Vi vil hermed advare mennesker med kirtelsygdomme mod at lade sig lokke til behandling hos heilpraktikere.

Med deres holdning til stofskiftesygdomme og sygdommernes oprindelse, og med deres holdning til de mennesker der bliver syge - er vi bedre tjent med at undvære heilpraktikere. Og skulle nogen tage danske heilpraktikere i forsvar ved at argumentere for, at ikke alle danske heilpraktikere er som Arvin Larsen - kan jeg kun svare: Så længe Arvin Larsen underviser på Heilpraktikerskole - oplæres alle heilpraktikere i hans "lære". Derfor er det mere end god grund til at sky dem alle som pesten.

I bedste fald bliver vi ikke værre af behandlingen. I værste fald - bliver vi, oven i sygdommen som vi kender den her på forummet - tvunget til også at påtage os skylden for, at vi overhovedet er blevet syge. Og vi bliver lovet, at "bare" vi ændrer vores "dårlige vaner", genvinder vi helbredet fordi ved at ændre dårlige vaner og tankemønstre, helbreder vi vores syge kirtler. Når det så mislykkes - er det nemt nok (for heilpraktikeren) at bortforklare: det er vores egen indsats, der ikke var god nok. Arvin Larsen og andre heilpraktikere beholder pengene og vi forbliver syge, med tomt kistebund.


"Dette lavenergimenneske er i sandheden et menneske, som egentlig ikke fejler noget, hvis bare... det VILLE gøre noget."

"Den nyeste viden inden for hjerneforskningen omkring samspillet mellem nervesystem, neurotransmittere og hormoner" ?
Den 29. marts 2010 har vi sendt følgende e-mail til samtlige bestyrelsesmedlemmer i Dansk Heilpraktiker Forening:

Kære Bestyrelse i Dansk Heilpraktiker Forening

  • Formand: Maxine Henrijette Winther
  • Kasserer: Tina Melvani
  • Medlem: Estell B. Wiedekamm
  • Medlem: Jesper Hollensberg
  • Medlem: Mette Neble Henriksen
  • Suppleant: Gabriele Seider
  • Suppleant: Anna Iben Hollensberg


Vi vil gerne be` om at be- eller afkræfte, at Dansk Heilpraktikerforening på nogen måde støtter om firmaet XXXX A/S og Arvin Larsen, der angiveligt er en heilpraktiker. Vi ser, at på Foreningens hjemmeside anbefales firmaet under Links og ellers er Arvin Larsen kendt som heilpraktiker.

Anledning til denne henvendelse er Arvin Larsens definition på thyreoidearelateret stofskiftesygdom og beskrivelse af personlighedstyper, der udsætter sig selv for enten under- eller overstimulering af skjoldbruskkirtlen, hvorfor vedkommende selv bærer ansvaret for udvikling af sygdommen og hvor løsningen er "at tage sig sammen". (Kilde...)

Er det virkelig danske heilpraktikeres holdning til kirtelsygdomme, bliver vi nødt til at advare stofskiftesyge i Danmark og i resten af Skandinavien, mod at benytte heilpraktikere som behandlere.

Med venlig hilsen
Sonjas Stoffskifteforum
https://www.stofskifteforum.dk/index.php


***

Af disse 7 bestyrelsesmedlemmer i Dansk Heilpraktiker Forening har vi modtaget 0 (nul) svar. Der kan være to grunde til det manglende svar:
  1. Dansk Heilpraktiker Forening respekterer ikke henvendelser, de ikke kan inkassere honorarer for
  2. Dansk Heilpraktiker Forening domineres af Arvin Larsen og er derfor ikke i stand til at agere frit


Uanset hvad grunden til Dansk Heilpraktiker Foreningens holdninger er, er det nu en kendsgerning, at den danske afart af heilpraktik egner sig ikke til behandling af endokrine sygdomme i udbrud og vores store og smertelige erfaringer taget i betragtning - er vi nødt til at opfordre alle stofskiftesyge, der gerne vil benytte dem af heilpraktik, om at rejse til Tyskland for at få den rette og kompetent heilpraktiker-hjælp.

I Danmark kendetegnes heilpraktik af en pinlig amatørisme, hjemmelavede teorier og praksis, der står i en klar kontrast til hvad de tyske heilpraktikere kan præstere og det er også i Tyskland, hvor den oprindelige heilpraktik med alle traditioner intakt fortsat praktiseres. I Danmark præges heilpraktik af, hvad det behager den lokale "autoritet" Arvin Larsen at afvise af den oprindelige heilpraktiker-kunst.

Den version af heilpraktik der udøves i Danmark er livsfarlig for mennesker med endokrine sygdomme i udbrud. En beskadiget, betændt eller atrofieret kirtel kan ikke gendannes, blot fordi en heilpraktiker ordinerer "udskiftning" af personlighed for sine patienter! Tværtimod vil endokrine patienter med sygdom i udbrud spilde værdifuld tid på at overlade sig i hænderne på danske heilpraktiker-amatører.

Så er I/vi advaret.