Fjernelse af den ene thyreoidealap

[Anisa]

Ps. tak fordi du tager dig al den tid til at svare på alle de her spørgsmål

Det bliver kun kort lige nu, da jeg skal noget andet jeg har lovet de næste par timer... Men en ting vil jeg gerne be` dig om seriøst at overveje, uden dog i første omgang at "afsløre", at du evt. er kritisk indstillet til behandlingsforløbet du har været udsat for: bed om aktindsigt ved at få kopi af din hospitalsjournal udleveret. Der er forskellige betingelser knyttet til, men i det store og hele har du ret til at kræve kopi af journalen udleveret. Du kan først forsøge at se hvad af dine journaloplysninger er lagret på Sundhed.dk, og hvis du ikke har digitalt signatur du kan logge ind med, skaf dig det. Mener du derefter, at de oplysninger du finder på Sundhed.dk ikke svarer til din egen oplevelse af konsultationernes forløb endsige mangler i evt. opdateringer vedr. dine personlige forbehold vedr. total thyreoctomi - tager vi det derfra senere.

Jeg tror at det kommer til at tage tid, måske endda meget tid, ikke mindst fordi du bliver nødt til, selv at have hånd i hanke med din fremtid = din behandling, dvs. lære, lære og atter lære. Men en ting ville jeg straks gøre, hvis jeg var i dine sko: jeg ville sørge for at pleje binyrerne, som pt. befinder sig inde i en værste omgang "overarbejde" og som fortsætter med det så længe du er ikke bare nogenlunde reguleret... Binyrerne kan støttes bedst ved melatonin, Ashwagandha, binyreekstrakter og masser af C-vitamin samt "normal-fedt-kost". Binyrerne er det organ i kroppen, som indeholder/forbruger mest af det C-vitamin, vores krop jo selv ikke kan danne. Denne støtte alene kan på sigt totalreducere ens symptomer ellers stammende fra et rodet stofskifte, idet det er binyrerne som hele tiden bliver sat til at kompensere på T-hormonernes mangel eller mangelfuldt flow i et levende organisme, indtil binyrerne en skønne dag lægger sig flade og ikke længere kan varetage sit job hensigtsmæssigt.

Jeg ser at du ikke har kommenteret anbefalingen om at passe godt på sine binyrer. Det håber jeg alligevel at du vil tage i betragtning. Som det ser ud lige nu, og selv om det lyder "omvendt", er det ikke dit TSH eller stofskifte som er de vigtigste. Det er derimod en tidlig (i forløbet) tagen hånd om det eneste hormonelle backup du har til at skadebegrænse i forhold til hele fremtiden. Lige i denne tid er det dine binyrer som er den allervigtigste kirtel i din krop. Jeg håber du kan bringe dig selv til at indse, at uanset det hormon-kaos som fremtiden helt sikkert bringer med sig, vil dine binyrer kunne afbøje så stor del af det, at alene dette vil lette dit liv betydeligt - uanset hvor længe du skal vente på at kunne kalde dig "velreguleret". Og når jeg skriver, at denne process kan tage flere år, er det på ingen måde en overdrivelse. Du kan være en af de heldige, hvor det skrider flot frem, men i så fald vil binyrestøtte ikke skade. Derimod går først det trægt til, er binyrestøtten det eneste, som kan lægge låg på de "obligatoriske" periodiske forværringer, man er nødt til at kalkulere med. Særlig hvis du har et job at passe og vil forblive i beskæftigelse. Eller om du "bare" gerne vil beskytte din livskvalitet. Det kan du ikke opnå uden "glade" binyrer til at glatte ud efter rodet i T-hormonerne, du indtil videre er nødt til at acceptere at leve med.

Ps. Anisa og Finn, har i begge fået fjernet jeres skjoldbruskkirtler, eller har i for lavt stofskifte? Og hvordan har I klaret, og fundet frem til hvor jeres TSH bedst ligger?

n`Finn har vist sin kirtel, men i hvilken forfatning kan vist diskuteres. Det meste af min kirtel var fjernet som følge af postpartum hyperthyreose, jeg aldrig har mærket noget til men var (for) dum nok til at lade mig skræmme til operation. Denne operation var en fejl, da man IKKE opererer kirtler bort på nybagte mødre, men den "skalpel-liderlig" slagter fra Roskilde Amtsygehus kunne ikke beherske sig og så begyndte et helt liv som kun 28-årig at gå på hæld. Jeg har mistet mit liv til TSH-regime, som du kan se... Mit TSH var så "frygteligt" lavt, "at noget måtte gøres" og det blev det så (må de så brænde i helvede for det!)

Jeg har nu ikke vidst hvad mit TSH er de sidste mange år og jeg er også ligeglad, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg selvbehandler mig siden 2006-7 med Thyroid USP og binyreekstrakter m.v., og jeg er nu himmelvidt mere rask end jeg var for 20 år siden. Så jeg er nok ikke den rettet at spørge om min holdning til TSH-regimet, idet mit standardsvar til hvem som helst altid vil være: "glem det og koncentrer dig om dine symptomer, idet de er alene i stand til at sige, hvordan din sygdom har det."

Vi snakkes