Er lavt stoffskifte årsak til depp?

[helgemann]

Det er fordi det er kun sjældent at folk skriver de rette overskrifter på deres tråde. Du kan tro, der er mange der har det lige som du.

Egentlig har du - helgemann - masser at være sint over, når man tænker på de sidste ti år af dit liv, ikk`? Kan ske, at antidepressiva + det nedsatte stofskifte, i fælleskabet, hindrede dig i succesivt at give udtryk for dine fortvivlelsens følelser omkring din situation. Det er nærliggende at tro det.

Desuden er det også "normalt" at konvertere vrede over i depressionen - hvis man da ikke skal lade denne (berettigede) vrede gå ud over dem, som fortjener den - så hellere sparke katten (billedligt talt) eller kanalisere vreden indad - dette får man depression ud af, hvis man da ikke tager sit eget liv først. Det er også set før.

Du kan heller ikke (længere) vide, hvad er din oprindelige personlighed, efter alle de mange år på et følelsesundertrykkende medicin, vel? Så når du trapper ud af antidepresseva OG øger Levaxin - skaber disse to ændringer (i det hidtidige) en ny situation, hvor du skal pånyt lære dig selv at kende og handle mere i overensstemmelse med din oprindelige natur.

Ens oprindelige natur kan undertrykkes, men aldrig ændres helt. Det betyder IKKE at din oprindelige natur er vred og aggressiv. Det er "nok" at du til at begynde med, skal have de opsparede, hidtil undertrykte frustrationer "ud af kroppen" før du kan lære at være "dig selv" igen. Denne "dig selv" du måske slet ikke husker mere hvad er... Men det kommer du til, stille og roligt - blot du forstår dig selv OG giver dig selv lov til at føle det du føler nu - samtidigt med, at du finder en måde at afreagere på, som ikke skader dine nærmeste.

Dine nærmeste skal jo også få plads til at vænne sig til den nye dig. Det kan blive lige så svært for dem, som det kan blive for dig. Her kan det hjælpe at huske hvem man elsker og hvorfor man gør.... og selv om det ikke altid lykkes at huske tids nok, før vreden overmander een - kan du kun gøre dit bedste indtil du kan gøre det endnu bedre, efterhånden som du få styr på alle disse forandringer. Tal med din familie når du IKKE er vred og "advar" dem om, at du er inde i en fase med medicinskift og personligheds-genrejsning. Få dem forklaret, at de må hellere træde et skridt tilbage og lade dig får space - når du er vred eller frustreret - fordi dette er en overgang og hvis du ikke også skal kæmpe med dine omgivelser om forståelse for det aktuelle - vil dette kunne hjælpe på at komme igennem denne indre "omlægning" hurtigere og nemmere for alle parter.

Det er hvad jeg mener om det du fortæller - helgemann

Du kan prøve også kigge over på tråden af RIGG Agressiv av armour?, hvor n`Finn og andre havde en del gode kommentarer til lignende emne.

Du er ikke psykolog? Flink å skrive må jeg si! Du satt ord på jeg ikke klare å si. på deg

[Anisa]

Du er ikke psykolog? Flink å skrive må jeg si! Du satt ord på jeg ikke klare å si. på deg

Næ... jeg er ikke psykolog. Jeg har bare mange egne erfaringer og er altid meget lyttende når andre fortæller. Det lærer man masser af, særlig når man lytter med hjertet. Det kommer du også til, når du først er kommet over det værste og bliver dig selv igen.

[Vigdis]

Jeg gikk på antidepressiva lenge. Altfor lenge. Sannsynligvis kunne jeg ha kuttet ut AD mye tidligere dersom jeg hadde fått T4. Jeg startet med Armour og startet nedtrappping av AD omtrent samtidig. Jeg trappet ned fra 1 1/2 Cipralex 10. 03 og tok siste halve tablett ca 01.05 i år. langsom nedtrapping er viktig. Og at det går sakte (2 - 4 uker på hver halve tablett) er ekstra viktig dersom du har brukt det lenge. Nedtrapping gikk greit. Det var ikke noe problem. Unntatt aggresjon! Jeg kokte! For ingenting! Ting, mennesker, alt var til å sprekke av! Men det ga seg etterhvert. En jeg kjenner hadde det slik i ca et halvt år etter avslutning av AD før det ga seg.

Lykke til!

[helgemann]

Næ... jeg er ikke psykolog. Jeg har bare mange egne erfaringer og er altid meget lyttende når andre fortæller. Det lærer man masser af, særlig når man lytter med hjertet. Det kommer du også til, når du først er kommet over det værste og bliver dig selv igen.

Joda, du er psykolog! Livets psykolog!!

Får jo håpe det, at jeg blir snill igjen, og ikke blir en "sadist" resten av livet...

[helgemann]

For 6-7 år siden skrotet jeg min gamle bil. På den tiden, hadde jeg ikke blitt utredet for stoffskifte, og prøvene viste ikke noe tegn til det. Nå nylig kjøpte jeg meg en bil igjen. Jeg var stolt og glad. Men "ka farsken??!!", gleden ble brått om snudd til sjokk og fortvilelse. Jeg som ikke hadde noe særlig problem med bilkjøring, har nå begynt å slite hel maks. Verst er det når det er mørkt ute, og det kommer biler i mot, da må jeg senke farten ganske kraftig ned, og nærmest "gjete" meg frem på vegen. Jeg sliter også på dagtid, parkerer som ei "kråke", surrer og roter, og blitt treg i reaksjons mønsteret.

Hjelp, hva skjer? Kan det være noe annet? Slitsomhet, uvanthet i henhold til bilkjøring, eller....?????

[Sonja Midtlien]

Det kan nok være litt av hvert med kombinasjonen av et stoffskifte i ulage og bilkjøring. Men man skal jo ikke se bort i fra at det også kan være andre ting. Derfor kan det være lurt å få sjekket synet, i tilfelle det skulle være noe galt der. Det er jo ofte at man ikke merker selv at man ser dårlig.

Men forvirring ved bilkjøring er ikke uvanlig til å være oss med stoffskifteproblemer, det er i alle fall mitt inntrykk. For min egen del unngår jeg å kjøre i by og på motorveier. Dette er fordi jeg blir så stresset av all informasjonen og alle inntrykkene jeg må ta inn i trafikkbildet. Og når jeg blir stresset så tenker jeg ikke klart. Når det gjelder motorveier er det en kombinasjon av at jeg har agorafobi (altså fobi for store områder) samt at jeg ikke er noe særlig glad i fart.
Jeg har hørt om folk som glemmer hvor de har parkert bilen (bare les Per Egil Hegges bok som du finner her på forumet), og selv må jeg ofte sjekke bilen flere ganger fordi jeg glemmer om jeg har låst den. Dette ble verre etter at jeg fikk bil som bare låses med et "skudd" fra nøkkelen. Det var mye lettere med den gamle bilen som måtte låses fysisk med nøkkel.

[gunnda]

Vet jeg har lest et eller annet sted at nattblindhet følger hypotyreose.(har ikke A-vit mangel)!
Sønnen min nekter meg å kjøre etter det er mørkt...særlig ille med møtende biler som du sier og våt asfalt. Har litt av det samme i sterk motsol også.
Jeg er generelt lyssky..bruker solbriller når det regner også!!!
Ellers kan jeg lett gå inn i gruppen av "kråkekjørere"(selv om jeg lukeparkerer bra).Har blitt ille til å orientere meg, selv i strøk jeg har fartet rundt i flere ti-år!

[Anisa]

Jeg som ikke hadde noe særlig problem med bilkjøring, har nå begynt å slite hel maks. Verst er det når det er mørkt ute, og det kommer biler i mot, da må jeg senke farten ganske kraftig ned, og nærmest "gjete" meg frem på vegen. Jeg sliter også på dagtid, parkerer som ei "kråke", surrer og roter, og blitt treg i reaksjons mønsteret.

Hjelp, hva skjer? Kan det være noe annet? Slitsomhet, uvanthet i henhold til bilkjøring, eller....?????

Hej Helgemann

For det første er du ikke særlig gammel og kan derfor ikke have haft masser af rutine den gang du ophørte med at køre bil. Så giv tid. Det skal nok komme tilbage.

For det andet gør hypothyreose noget ved nattesyn/mørkesyn. Selv lysreguleringen ved et vejkryds kan pludselig virke overskarpt og man næsten ikke kan se noget når lyset skifter fra grønt til gult og så til rødt.... Det modkørende lys er også lammende, da vi mister orientering fordi vi ikke kan spotte omgivelserne hvor vi selv kører, når vi bliver blindet af det modkørende. Det kan gå bedre nogle dage, mens andre dage er det helt galt. Også raske kan opleve lignende.

Hvis du gerne vil give det en chance til, kan du prøve den løsning jeg selv bruger: gule kørebriller man enten kan bruge som clip on på sine egne briller (hvis man bruger sådanne) eller bare almindelige gule kørebriller man tager på når man skal køre i mørke, og regn med refleks fra den våde asfalt, osv. De er også alletiders at bruge på alle tidspunktet på døgnet, også i dagslys, når man har et anfald af migræne. Virker super på enhver form for lysoverfølsomhed.

Jeg ejer gule clip-on briller til mørkekørsel, hvor man slet, slet ikke bliver blændet af de modkørende lys på motorveje og landeveje udenfor byernes lys.

Jeg har også andre gule briller.... såkaldte "beskyttelsesbriller" ( http://www.3mshop.dk/product.asp?product=159 ) fra 3M, findes også i andre "udgaver".... Men jeg foretrækker altså disse fra 3M fordi de er ridsefrie OG - meget vigtigt - de dækker øjnene hele vejen rundt, så der ikke sker indtrængen af almindeligt lys fra siderne....

God tur Helgemann

[helgemann]

Anisa: Ble fornærmet nå! Har hatt lappen i mer enn 10 år nå!!! Er jo 32 år nå!! Og jeg har kjørt masse!!! Men det var jeg før jeg "skrotet" bilen min!!

Aldri hørt om at briller med gult glass fungerer. Vernebriller med gult glass, funker de og? Det må jeg prøve!! Takk for tipset Anisa!!

[RIGG]

Verst er det når det er mørkt ute, og det kommer biler i mot, da må jeg senke farten ganske kraftig ned, og nærmest "gjete" meg frem på vegen. Jeg sliter også på dagtid, parkerer som ei "kråke", surrer og roter, og blitt treg i reaksjons mønsteret.

Hjelp, hva skjer? Kan det være noe annet? Slitsomhet, uvanthet i henhold til bilkjøring, eller....?????

Kjenner meg igjen ja! Har lavt stoffskifte og fått tilpasset brillene med prismer for samsynet. Men det blir egentlig bare verre og verre. Mørkekjøring, TUNELLER, kjøre nær det regner eller snør..vanskelig. har problemer med å bedømme avstand..kanskje har det med stoffskiftet å gjøre? har tankt litt på å ta tilskudd av fettsyrer for syn og hjerne..