Hei ,jeg er Sisselle...

[Sisselle]

Hej Sisselle

Sorry at skulle mødes her med dig her. Vi ville alle ønske at forummet kunne lukke og slukke af mangel på formål. I stedet vokser forummet bare mere og mere, så du er slet ikke alene.

Du må aldrig miste troen på, at der er ikke noget i vejen med dit psyke. Her i tråden Thyreoidea-sygdom og psykisk helbred (på engelsk desværre) finder du et lille udpluk af links til videnskabelig forskning, der fastlår hypothyreosens dårlig effekt på vores psyke. Men til forskel til psykisk syge - bliver vi psykisk go` igen, når hypothyreose kommer under den rette medicinsk behandling. Derfor virker psykofarmaka ikke på os, selv om mange læger hellere vil tage den (for dem) nemme udvej og behandle med nervemedicin, end de tager livtag med det besværlige hypothyreose.


Testerne kan sagtens (på)vise, at du er frisk som en fisk, uden at det passer. Bliv ikke opgivet, hvis det sker. Bare kom her forbi igen og skriv om det. Kommer tid, kommer råd.


Det hjælper ikke, at du skåner lægen af frygt for at han beskylder dig for at være indbildt syg. Måske kunne du holde "regnskab" med dine symptomer, hvor du hver dag opdaterer et skema og tager en kopi med, når du skal til lægen for at tale stofskiftet? Mange har gode erfaringer med denne "metode" og lægerne kan ikke så nemt som ellers, bare afvise hvad folk fortæller dem. Desuden er det en god ting for een selv også, da hukommelsen som regel svigter, når vi har allermest brug for den - f.eks. mens vi er hos lægen. Så se lige over på Annemarie`s Stofskifteskemaer (specielt det hvor man holder dagligt styr på symptomerne) og se, om det ikke bliver en god hjælp for dig. At holde igen med at fortælle lægen alt, er ikke en god ide. Det vil hævne sig senere.

Rigtig god bedring, Sisselle

(måtte quote hele innlegget for jeg husker ingenting)

Hei Anisa!!!
Og tusen takk for svar fra deg,det setter jeg stor pris på. Jeg trenger all mulig hjelp, gode råd,erfaringer og informasjon - og det er stor hjelp å vite at man ikke er alene!!! Jeg har jo ingen kjennskap til denne sykdommen, hørt om den ja - men ikke fallt meg inn at jeg kunne ha den. Men når jeg så leste her inne om symptomer mm så ser jeg mange likhetstrekk.

Jeg er egentlig mest redd at testene skal vise at jeg ikke har stoffskifteproblemer. Jeg er dårlig på å måtte "stå på mitt", har problemer med å argumentere/motsi folk, og nå har jeg liten ork til "noe ekstra"...jeg kjenner at jeg så vidt holder hodet over vannet - det er kun på viljen jeg holder det gående... og den er sterk, men hvor lenge klarer man det??? Har lenge tenkt at snart kollapser jeg, våkner om morgenen og ikke klarer stå opp... men det MÅ jeg - har tre barn som jeg i lange perioder er alene med. Jobben min,... alt!!!

Men hva gjør jeg om legen sier alt er fint????

Jo jeg er nok en sånn person som venter i det lengste med å gå til legen i det hele tatt. Skulle gjort det for lenge siden, men gikk denne uka ... Og jeg tenker at jeg må være STERK, det er ikke lov å være svak (..skyldes nok min oppdragelse som barn...) ..derfor holder jeg tett om mine "vondter" - biter tennene sammen og fortsetter ... Men nå går det ikke lenger, og det skremmer meg!

Jeg skal ta med liste neste gang over mine symptomer, kanskje også lettere å gi dem skriftlig enn å si dem høyt. Og legene spør jo ikke akkurat heller om du kanskje har det og det symptomet,..fikk ingen særlig info - bare at hun ville teste for det.

Og joda jeg har flere symptomer....jeg husket ikke alle i stad:

-jeg stokker om på ord i setninger når jeg prater, så det blir nærmest uforståelig... får undrende blikk av andre... sukk...
-ekstrem tørr hud på hendene
-neglene er dårlige, fliser og brekker seg opp.
-oppblåst.
-til tider dårlig matlyst
-forstørrede tonsiller i halsen
-tannproblemer (selv m ekstremt god tannhygiene!)
-en vissen flekk/område bak i ryggen
-kløe i hodebunnen og tildels på kroppen
-sopp problemer

....huffamei


Stor klem fra meg!!!