Sitat Opprinnelig skrevet av Damen Vis post
Nå husker jeg ikke tallene i hodet, men mener å ha lest at vi har altfor mange sykemeldte pr. menneske som jobber. Og det gir jo et ganske godt bilde. Jeg tror desverre at på sikt vil ikke Norge AS ha råd til å opprettholde dagens sykelønnsordning. Derfor er det viktig at de som er syke, får det de har krav på. Og at de som f.eks kan klare å være bare 50% sykmeldt, bidrar med 50% og ikke bare tar imot 100% sykemelding fordi det er det enkleste.
I Danmark findes der ikke en del-sygemelding. Ikke i en afklaret form som i Norge. I Danmark derimod skal alle sygemeldte job-aktiveres efter den 8. sygemeldingsuge. Dvs. langtidssyge, uanset kronikere eller f.eks. kræftpatienter under eller efter operation, eller i gang med kemoterapi dvs. alle patienter uanset hvad de fejler - de skal ud og "jobbe" i forskellige aktiveringsprojekter. Kan de ikke sidde op, bliver sygesenge stillet op på aktiveringsstedet. Kan de ikke gå på toilettet uden hjælp, får de ble på. Kan de ikke gå, bliver de fragtet med taxa til aktiveringsstedet og hjem igen efter 6-7 timer dagligt. Er de mindre end døde eller bevidstløse - ja, så går det sociale maskineri i gang og de skal møde op ellers bliver sygedagpengene frataget. I Danmark kan man ikke få socialhjælp hvis man bor sammen med eller har ægtefælle, der tjener mindstelønnen, så de syge er slavebundet til systemet og må gøre hvad de får ordre på.

Selv de som endnu er indlagt på sygehuset har pligt til at deltage i et "telefonmøde" med Jobcentre, for at drøfte deres tilbagevenden til arbejdsmarked.... uanset at mange slet ikke endnu ved om de overhovedet overlever sygdommen. Det er faktisk stygt og umenneskeligt, men sådan er det. Efter et år skal de sygemeldte flyttes over på socialhjælp. Kun i undtagelsestilfælde må de langtidssyge oppebære sygedagpenge længere end 52 uger.

Disse regler er blevet indført på baggrund af samme argumenter om, at riget fattes penge og at staten ikke har råd til alle de mange syge. I Danmark skrives der og siges, at Danmark topper i Norden i antallet af langtidssyge. I Norge siger politikere at det er i Norge at tallet topper, og Sverige siger de det samme, bare at det er svenskere som er mest syge i hele Skandinavien.

Faren ved blindt at stole på de politisk animerede beregninger, uden at disse i virkeligheden bliver uvildigt verificeret er, at også i Norge bliver denne type af sygedagpengelov som den danske - vedtaget, hvis den "offentlige mening" hopper på limpinden og borgerne begynder selv at støtte politikere, uden at tænke på at næste gang er det måske deres tur til at bukke under for sygdom. Det er meget farligt vej at begive sig på, hvor det er borgerne imellem at den politiske manipulation vinder mest gehør. For så gør vi det lettere for de politikere, hvoraf de fleste har en helt anden agenda end det vi tror.

I Danmark handler det siden år 2000 mest om at lægge så mange begrænsninger og restriktioner på alle former for velfærdsydelser for at begrænse indvandrernes adgang til at misbruge systemet. Det er det det hedder hos os, men som ingen taler højt om. Jeg er enig i, at det er ikke acceptabelt at misbruge systemet, men så må man løse det på andre måder, end at alle borgere, ikke mindst de alvorligt syge, der aldrig kunne drømme om at misbruge noget som helst og som hele deres liv har betalt deres skatter til fælles kasse, ikke også skal betale prisen for, at bestemte politiske grupperinger med indvandrere som påskud - indfører massive forringelser for befolkningen, ene og alene fordi de vil indføre amerikanske tilstande ad bagvejen, altimens den troskyldige befolkning tror at det er for at begrænse adgangen til misbrug. Der har altid været misbrug og der altid vil være misbrug. Det er man nødt til at acceptere til en vis grænse, som gælder generelt, for alle befolkningsgrupper.

Ønsker man derimod ikke at anlægge et nuanceret syn på dette problem, ender det med at også Norge indfører - bakket op af den (endnu) raske og bekymrede del af befolkningen, samme regler for sygemeldte som de danske. Og det vil rage de ansatte i NAV om den sygemeldte overhovedet kan klare at være i aktiveringsprojektet 7 timer hver dag og flere uger ad gangen, fordi de har deres vejledning og den skal overholdes. De emsige, selvrethaveriske kancelisternes og borgernes yndlings udtryk: "Sådan er loven", "Alle skal rette sig efter loven", "Loven er ens for alle". Det lyder meget godt, men når det anvendes mod hensigten, bliver alle, "skyldige" som "uskyldige" ramt uanset at de fleste ikke har bedrevet noget forkert.