Uførelivets parallelverden

[Anisa]

Man kan vel si at rådighets personer lever i et paralelt vakum også, de skjønner jo ikke livets realiteter.

Pebles... i lige netop denne påstand har du mere ret end du aner!

Dette er et velkendt fænomen, der er karakteristisk for de fleste som er kommet på "den grønne gren": nyrige (altså ikke vindere i lotto, som jo kommer uventet osv.), der har ikke opnået velstand gennem et hårdt arbejde, men ved at fiksfakse med aktier, med obligationshandler, med ejendomshandler, med "bobler" af mange slags osv. Så 2-3 gange genvalgte politikere, bankdirektører, virksomhedsejere og ledere, stor del af offentligansatte i høje stillinger forbundet med høje lønninger og tryghed i ansættelsen - kort sagt alle der har meget at miste og vejrer alle vegne faren for at miste hvad de har og ejer. De er sygeligt opmærksomme på andres forhold, særlig forhold de selv anser for noget, der går fra dem selv, som f.eks. "deres" skatteindbetalinger. Det er bare så frrrrrygteligt, hvor mange fattige, syge eller andre socialt udsatte bare står på spring for at tømme de offentlige kasser, de velhavende så møjsommeligt havde fyldt med penge, de så inderligt ellers har fortjent selv at beholde. Det er bare så uretfærdigt at andre kan "bare få", mens de selv "kan ikke få noget", men bare betaler, betaler og betaler til "de andre". Sikken uretfærdighed, ikke?

Forskellen mellem de velhavende og de fattige eller lavere middelklasse består hovedsagelig i definitionen af rigdom. Mens de fattige og middelklassen fokuserer på arbejdsindkomst og forsøger at blive rige ved at arbejde dobbelt så hårdt - fokuserer de velhavende på to andre former for indkomst, portefølje indkomst og passiv indkomst. Disse er ikke afhængige af antallet af arbejdstimer på en dag og er langt mere "skattevenlige" idet når indkomsten er høj, er der plads til alskens "skattekonstruktioner" indrettet udelukkende med sigte på at "spare mest muligt i skat", hvilket de også benytter dem af, mens de selv er hysterisk optaget af, hvad andre "bare får".

Deres forestilling om virkeligheden afviger dramatisk fra hvad tilværelsen er andre steder, end hvor de selv færdes.... og de opfatter alle statens udgifter til dårligere stillet end dem selv, som "spild" eller "misbrug". Det er selvfølgelig straks noget andet, når det er dem selv som skal have snablen i de offentlige kasser, men hov, hov (!) det har de jo så rigeligt fortjent, mener de selv..... De skaber jo arbejdspladser og alting, ikke? Deres respekt alene tilkommer dem, som selv tjener penge og beholder mest muligt selv. Alle andre kan lige så godt lægge sig til at dø lige så snart deres "tjene-penge-evne" er svækket eller borte og det er dette, som farver samfundsdebatten om velfærdsstaten i Danmark i dag. Og i Norge ser det ud til.

[Pebles]

Ja, det er ihverfall helt utrolig hva de kan få innbilt seg at et sykt menneske kan tåle og fremdeles frovente at det skal skje en tilfriskning.