MCT-olje

[Anisa]

Høres bra ut alt...mmmmen palmeolje er ikke det en type olje som er u-bra

Nej, her er tale om bestanddeleni de tropiske oljer, man isolererer i et tredje produkt: rent MCT-olie.

Mediumkjedede fettsyrer (MCT) øker yteevnen!

"Kokosnøttolje inneholder 52-53% MCT, palmekjerneolje inneholder opp mot 55% MCT, mens vi finner ca 10% i morsmelken. I dag finnes det også i form av tilskudd - en helt ren form for MCT." Les mer: Fitnesstomorrow.no

Hvad angår palmeolien, er den meget bedre end sit rygte forudsat at den fremstilles korrekt. Tropiske "olier", som omfatter olier fra kokosnød, palme, palmekerne og bassiannød, er traditionelt blevet brugt i meget lang tid af de befolkninger, der lever i de egne, hvor de dyrkes. I frisk tilstand bruges de som hovednæringsmiddel. Tropperne er ikke kendt for at have et højt antal tilfælde af hjerteanfald og slagtilfælde. Tværtimod har de tropiske egne lavere forekomst af degenerative sygdomme end de tempererede egne, hvor de vestlige civilisationer har udviklet disse sygdomme.

I disse tropiske områder blev fedtstoffer i nødder og kerner brugt i deres naturlige tilstand. Det indeholdt olier og proteiner, foruden mineraler, vitaminer og fibre. Olierne havde et højt indhold af E-vitamin, tokotrienoler (E-vitaminlignende stoffer), karoten og ingredienser, der var specielle for nødder.

Når man skal fremstille tropiske "olier", blive nødder og kerner knust, og fedtstoffet (olien) bliver skilt fra proteiner, mineraler og fibre. "Olien" indeholder stadig nogle mineraler og de fleste af de fedtopløselige vitaminer (E, karoten, tokotrienoler). Tropiske "olier" har udgjort en stor del af den sunde, tropiske kost i tusinder af år. Det betyder, at man er på den "sikre" side og gavnes af noget af det biologisk bedste fedtstof som findes unikt på grænsen mellem plante- og animalske fedtstoffer - bør man aldrig nøjes med mindre end produkterne der er økologiske og uraffinerede. De må gerne være mekanisk filtrerede, men ikke mere end det.

De raffinerings-metoder, de "tropiske" olier bliver udsat for, før de anvendes i mange industrifremstillede fødevarer under betegnelsen "planteolier" (folk læser og tror at alt må være ok siden der er tale om planteolier) er altså ikke særlig lækre at læse om....

Fraktionerede olier = I forarbejdningen af råvarerne foregår en række processer, en af disse er fraktionering af olier i dele med forskellige egenskaber. I et fraktioneringsanlæg blandes vegetabilsk olie med nedkølet hexan. Olien skiller sig herefter i en fast del og en flydende del, der efterfølgende kan adskilles ved filtrering og videreforarbejdes i virksomhedens øvrige fabriksafsnit. Hexan genindvindes og recirkuleres i processen. Hexan tilhører alkanerne, som er en serie af organiske forbindelser kendetegnet ved kun at bestå af grundstofferne carbon og brint (carbonhydrider). Hexan anvendes bl.a. til fyldning af termometre i stedet for kviksølv og som opløsningsmiddel.

Raffinerede olier = Første trin i raffineringen af spiseolier er "afsyring" dvs. fjernelse af frie fedtsyrer (triglycerider). Olien blandes med vandig natriumhydroxidoplysning ("natronlud"). Oliens frie fedtsyrer danner vandopløselig sæbe med natronluden, og sæben bliver i vandfasen. Når omrøreren standses skilles faserne ad, og den nederste fase, den sæbeholdige lud, tappes fra (det er den korte version).

Deodoriserede olier = deodorisering af madolier gennemføres gennem at opvarme olien til over 200 grader/C for at fjerne smag og lugt, hvilket sker under tryk for at hindre dannelsen af frie radikaler i processen. Yderligere "fordel" af deodoriseringen er, at det færdige produkt lugter ikke harskt, når olieproduktet er ved at blive for gammelt. Fordel for købmænd og industrien. Ikke for os.

Hmm.... Hexan, alkanerne, "natronlud" lyder ikke speciel "spiseligt", vel? Der er vist nok mere end en god grund til IKKE at handle andre spiseolier (uanset oprindelse/plantekilde) end de koldt og mekanisk udvundede, gerne filtrerede, men fandme ikke raffinerede! Please!

Så "mangler" vi bare hydrogeneret kokosolie. "Hydrogeneret" betyder, at kokosolien bliver hård. Olien der har gennemgået denne proces er fuld af transfedtsyrer, der dannes ved hydrogenering og hæver kolesterolniveauet samt mængden af LDL-kolesterol, mens mængden af det beskyttende HDL-kolesterol sænkes. Hydrogenering ødelægger også det E-vitamin, karoten samt de tokotrienoler, som ikke var blevet fjernet ved raffinering og deodorisering samt efterlader spor af aluminium og nikkel i slutproduktet.

Hvordan ved man om den kokosolie vi har købt er hydrogeneret ("forkert")? For det første er den ikke økologisk og for det andet forbliver den "fast" også i stuetemperatur på OVER 24-25 grader Celsius. Ægte, uforarbejdet kokosolie er altid fast men nemt smørbar (i stuetemperatur), og så bliver den bliver flydende "af sig selv" når rumtemperatur stiger f,eks, om sommeren....