Viser søkeresultater 1 til 10 av 65
Threaded View
-
24-12-09, 08:38 #27
Sv: Hva er forskjellen på kortison og hydrokortison?
Hydrocortison er hydrocortison (virkestof) mens virkestoffet i Nycomed Cortison er kortisonacetat. Af alle "glukokortikoider" ligner kortisonacetat hydrokortison mest... ser det ud til. Men kortisonacetat skal først forbi leveren, for at blive omdannet til cortisol. En læge skriver om forskelle og ligheder mellem de to således på Cushing`s Support & Research Foundation hjemmeside:
Spørgsmål: Hvad er forskellen mellem hydrokortison, kortison acetat, prednison, og dexamethason? Er der nogen retningslinjer for, hvornår man er brugt i forhold til en anden?
Svar: Glukokortikoid, som produceres af kroppen er kortisol, også kendt som hydrokortison. Kortison acetat er glukokortikoid kortison kemisk tilpasset, så det bliver vandopløseligt. Kortison (acetat/red.) er biologisk inaktivt og omdannes hurtigt til kortisol i leveren, så den kan udøve sin virkning. Hydrokortison og kortison acetat er begge kortvarigt virkende glukokortikoider.
Hvis en patient med permanent binyrenyreinsufficiens klarer sig godt på tilskud af hydrokortison, normalt fordelt på to eller tre daglige doser, hvor den største tages om morgenen - plejer jeg ikke skifte til andet præparat. Men, hvis patienten ikke klarer sig godt nok, vil jeg ændre den medicin til dexamethason eller prednison. Nogle af mine patienter har rapporteret bemærkelsesværdige forbedringer i deres livskvalitet på disse lægemidler der forbliver længere i kroppen (længere halveringstid end hydrokortison/Kortisonacetat/red.). De længerevirkende glukokortikoider er rapporteret for at have en svækkende effekt på knoglerne, men der er ingen beviser for, at der på dette punkt er forskel mellem virkningen af dem og cortisol. Tværtimod er det sandsynligvis fordi de bruges i urimelig høj dosis.
Den sædvanlige dosering af disse glukokortikoider er: hydrokortison omkring 25 mg/dag, kortisonacetat omkring 37,5 mg/dag, prednison omkring 5 mg / dag, og dexamethason omkring 0,5 mg / dag.
Man skal lige huske, at denne læges svar udspringer fra hans erfaring med at behandle Cushing`s, hvor han nævner alle behandlingsmuligheder inkl. små doser af de kraftige som prednison og dexamethason. Ellers ser det ud til, at forskellen mellem hydrocortison og cortison acetat er at det første er "grydeklart" til at gå ind i systemet og virke som cortisol, mens det andet skal først forbi leveren, for at blive omdannet til cortisol. Men så skal man også beregne doseringen af cortison acetat til ca. 1/3 del højere (i mg) end for hydrocortison, for at udligne tabet på (om)vejen via leveren.
Når valget står mellem ingen binyrestøtte pga. mangel på penge (til at betale disse horrible Cortef-priser) og cortison acetat synes det sidste være et rimeligt alternativ, mener jeg. Alligevel mener jeg også, at nogen burde spørge Nycomed om, hvorfor de ikke har registreret deres eget Hydrokortison Nycomed i Norge, når den både føres af danske og svenske apoteker?
Hvad synes du nu Vigdis?
• Tak for at du læste mit indlæg.
• Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her



Svar med sitat

Bokmerker