Sitat Opprinnelig skrevet av Anisa Vis post
Spirituelt Orienterede Læger i Danmark
- et interesse-netværk for læger
Dagens Medicin har offentliggjort en artikel om dette nye netværk: Spirituelle læger samler sig i netværk og der er allerede indløbet "opmuntrende" kommentarer fra lægekolleger udenfor netværket....

"Jeg mener ikke, at det nye selskab skal opfordre deres medlemmer til at forvirre patienter med uvidenskabelige postulater, der virker forvrænget sandfærdige, hvis lægen påstår at disse specifikke tryllemekanismer gør sig gældende i patientens sygdomsforløb."

"Hvis læger anbefaler udokumenteret behandling mod medicinske lidelser, hvordan er de så stillet juridisk? (kvaksalveri kan straffes med fængsel)"

"Mit nytårsønske er, at alternative behandlere opbygger en større nysgerrighed over for den videnskabelige metode og de fremragende argumenter, der forklarer hvorfor deres lort ikke virker."

"Det er blandt alternative behandlere at der kommer skråsikre udsagn om virkningsmekanismer og er total mangel på ydmyghed. det værste er, at de tjener deres løn på at fejlbehandle syge mennesker. og de er de første til at nikke med hovedet på skrå og kritisere de videnskabeligt uddannede."

"At 22 læger slutter sig sammen i en lille forening der hylder "det spirituelle" er jo ikke overraskende når man ser på det samlede antal af læger. Vi har jo også tidligere set kolleger bevæge sig ind i det "spirituelle" med vaginal akupressur og djævle-uddrivelser. Der findes også mange mennesker der er overbevist om at Elvis stadig er i live. Det hele kan vel koges ned til at skelne mellem om man har gode grunde til at tro som man tror eller man har dårlige grunde til at tro som man gør. Desværre er der mange der opgiver deres interlektuelle ærlighed og integritet i deres søgen efter "spiritualitet" og mening med livet."

"Ellers viser de med tydelighed, at de ikke anerkender det fag, som de repræsenterer - og den gerning, de er betalt for at udøve. Ledelsen bør også understrege, at de er imod, at læger arbejder på den måde, som strider mod selve essensen ved faget og det autorisationen giver mandat til. (Sikkerhed for at det er en professionel behandler med lang videnskabelig uddannelse, der bruges til at vejlede om mulig behandling ved medicinske tilstande - og netop ikke en "plattenslager")"

"Personligt er jeg også af den opfattelse, at det sår tvivl om den faglige integritet hos lægen. Hvordan kan man oprigtigt mene, at man går ind for at opnå faglig indsigt ved at udnytte de ressourcekrævende (uddannelses- og forskningsmæssigt) metoder, hvis man samtidig går ind for at anbefale metoder såsom akupunktur."


Læs alle kommentarer til artiklen Spirituelle læger samler sig i netværk