Sitat Opprinnelig skrevet av Pjevs Vis post
Jeg er temmelig nervøs for en reaktion - kunne sagtens have trætte binyrer, da jeg har været syg længe og foruden stofskiftesygdommen også har anden kronisk sygdom.
Hej Pjevs

Der er ikke nogen forskel mellem at starte behandling med syntetisk og desiccated thyroid hvad angår binyrerne. Producenter af Eltroxin og de andre synt.meds skriver jo sort på hvidt i indlægssedler, at behandlingen ikke må igangsættes før binyrerne er undersøgt for evt. insuffiency. Alligevel blæser lægerne på netop det, da de ikke kender til andet end Cushings og Addisons. Lige så snart de to sygdomme er udelukket (det er de oftest) er der fri bane for behandling med thyroidhormoner. Problemerne kommer når patientrne har mild eller moderat binyreinsufficiens, altså den der ikke findes iflg. lægerne.

Det jeg vil gerne sige er, at du er allerede på en hormonterapi og overgangen kan umuligt blive mere "farlig" end den terapi du er i gang med. Det som kan ske er, at raten af T3 er altid noget større ved desiccated thyroid og skulle man få hjertebank, er det bare om at springe en eller to dage over, og så starte igen på lidt mindre dosis. Indtil kroppen venner sig til, at hjertet og kredsløbet fungerer "stærkere" end før, men det kræver en tilvænning, ikke mindst mentalt. Når man i årevis ikke kunne høre sit eget hjerte, ja, så er det noget man lægger mærke til når man genopdager at man har et hjerte, kan jeg hilse og sige.

Noget andet er, at patienterne med autoimmun sygdom i thyreoidea er noget længere om at finde deres bedste dosering med Thyroid, end os med hypothyreose uden antistoffer. Så det gælder om at være forberedt på, at ikke alting kommer forærende og at man ikke skal opgive "bare" fordi det ikke makker ret så hurtigt som man havde håbet.

Men ellers har jeg ikke mere at sige fordi der er ingen steder jeg kan læse om din egen historie med lavt stofskifte. Det er ret vigtigt at kende til din baggrund om, hvad, hvorledes, hvor længe osv. særligt hvis du spørger om noget. Bedst at poste i Presentasjoner: https://www.stofskifteforum.dk/forumdisplay.php?f=31