Så mærker jeg de første symptomer efter fjernelse af kirtlen.
Indre uro, sitren, hjertebanken og angst.
Mine stofskiftetal er på vej ned (dvs. på vej op), hvilket lægen tydede igår, som at "nu gik stofskiftet den rette vej" hmm, det kan godt være ja, men jeg har det bare værre nu end før operationen.

Kiggede på mine stofskiftetal (blodprøver) igår, for 2005 og 2006. Og når jeg sammenligner mine tal med den månedsdagbog jeg har ført over symptomer, er der en meget klar sammenhæng. Når mine tal lå lavt (dvs. højt) så havde jeg det ganske forfærdelig rædselsfuldt. Dvs. når mine tal lå på mellem ca. 1-4,5 så havde jeg det forfærdeligt. Men når mine tal lå på mellem ca. 6- 10 så havde jeg det langt bedre. Så stoppede hjertebanken, stærk tørst, brænden og flammen op i huden og angsten osv., og jeg var næsten mig selv igen. Problemet er bare, at lægerne var helt oppe i det røde felt over tallene pga. TSH var udenfor deres skala (0,2-4,0), og talte ikke om andet end at nu måtte jeg sætte dosis ned. Og sågar jeg satte min medicindosis ned, kom alle symptomerne tilbage.

Kan se på oversigten, at selvom mit TSH var for højt (dvs. for lavt, over 4,0) så lå tallene for Thyroxin, Triiodthyronin, T3, T4 og TSH receptor antistoffer indenfor normalværdierne.
Er der nogle af jer der kan svar på, om det er normalt at de gør det?
altså at TSH kan være enten for lavt eller for højt, og T3, T4 osv. ligger indenfor normalen.