Vi vil hermed advare mennesker med kirtelsygdomme mod at lade sig lokke til behandling hos heilpraktikere.

Med deres holdning til stofskiftesygdomme og sygdommernes oprindelse, og med deres holdning til de mennesker der bliver syge - er vi bedre tjent med at undvære heilpraktikere. Og skulle nogen tage danske heilpraktikere i forsvar ved at argumentere for, at ikke alle danske heilpraktikere er som Arvin Larsen - kan jeg kun svare: Så længe Arvin Larsen underviser på Heilpraktikerskole - oplæres alle heilpraktikere i hans "lære". Derfor er det mere end god grund til at sky dem alle som pesten.

I bedste fald bliver vi ikke værre af behandlingen. I værste fald - bliver vi, oven i sygdommen som vi kender den her på forummet - tvunget til også at påtage os skylden for, at vi overhovedet er blevet syge. Og vi bliver lovet, at "bare" vi ændrer vores "dårlige vaner", genvinder vi helbredet fordi ved at ændre dårlige vaner og tankemønstre, helbreder vi vores syge kirtler. Når det så mislykkes - er det nemt nok (for heilpraktikeren) at bortforklare: det er vores egen indsats, der ikke var god nok. Arvin Larsen og andre heilpraktikere beholder pengene og vi forbliver syge, med tomt kistebund.


"Dette lavenergimenneske er i sandheden et menneske, som egentlig ikke fejler noget, hvis bare... det VILLE gøre noget."

"Den nyeste viden inden for hjerneforskningen omkring samspillet mellem nervesystem, neurotransmittere og hormoner" ?