Sitat Opprinnelig skrevet av Nielsigne Vis post
Også på det alternative område burde uddeles en idiotpris. Til denne pris vil jeg gerne indstille de klamphuggere, der står bag denne side, hvor man kan læse, hvordan vi hver især har ødelagt vores stofskifte ved at VÆRE LADE!
Ja, Nielsigne, ikke alene fortjener Arvin Larsen (manden bag det pågældende website, Nielsigne omtaler) "Idiotprisen", men hans beskrivelser af årsager til hypothyreose og hyperthyreose - fortjener ligeledes en fremtræden plads her i tråden "Idiotforklaringer".

Iflg. Arvin Larsen opstår hypothyreose fordi:

"Hvis mennesket undertrykker sine egne reaktioner eller undlader at reagere på sine lyster og behov, vil dette også resultere i en understimulering af skjoldbruskkirtelens produktion af hormoner. Herved opstår der et for lavt stofskifte resulterende i nedsat varmeproduktion, øget følsomhed over for kulde, bleg, tør, skællende og fortykket hud, grove ansigtstræk, dyb eller hæs stemme, håraffald, langsom puls, langsom tankegang, dårlig hukommelse, forstoppelse i tarmsystemet, udsættende menstruationer mm."

Iflg. Arvin Larsen opstår hyperthyreose fordi:

"Overreagerer mennesket derimod på sine behov og følelser eller involverer sig for meget i alt, kan dette føre til en overproduktion af skjoldbruskkirtelhormoner. For højt stofskifte vil resultere i f.eks. øget varmedannelse, fugtig hud, hurtig puls, uregelmæssige hjerteslag, ængstelse, nærtagenhed, motorisk uro, øget appetit, vægttab, og diarré."

Generelt beskriver Arvin Larsen mennesker med thyreoidea-sygdom således:

"Typisk vil mennesker med ubalance i skjoldbruskkirtlen være mennesker, som aldrig får taget sig sammen. De ved, hvordan alting skal gøres, men de gør det bare ikke selv. De beslutter og beslutter, men får intet udført. Alting udsættes til i morgen, næste uge, næste måned eller år. Der kommer altid noget i vejen, noget de hellere vil eller også en dårlig undskyldning. Jo længere tid der går, jo værre bliver det hele, og til sidst kan det ikke betale sig.

Ikke engang deres lyst følger de. - De får ikke mad, når de er sultne. De får ikke søvn, når de er trætte, for de gider ikke gå i seng. De får ikke frisk luft, når sjælen skriger "gå nu den tur", men bliver siddende foran fjernsynet. De får ikke sagt deres mening. De får ikke betalt deres regninger. De kommer ikke op om morgen. De for ikke vist deres følelser. De kommer ikke af med deres vrede. - De springer hele tiden over, hvor gærdet er lavest.

Ja, man kunne blive ved, men vi kender jo alle melodien - den som så mange mennesker hader at høre. Dette lavenergimenneske er i sandheden et menneske, som egentlig ikke fejler noget, hvis bare... det VILLE gøre noget. Ofte ender det med en stædighed mod omgivelserne og alle de sandheder, som hele tiden svirrer i luften omkring mennesket. En stædighed, som er for dum - så dum, at lavenergimennesket aldrig kommer en tomme videre. Dybest set vil de gerne - tro dem! Men de er havnet i en ond cirkel - en cirkel, som bliver deres skæbne.

Alle mennesker, som lever sammen med eller tæt op af et menneske med ubalance i skjoldbruskkirtlen, prøver hele tiden at motivere - "Kom nu. Kom nu!"- men dette gør kun ondt værre.

Viljen, impulsen og kraften skal komme inde fra mennesket selv, og dette lader sig kun gøre ved at vente til det hele braser sammen omkring ørene på dem, så situationen næsten bliver livstruende. Først her lærer de at tage ansvaret for sit eget liv. Et undertrykt liv vil betyde en ophobning af energi og følelser. Dette giver en fastlåsning på alle planer i mennesket.

Nogle individer vil ved ubalance i stofskiftet reagere anderledes. I stedet for passiviteten og ugideligheden, vil de i flugten fra sine egne følelser og behov involvere sig i alt og ingenting. På denne måde lever de et liv i højt gear, men når alligevel ikke deres egne ting. De magter ikke at få deres egen tilværelse i orden - kun andres! Disse mennesker har aldrig tid det det væsentlige og kvalitative, fordi der lige er noget andet, der skal gøre først. De føler sig presset og overbebyrdet, men magter ikke at ændre forholdene. Ofte vil disse flygtende mennesker være eksplosive i deres temperament, ligesom de reagerer fjendtlig når omverdenen stiller krav."


***

Beskrivelsen passer til nøds på mennesker, der allerede er syge og lever med stofskiftesygdom. Er allerede ødelagte af den og forsøger klare sig gennem livet så godt de kan, med hormonrelaterede skader, der gør hver eneste dag til et helvede. Men at personlighedstypen og dovenskab skulle være årsagen til stofskiftesygdom - det en påstand, der i sig selv fortjener Idiotprisen til sin ophavsmand, heilpraktiker Arvin Larsen, Apotekerbakken 23 a, 8783 Hornsyld, Danmark.

Og jeg vil gå så langt som til at sige, at er der overhovedet stofskiftesyge i Danmark, der vil gøre Arvin Larsen rigere ved at købe varer/behandlinger han sælger gennem sit website - er de ikke rigtig kloge!

Hvad siger I så?