Fra debatartikel: »Mælk fremmer ikke sundheden«

Forfattere:
Lasse Skovgaard, cand.scient.pæd.
Oscar Umahro Cadogan, kok og forfatter
Gert Karlson, akupunktør
Carsten Vagn-Hansen, læge
Christian Bobzin, speciallæge
Frede Damgaard, ernæringsterapeut
Helge Volkmann, læge
Torben Damm, formand for Helsebranchens Leverandørforening
Per Bennicke, læge
Morten Mauritson, forfatter
Søren Lillesøe, journalist og forfatter

"75 procent af Jordens befolkning tåler ikke mælk. De er laktoseintolerante og har problemer med at nedbryde mælkens sukker. Størstedelen af Jordens befolkning drikker ikke mælk, men i Danmark bliver man betragtet som en rabiat afviger, hvis man mener, at man kan klare sig uden den anbefalede halve liter om dagen.

Kampagnen hævder, at laktoseintolerante ikke behøver at undgå mælk, men blot optrappe langsomt for at tilvænne sig mælken. De typiske gener, diarré, oppustethed og mavekneb benævnes »ubehageligt, men ufarligt«, hvilket vi finder hovedrystende at benytte i at fremme salg og indtag af mælk. Det må være alt andet end eftertragtet at have disse tre følgesvende til hverdag.

At mælk og mejeriprodukter er Danmarks mest misforståede levnedsmiddel, hævder vi på baggrund af, at vi fra myndighedernes side får at vide, at vi skal indtage en halv liter om dagen og 25 gram ost, da vi ellers vil få knogleskørhed og andre pinefulde lidelser. At en halv liter mælk om dagen er det rette indtag for at forhindre knogleskørhed, er i bedste fald en halv løgn." Læs hele artiklen på Politiken.dk
Kampagnen hævder, at laktoseintolerante ikke behøver at undgå mælk, men blot optrappe langsomt for at tilvænne sig mælken. De typiske gener, diarré, oppustethed og mavekneb benævnes »ubehageligt, men ufarligt«, hvilket vi finder hovedrystende at benytte i at fremme salg og indtag af mælk.
Mælke-kampagnens hjemmeside: Morgenmaelk.dk. Særlig anbefaler jeg at klikke sig frem til Mælk og myter i menuen nederst og se, hvad mælkebønderne f.eks. skriver om "myten" at "Laktose-intolerante skal undgå mælk":

Sitat Opprinnelig skrevet av Mælkebønderne
Så simpelt er svaret ikke.

Laktoseintolerans er ikke en sygdom, men en naturlig tilstand for 75 % af jordens befolkning. Tilstanden skyldes problemer med at fordøje mælkesukker (laktose) og er ufarlig, selvom den kan give ubehag.

Ofte forveksles laktoseintolerans imidlertid med mælkeallergi. Men mælkeallergi er noget ganske andet. Mælkeallergi er overfølsomhed over for mælkeproteiner og rammer under 2 % af en fødselsårgang. Som 3-årig er mere end 90 % vokset fra mælkeallergien. Mælkeallergi skal diagnosticeres af lægen, og mælkeallergikere må ikke få nogen form for mejeriprodukter. Sundhedsmyndighederne advarer imod, at forældre tager sagen i egen hånd og sætter deres børn på diæt, hvis de har mistanke om mælkeallergi. Det er vigtigt at gå til lægen. Læs mere om det på altomkost.dk

Laktoseintolerans er derimod ingen sygdom. De fleste laktoseintolerante kan sagtens drikke mælk – blot i mindre mængder ad gangen. Ved at begynde i det små og langsomt øge mængden kan man finde sin personlige tærskel – og få glæde af mælkens mange næringsstoffer.

Laktoseintolerance betyder, at evnen til at fordøje laktose – også kaldet mælkesukker – er nedsat. Laktose er mælkens kulhydrat, som skal spaltes i tarmen. Alle spædbørn er i stand til at omsætte laktose, så de kan leve af mælk alene – også selvom modermælk indeholder dobbelt så meget laktose som komælk.

Over 95 % af danskerne bevarer evnen til at fordøje de store mængder af laktose livet igennem. Men hos mange andre folkeslag bliver evnen til at fordøje laktose gradvis mindre i 2-5-års-alderen. Hvis man får mere mælkesukker, end man kan omsætte, viser det sig typisk i form af diarré, oppustethed og mavekneb. Det er ubehageligt, men ufarligt.

Laktoseintolerante kan sagtens tåle mælk og mejeriprodukter – men i mindre portioner. De fleste laktoseintolerante kan drikke 1 1/2 dl almindelig mælk ad gangen uden at få symptomer, men den enkelte må finde sin egen grænse ved at prøve sig frem.

Der er altså ingen grund til at afstå fra de vigtige næringsstoffer i mælk og mejeriprodukter, selvom man er laktoseintolerant. Mælk er den eneste fødevare, der naturligt indeholder laktose. Indholdet varierer i de forskellige mælkeprodukter. Alle faste oste og skimmeloste er stort set fri for laktose, og i hytteost og feta er indholdet meget begrænset. Syrnede produkter har et lidt lavere indhold end almindelig mælk, og mange laktoseintolerante tåler syrnede mælkeprodukter bedre end mælk.

Mælk indgår i mange færdige madvarer som pølser, leverpostej, brød, flødeis og mælkechokolade. Det er dog yderst sjældent et problem for laktoseintolerante, da indholdet af laktose i de fleste af disse madvarer er meget lavt.

Skrevet af Susan Rønholt Hansen, chefrådgiver, cand.brom, ansat i Landbrug & Fødevarer, der er hovedorganisation for det samlede landbrugs- og fødevareerhverv.
Hvad skriver mælkebønderne så? Kort og godt skriver de, at man kan sagtens ignorere sin laktoseintolerance og "øve" sig i at drikke mælk alligevel. De skriver ikke noget om de helsemæssige konsekvenser af at tvinge kroppen til at forarbejde noget, den ikke har enzymer til at bearbejde... og de skriver heller ikke noget om de mange, der udvikler en egentlig mælkeprotein-allergi som følge af, at de har tvunget deres krop til at leve af den mælk, kroppen skulle finde andre "metoder" til at holde ud.... indtil en skønne dag bestemmer kroppen sig for, at "nu er det fandeme nok og nu er tid til at sende hære af antistoffer ind i systemet for at bekæmpe de fremmede "mælke-elementer". Når det sker - kan jeg love for, at så er en hverdag pludselig meget besværlig og pinefuld for en nyslået mælkealleriker, fordi mælkebestandele findes så at sige i de fleste forarbejdede fødevarer på hylderne i butikkerne.