Tak Finn, for dine forklaringer :-)
noget af det du forklarer forstår jeg, andet er sværere at forstå. Det er nok fordi du og Anisa ved så meget mere om det her, end os der "kun" har haft sygdommen i 5 år (som føles som mindst 10 år, da det er et sandt h......).

ja det er for dårligt, at du selv skal betale for medicinen og ikke får tilskud.
Når du siger at kirtlen forsvinder, er det så fordi kirtlen bliver mere og mere uvirksom efter mange år på medicin?

Det jeg kan se på mine egne værdier er, at TSH svinger alt efter hvor meget/lidt medicin jeg får, og at min helbredstilstand så svinger derefter.
Når mine tal er "fine" vurderet ud fra endokrenologerne, har jeg det ad h-til, så det er ganske uudholdeligt. Når mit stofskifte bliver "for" lavt (eller også er det bare det der er normalt for mit stofskifte), altså når TSH bliver højt, så har jeg det bedre end når det befinder sig indenfor "normal værdierne".

Men her siden ca. januar 2009 er min TSH steget til 142, så det må jo siges at være ganske højt.
Endokrenologerne sagde at stofskiftet var så alarmerende højt, at jeg kunne dø af det. De eneste symptomer jeg havde var, at jeg blev hurtig forpustet, var mere træt end ellers, og var lidt svimmel, ellers havde jeg det sådan nogenlunde. men jeg orkede ikke mere at svinge sådan frem og tilbage i helbredet, og at have endokrenologernes konstante råd om, at mit TSH var alarmerende højt, så højt at det var livstruende, og at jeg måtte sætte medicinen ned, hvilket jeg ikke kunne, fordi jeg fik mdet rædselsfuldt, hver gang jeg trappede ned.

Når mit TSH ligger mellem 0,1-5 har jeg det SÅ forfærdeligt, at det er ganske uudholdeligt- så slemt, at jeg bare har lyst til at dø for at slippe for de frygtelige symptomer.

Nu er jeg så begyndt på Eltroxin (efter operationen i midten af november), og min TSH er dalet fra 145 til 123 (d.d.).

Hvordan har man fundet ud af, at TSH almindeligvis skal ligge på ca. 0,1-4?
og kan man regne med det?

Ps. jeg kan så forstå, at det er meget omstændigt (næsten umuligt) for os i Danmark at få naturligt thyreoideahormon!