C-vitaminets medarbejdere - bioflavonoiderne

Allerede i første halvdel af 1900-tallet erkendte forskerne bioflavonoidernes tilstedeværelse og funktioner. Omstændighederne omkring opdagelsen af disse substanser er i sig selv interessante og tankevækkende. Nobelpristageren Albert Szent-Györgyi havde en ven, der led af tandkødsblødninger. Han gav ham derfor noget at det C-vitamin, som han netop havde haft held med at isolere. Midlet havde den ønskede virkning og stoppede blødningerne. Senere fik vennen atter behov for mere af samme slags; men denne gang virkede det ikke helt så godt. Szent-Györgyi indså ved nærmere eftertanke, at det første C-vitaminpræparat ikke havde været så rent, som det han gav i anden omgang. Han prøvede så at finde ud af, hvori forskellen lå. I det "urene" præparat opdagede han da de bioflavonoider, som er C-vitaminets naturlige medhjælpere. Han isolerede dem og brugte dem også senere mod blødninger i erkendelsen af, at de sammen med C-vitamin var mere effektive end det rene C-vitamin alene.

Bioflavonoider er i vid udstrækning i lighed med C-vitamin og talrige andre nutrienter kraftige antioxidanter. Se Bind 1 afsnittet under plantesubstanser (Fytologi: side 382).

***