Hej

I går talte jeg med en apoteker i København som sagde, han kunne skaffe Armour. Han var bekendt med, at der var mangel, men han sagde, at i 'nogle størrelser', altså antal mikrogram, kunne han da godt skaffe det. Euthyrox, som jeg skiftede til pga meget store problemer med den ny Eltroxin, er begyndt at give mig problemer i form af store ødemer, som jeg ikke kan leve med.

Jeg talte med apotekeren /farmaceuten i Glostrup, og jeg spurgte, om de snart begynder at lave naturligt stofskiftehormon selv igen. Jo, sagde han, det ville de da gerne, hvis efterspørgslen var der, og hvis de kunne få det til at stemme med grossisten. Han fortalte også, at apoteket, da de sidst fremstillede denne type medicin, var brændt inde med adskillige glas på grund af manglende efterspørgsel. Medmindre, de laver elendig medicin ... hvilket jeg ikke har dem mistænkt for, mener jeg, dette må skyldes de store vanskeligheder der er med at finde læger, der tænker lidt ud over den ramme, de får knaldet ned over hovedet af medicinalfirmaerne. Det er da utroligt, så godt, mange læger befinder sig derinde ... Har de da ingen stolthed i livet, spørger man sig selv. Det er da fint, at den syntetiske medicin hjælper nogle, men jeg begriber ikke, det skal være så svært at skaffe det naturlige stofskiftehormon i det omfang, det fremstilles af seriøse virksomheder. Det sidste skriver jeg fordi der jo også kan være klamphuggere på dét område. Men hvorfor overhovedet blive læge, hvis man ikke ønsker at hjælpe den enkelte patient til det, som er bedst for hende eller ham? Jeg synes, det strider mod lægeløftet; her lover de jo, at de ikke vil skade, men de bivirkninger, jeg har oplevet med fx Ny Eltroxin er da i dén grad til skade. Fx blev mit syn gradvist - men hurtigt - forringet. Er det mon en af de såkaldt 'tålelige bivirkninger'...?

Erfa kendte apotekeren slet ikke til. Men han sagde, at lægen skal søge en særlig udleveringstilladelse for at kunne skrive en recept på noget, der skal hertil fra udlandet. Hvorimod det ikke er nødvendigt, hvis de begynder at fremstille det i Glostrup igen. Men det er meget besværligt at fremstille det ... så jeg tror, det endnu kun er en teoretisk mulighed. Fra det øjeblik, hvor de EVT. beslutter sig for at gøre det, går der en eller to måneder, til patienterne kan have medicinen. Hvis vi ellers har en læge, der vil give os lov ...

Jeg er underlig 'blød' efter at have skiftet fra Eltroxin til Euthyrox. Blodprøven siger, alt er normalt, og der er mange fordele ved ikke at bruge Eltroxin i den version, som findes nu. Men det skidt med alle disse smerter - og svært at overskue at træne, når man føler sig vakkelvorn ... En god kiropraktor og en god massør kan gøre overraskende meget. Ligesom det er forbløffende, hvor smertestillende det er med et koldt (hav)bad ... Det er helt vildt, så mange penge, man kan bruge på det! Men nu ved jeg da i det mindste, hvad baggrunden er - for 12 år siden brugte jeg bare bunker af penge på kiropraktor med mere uden at vide, hvorfor jeg havde så mange smerter. Og i øvrigt uden at nogen som helst læge kunne finde ud af at komme med et bud! Selvom jeg også havde alle mulige andre symptomer som fx at jeg frøs, led af forstoppelse og hårtab. Men jeg samlede jo ikke selv symptomerne, og dt var jo dårlig service af mig, kan man sige ... Men måske skulle man tro, det var lægens job?

Men endelig kom jeg til kandidatfest hos en gammel skoleveninde, der netop var blevet cand. med. Og det var hende, der så, at jeg trængte til hjælp. Så med hende i baghånden kunne jeg gå til min læge og sige "Min veninde, SOM ER LÆGE, siger, at ..." Og så skete der endelig noget.

Min tillid til lægerne har været så stor, at jeg troede, jeg fungerede så godt, jeg nu kunne komme til - at jeg egentlig bare var sådan, som jeg har været de sidste 11-12 år. Men jeg tror, jeg har haft mærkelige udsving i stofskiftet flere gange i længere tid end dét, så hvad der er hvad og hvordan jeg egentlig er ... Det ser man vist først, når jeg får en medicin, der passer. Jeg har i hvert fald haft det så dårligt og nærmest været senil pga myxødem, så i virkeligheden har der vel ikke skullet så meget til at imponere mig, da jeg fik Eltroxin i 1998. Det var en meget stor lettelse for mig at få det. Pludselig kunne jeg finde rundt i by og indkøbscentre, huske folk og slippe for at have så mange smerter, at jeg ikke engang kunne sidde på en stol. At jeg så alligevel har haft smerter hver dag, at mit sociale liv er faldet fuldstændig sammen og at ethvert stykke arbejde har været en kamp (og at jeg ikke har kunnet have både job og et socialt liv men jo har måttet vælge jobbet, når jeg har kunnet ) ... ja, det er selvfølgelig bare 'helt normalt' for alle, der 'fungerer glimrende'.

Da jeg var på sygehuset sidst, havde speciallægen en reservelæge med sig. Hun udviste faktisk et vældig empatisk potentiale men blev banket på plads af speciallægen ... og jeg blev i øvrigt ikke spurgt, om det var ok med mig, at der var endnu en læge til stede. Det har jeg ikke været ude for i andre sammenhænge. Ikke, at jeg har noget imod, at der også er en reservelæge med. Men man spørger da patienten, fordi 1) Det skal man da? 2) Af almindelig høflighed?

Men først og fremmest: At man ikke vil lytte til patienten uden for at blive bekræftet i det, man mener at vide. Hvis patienten siger noget andet end det, må svaret helt klart være, at der bare skal gå lidt mere tid, eller at dosis skal op eller ned. Så behøver man ikke tænke mere over det. Blodprøven er altid vigtigst

Nej, læger kan være stive nok at ha' med at gøre, men de her endokrinologer er godt nok ... Jeg synes alvorlig talt, nogle af dem bevæger sig på kanten af lægeløftet.

Bedste hilsner
Nielsigne