsomt frem - samtidig med, at man skal passe på ikke at være underdoseret. Og samtidig med, at 500 tabletter à 125 µ skulle være nok det første år ... som jeg har læst herinde et sted. Så jeg synes ikke, det er nemt.

[Nielsigne]

Jeg er ikke bange for at tage thyroid.

Jeg er sikker på, at jeg ikke DØR af at få for meget, Anisa.

Men jeg er også helt helt sikker på, at min lille datter er den, der kommer til at betale prisen, hvis jeg ikke kan ramme en nogenlunde rimelig dosis, så hun kan komme i børnehave og lege med sine kammerater. Hun har betalt så rigeligt for at have en mor, der ikke helt er sig selv og som er røget fuldstændigt ud af kurs på den nye Eltroxin, der på Facebook har fået nyt navn: Ny Eltroxin. Og det er den jo. Hærg, hærg, hærg, i måned efter måned, imens idiotlægen blot sætter en til at æde mere af det, idet han er ude af stand til at forestille sig, at patienten har ret, når hun siger, hun ikke kan tåle det.

Alene dette at skulle behandles som om, man er umyndiggjort og tvinges til at æde noget, der er ved at slå en ihjel, er da rystende. Jeg er utryg, ked og vred og så har jeg alt for kort lunte og ingen energi. At tage thyroid forekommer mig ikke at kunne hamle op med noget af det, jeg hidtil har været ude for mht farlighed.

Nej. Men altså: Selvom jeg har det rigtig skidt, så er jeg en nøgleperson mit barns liv, ikke mindst, fordi hendes far ikke er her til daglig. Ergo SKAL jeg fungere. Derfor, Anisa, er jeg meget optaget af at ramme rigtig dosis. Eller bare næsten rigtig dosis.

Det er mit 3. medicinskift, og som jeg læser andre herinde, bliver det da nok ikke helt smertefrit. Jeg fik mange smerter, da jeg skiftede fra den ene til den anden Eltroxin (da vidste jeg så ikke, det var derfor) og senere, da jeg skiftede mellem den ny Eltroxin og Euthyrox. Sådan er det nok bare med de der skift. Det, jeg bekymrer mig om, er om jeg ryger længere ud/ned i en periode, for det risikerer at blive dyrt for datteren.

[Anisa]

Jeg er ikke bange for at tage thyroid. Jeg er sikker på, at jeg ikke DØR af at få for meget, Anisa. Men jeg er også helt helt sikker på, at min lille datter er den, der kommer til at betale prisen, hvis jeg ikke kan ramme en nogenlunde rimelig dosis, så hun kan komme i børnehave og lege med sine kammerater.

Alle ønsker at ramme nogenlunde rimelig dosis og jeg kan love for, at de fleste har lige så vægtige grunde til ønsket om at lykkes, som du, Nielsigne.

Du stiller dig selv over for et urimeligt krav og denne overfokusering på de mulige negative konsekvenser af en "forkert" opstartdosering kan i realiteten netop få dig til tilsvarende overfokusering på den effekt Thyroid virker med på din krop. Du vil tolke ethvert "tegn" som Apokalypsens Riddere og dermed kan du risikere at skævvride din egen opfattelse af Thyroid's virkning.

Du må prøve at stole på, når jeg siger, at der er næsten ingen øvre grænse for de fortolkninger-af-tegn-på det man kan komme til at mærke, når Thyroid kommer i systemet. Når du i realiteten forventer dig (næsten) det værste og i tillæg er du fokuseret på din datters tarv - frygter jeg, at du næsten ikke kan undgå at mislykkes. Der er mange, mange jeg kender til, der har opgivet Thyroid fordi det "liv", der så kom i deres kroppe efter at de skiftede til den - kunne de ikke lade være med at opfatte som "overdosering" (hvilket det jo også var, i forhold til den underdoserings-tilstand de har vænnet sig til at leve med gennem massevis af år).

Det bedste du kan gøre for din datter er for det første, at fritage hende for andel i indflydelsen på (del-ansvar for) din behandling, og for det andet - bliver du nødt til at anerkende, at medicinskifte skal netop ske til gavn for hendes mor. Hvad der er godt for mor, er også godt for barnet er min mantra.

Jeg forstår dig og jeg forstår udmærket hvad du mener, men jeg er nødt til at svare "modsat" dine pointer. Du er nødt til at slippe denne indre spænding og så er du nødt til at lære tage det (hele) med (mentalt) ro. Jeg håber at du finder den (roen) og justerer din indstilling i overensstemmelse med parolen: Det er meget nemmere at finde den rette Thyroid-dosis end den rette dosis af syntetisk T4.

Det er mit 3. medicinskift, og som jeg læser andre herinde, bliver det da nok ikke helt smertefrit.

Når du "læser andre herinde"? Er du sikker på, at det er Thyroid disse "andre" har skiftet til "ikke helt smertefrit"? Det kan jeg ikke forstå. Jeg mener at de fleste Thyroid-kommentarer er positive. Derimod skrives der en hel del om doseringsskift (op/ned) af Levaxin, der ikke altid går så glat som det er hensigten.

Vi bliver nødt til at have vores "kilder" i orden, for ikke unødigt at skræmme andre fra deres egne håb om bedring via medicinskifte til Thyroid.

[Nielsigne]

Anisa, tak for dit svar.
Ja, selvfølgelig har folk er alle mulige lige så vægtige grunde etc. Jeg er bestemt ikke ude på at forklejne nogen

Hvad der er godt for mor, er også godt for barnet

Også mit mantra. Men det har godt nok været meget svært for mig at beholde det, eftersom jeg i denne mangeltilstand konstant er i gang med at slukke ildebrande i stedet for at foretage mig noget fremadrettet.

Og ja, min datter indtager en stor og også for stor en del af bekymringspladsen... Det har i sig selv selvfølgelig en indflydelse på hvad som helst. Men jeg stritter godt nok der, hvor du i parentes foreslår, det kunne hedde noget med (del-)ansvar. Det er jo noget ganske andet end indflydelse ...

Men hun er nu i øvrigt informeret om de meget overordnede linjer i min sygdom, eftersom hun jo måske ellers kunne tro, min opførsel, manglende energi etc. havde noget med hende at gøre

Jeg er så ked nu, at der virkelig skal noget heftigt til for at hive mig op. jeg håber meget, thyroiden kan hjælpe på det. Og at jeg når så langt, inden min mand går fra mig, for lige nu ser der ikke ud til at være længe til. Han elsker mig men kan ikke holde mig ud.

Hvad tegn på overdosering angår, tror jeg, jeg er godt hjulpet med min Monty P-agtige tankegang. Den har nogle gange hjulpet, hvor alt andet faldt bort.

Men altså ... summa summarum .... dette er grund til, at jeg har brug for at forstå dette med grains, omregningen af dem osv. Som alle andre, der vil forsøge sig med anden medicin. Ikke noget nyt der.

I øvrigt synes jeg ikke, vi skal bebrejde os selv, at vi tænker over dosis, over målbarhed og alle de her ting, fordi 1) Det er det, vi har gjort meget længe 2) Det er en alvorlig sygdom, vi har og 3) Det er medicin, vi har med at gøre. Opfører vi os på en eller anden måde uansvarlig med medicinen, risikerer man at skade både sig selv og andre - og medicinens omdømme. 'Hvad sagde vi', kan idiotlægerne så sige. Og de skal altså ikke ha' nogen points, har jeg besluttet.

[Nielsigne]

Når du "læser andre herinde"? Er du sikker på, at det er Thyroid disse "andre" har skiftet til "ikke helt smertefrit"? Det kan jeg ikke forstå. Jeg mener at de fleste Thyroid-kommentarer er positive.

Ja, de er mest positive. Især er folk af en eller anden grund glade for at kunne tænke klart og kunne være nærværende over for dem, de elsker ... Så meget for syntetisk medicin...

De kommentarer, jeg har i tankerne, er dem, der går ud på startvanskeligheder som handler om hårde/ korte muskler, muskelstivhed, muskelømhed og sådan noget. Men medmindre, det er sådan så man ikke kan gå, så går det vel

Sådan noget har jeg prøvet ved medicinskift. Det har været irriterende og varet nogle uger. Men det var det mindste af det. Håber, det er omvendt med thyroiden. Jeg har ikke negative forventninger, synes jeg da selv

[Anisa]

De kommentarer, jeg har i tankerne, er dem, der går ud på startvanskeligheder som handler om hårde/ korte muskler, muskelstivhed, muskelømhed og sådan noget. Men medmindre, det er sådan så man ikke kan gå, så går det vel

Det er ikke startvanskeligheder, Nielsigne.

Det er symptomerne fra FØR medicinskifte. Hvordan kunne du undgå at bemærke det? Fokuser du måske (alligevel) på det negative?

Selvfølgelig bliver de gamle symptomer ikke væk en time efter at man har slugt sin første Thyroid. Hvad der var længe om at udvikle sig, tager det tid at "afvikle", du ved. Kroppen skal have tid til at arbejde med de "nye" hormoner og de gamle skader, skal have tid til at hele, eller næsten.

[Nielsigne]

Jeg kan jo ikke udtale mig om thyroid. Men det undrer mig da ikke spor, hvis kroppen pludselig reagerer på pludselig opvågnen ...

Mht de andre medicinskift kan jeg kun sige, at der har musklerne reageret EFTER skiftet. Også da jeg blev tvangsskiftet over på Ny Eltroxin. Hvad det så er tegn på, vil jeg lade andre om at vurdere. Jeg mener bare, det var tegn på, at jeg skiftede til en type medicin, der var mere utilstrækkelig end den første. Da jeg så endelig fik lov at slippe af med den - havde håbet, jeg kunne nå at skifte til thyroid, men det kunne jeg af praktiske grunde ikke - fik jeg en del smerter ca. to måneder efter skiftet. Dette vil jeg så tro skyldes, at kroppen fik bare lidt fred .... Jeg fik også menses. Sidst, men ikke mindst, vil jeg lige nævne, at jeg, der aldrig lugter af sved, STANK noget så besynderligt ... Sikkert af diverse fra den Ny Eltroxin. I hvert fald holdt det op igen.

Jeg har ikke negative forventninger til thyroid, Anisa. Virkelig. Venter tværtimod VILDT utålmodigt på at komme i gang. Og vil så altså gerne til den tid have fattet det med de forskellige måleenheder, så jeg har en nogenlunde chance for at ramme nogenlunde. Simpelthen.

[Anisa]

... som jeg har læst herinde et sted. Så jeg synes ikke, det er nemt.

Jo, Nielsigne, det er sådan set, nemt. Fordi det står også her på forum, utallige steder og pr definition ignoreret: "prøv dig frem".

Af en eller anden mystisk grund higer de fleste efter eksakte tal og anvisninger, velforglemmende, at vi er alle forskellige og at der findes ikke en generel facitliste med tal, der gælder for alle mennesker.

Det er i bund og grund det samme, vores udskældte læger netop gør ved os, når de behandler os ud fra tabeller, og så klager vi.

Nøj, hvor vi klager!

Vi vil jo gerne betragtes som de biologisk forskellige individer vi er.... og så kommer lægerne og forsøger at stoppe os i firkantede tabeller....

Hvad gør vi selv?

Vi gør det samme!

Hvis vi ikke kan få eksakte anvisninger på opstart og dosering, bliver vi utrygge og så bliver vi bange.

For hvad?

Thyroider er ikke cyankalium!

Vi dør ikke af at starte for højt.

Vi dør ikke af at starte for lavt.

Vi dør ikke af at skulle justere op eller ned, når vi får symptomer.

Symptomer er kroppens sprog.

Det er godt at vi har symptomer.

Vi skal være glade for at have symptomer til at hjælpe os med at finde den rette medicindosis.

Alt andet er underordnet.

Thyroider er ikke gift.

Kroppen kan snakke med Thyroider og finde ud af at tilpasse sig.

Kroppen kan ikke snakke med syntetisk levothyroxin.

Hvorfor er vi så ikke bange for syntetisk levothyroxin?

Det er et godt spørgsmål. Og tankevækkende.

Slap af og fald til ro.

Et sted skal man jo starte.

Drop tabellerne og tal, tag et slag på tasken og ret til efter symptomerne.

Uanset hvordan det går, kan det aldrig gå værre end uden mediciner eller på forkert dose syntetisk levothyroxin.

Det er nemmere at finde den rette Thyroid-dosis end den rette syntetisk T4-dosis.

Så enkelt kan det siges.