Te og fluor

[Hansen]

Nå kan jeg ta feil - det har jeg gjort før, men jeg vil likevel fremføre mitt resonnemang i håp om å bli korrigert :
Om jeg forstår dette rett, så er det for sent å tenke på fluorens farer når en allerede har fått en thyreoiditt.
Det de som IKKE har thyreoiditt, og som statistisk har en 5% mulighet for å få det, som ikke bør drikke te.
Vi kan bare drikke ivei så mye vi vil, er min påstand.

Det er hvis mitt resonnemang holder da.....

Og det er som så :
Når kjertelen produserer thyroxin bruker den jod. Hvis det er Fluorider tilstede kan den ta et fluoridatom isteden for et jodatom og dermed produsere et ubrukelig thyroxin.
Og det gjør jo kjertelen i normalt leie - den produserer så store mengder som allikevel ikke brukes i stoffskiftesammenheng at noe få % feil ikke merkes p stoffskiftet.
De som går på thyreoistatika (det har samme virkemåte, bare sterkere enn Fluorider) får så store doser at de fleste thyroxiner kjertelen produserer bærer "falske jodatomer" - altså Fluorider om man vil.

Så er det jo bare det at vi ikke har kjertelproduksjon.
Våre thyroxiner har sine jodatomer montert på rett plass av pilleprodusenten.
Og det er vel ikke slik at noen organer i kroppen kan bytte dem ut med Fluorider ?

[Anisa]

Man må huske, at det ikke kun handler om skjoldbruskkirtlen - levende eller død - men også om hormonernes omdannelse og optagethed i cellerne. Så når fluor-atomet sidder og optager jodatomets receptor-delen tiltænkt hormonmolekylets jodatomet i selve cellen, kan der være nok så meget hormon til rådighed, uden at det får lov til at gøre gavn. Desuden gælder det jo også for omdannelsen af T4- til T3 i cellerne, at de nødvendige dertil enzymer ødelægges af fluor = masser ledigt lagerhormon T4 i kroppen og nul eller for lidt af T3 i cellerne. Også stimulering af visse G-proteiner (hvis funktion er at styre distribution af stoffer til hver af de celler i kroppen) via den giftige fluor har den virkning på cellerne, at disse lukker ned for optagelsen af T3.

Så længe man har en aktiv kirtel, der selv producerer stofskiftehormoner, eller når ens kirtel er syg eller død og man indtager hormontabletterne - vil reaktionen på fluor være den samme. Skidt. Fluor er "ligeglad" med om det ødelægger omsætningen af kroppens egne hormoner eller de hormoner man spiser sig til, i tabletform.

Det er noget upræcist og brutalt forkortet svar, ved jeg godt.... men det er sent...

[Hansen]

Vel Anisa, som jeg ser det er det nettopp kun om kjertelen er levende eller død.
Det er kun i kjertelens prosess det er mulig å implantere Fluor isteden for Jod.
Det er jo her, i selve monteringsprosessen at Fluor overtar for Jod. Det byttes ut skruer av Jod med skruer av Fluor.

Men for de som får denne monteringsjobben gjort på en pillefabrikk er jo utenfor fare. Når jobben først er gjort, kan den ikke reverseres.
Så de som bruker piller mener jeg er helt utenfor fare - i denne sammenheng !

Fluor er et svært vanlig stoff på jorden. En tusendel av den er Fluor, og det er feks. mye mer enn kobber og kull.
Men stoffet er svært reaktivt - det finnes nesten ikke i ren form fordi det har reagert med andre stoffer og dannet Fluorider.
Derfor er det ikke noe ønskestoff å få i seg for mye av !
10 gram er dødlig dose leste jeg et sted - et annet sted mente 1 gram.

Men litt må vi bare tåle, for alt vann inneholder Fluor. Noe mer enn annet.
Ramløsa inneholder feks 2,7mG/L, noe som er 30 ganger mer enn ett gjennomsnittlig drikkekvann. Så lag ikke te av denne.......
Tansaniasjøen (mener jeg det er...) inneholder opp til 100mG/L og skaper emaljeskader på tennene.

Så er det jo riktig at innholdet varierer med dyrkningsjordens innhold og med høstingstidspunktet.
Hvit te - og gul te (om du kan få tak i den) høstes jo med en gang bladene skyter. De er dyre, men inneholder nok minst Fluor.

Så er det jo meget intressant om man kan påvise slike stoffers innvirkning på de-jodinasen.
Det vil jo være et gjernnombrudd.

[Anisa]

Vel Anisa, som jeg ser det er det nettopp kun om kjertelen er levende eller død.
Det er kun i kjertelens prosess det er mulig å implantere Fluor isteden for Jod.
Det er jo her, i selve monteringsprosessen at Fluor overtar for Jod. Det byttes ut skruer av Jod med skruer av Fluor.

Men for de som får denne monteringsjobben gjort på en pillefabrikk er jo utenfor fare. Når jobben først er gjort, kan den ikke reverseres.
Så de som bruker piller mener jeg er helt utenfor fare - i denne sammenheng !

Det er desværre en vildfarelse, at jod-fluorsammenhængen spiller en rolle kun i "monteringsprocessen", hvor t-hormonerne dannes i selve skjoldbruskkirtlen. Havde det været korrekt, ville fluor være tryg at indtage med skeer og netop en stofskiftesygdom ville være "urørlig" af fluor. Men sådan er det netop ikke. Det er lige omvendt.

T3-hormonets receptorer i kroppens celler (alle væv) er indrettet til at passe til hvert enkelt atom i molekylets atomkombinationen således, at jod har sin egen, bestemt plads, hvor T3-molekylet kobler sig til inde i cellen. Er denne jodets plads optaget af det, så meget mere aktive (atomart hurtigere) fluorets atom, vil cellen afvise T3-hormonet da jodets receptor allerede er optaget og derfor vil T3s molekylet ikke længere passe ind. Dette er kun et (af mange) eksempel på en ikke-skjoldbruskkirtel-som-organ-betinget rolle de to grundstoffer: jod og fluor spiller i enten den korrekte biologiske funktion, eller netop den forkerte.

Hvis det var så enkelt, at jod/fluor udelukkende har en funktion i selve dannelsen af T-hormoner i skjoldbruskkirtlen - ville en død kirtel være automatisk uindtagelig for fluor. Men en død kirtel spiller jo ingen rolle, så hvorfor bekymre sig om den. Desuden skal man ikke glemme, at man er ikke kun stofskiftesyg når ens kirtel er 100% død. Alle stofskiftesyge, der endnu har en restfunktion i deres skjoldbruskkirtel er udsat for, at enhver tilførsel af fluor i det daglige miljø (tandpleje, tedrinkning, tilsætning i vandet, naturligt forekomst i grundvandet, afsmitning i maden fra slip-let-køkkenredskaber, afsmitning fra boligtekstiler og impregneret beklædning etc.) vil yderligere svække en, i forvejen svag kirtel. Dvs. selv den restfunktion der findes, bliver reduceret af fluor, der fortrænger jod i hele processen.

Jeg vil foreslå, at man for en stund ser bort fra forbindelsen: fluor/jod/skjoldbruskkirtel og retter sin opmærksomhed på T-hormonernes omsætning inde i alle andre celler end skjoldbruskkirtlens, og på vej til kroppens øvrige celler. Der vil man opdage, at det er faktisk underordnet om T-hormonerne kommer fra kirtlen eller fra tabletterne, idet fluor spiller også en rolle i hormonernes omsætning i kroppens celler uanset hvor hormonerne kommer fra - inde fra kroppen selv eller oralt ude fra. Det har jeg skrevet allerede i mit forrige indlæg.

Interessante/relevante kilder: http://www.rense.com/general57/FLUR.HTM , http://www.rense.com/general70/fllevels.htm , http://www.fluoride-history.de/p-fill.htm og her på forummet Fluor og hypotyreoisme samt ude på nettet, blandt mange andre: Deaths or poisonings linked to fluoridation or fluoride products

10 gram er dødlig dose leste jeg et sted - et annet sted mente 1 gram.

Uha uha, n`Finn . Jeg kan så fortælle dig, at hvis intervallet mellem 10 gram og 1 gram fluor(ider) passede som værende dødelig dosis - skulle de pågældende mennesker veje mellem 2000 og 200 kg. Den akut-dødelige dosis af fluor er nemlig anden: 5 mg/kg legemsvægt er rigeligt til at dø af. Så rigeligt, at hvis et lille barn spiste af en ganske almindelig tube fluorholdig tandpasta eller drak af en flaske fluorholdigt mundskyl, hjemme på badeværelse - ville det give anledning til en barne-begravelse i det lille hjem.

Selv denne angivelse 5 mg/kg legemsvægt aom akut-dødelige dosis bliver anfægtet og angivet til at andrage så lidt som 0,1 til 0,8 mg pr kg legemsvægt... iflg. japansk forskning.

Desuden bliver maximum for en dødelig dosis af fluor(ider) hele tiden individuelt reduceret af, at fluor, uanset hvilke kilder det stammer fra, kun udskilles igen i mængder på op til 30-40%. Resten ophobes i kroppen på livstid. Intensiteten i udskillelsen af fluor(ider) falder med alderen og således udskiller kroppen kun ubetydelige mængder af det indtagede fluor(ider) når vi ca. 60-års alderen og dermed skal der ikke ret mange milligram af fluor til, på en gang, før en 60-åring dør af fluorforgiftning.

Jeg mener ikke, at der er selv den mindste grund til at lade tvivlen komme fluor(ider) til gode. Hvorfor skulle man også gøre det, når man kan undgå skidtet?

Hvorfor ikke lade tvivlen (hvis nogen nærer den, jeg gør ikke) komme sig selv og sine medmennesker til gode, i stedet for at lade tvivlen kommer fluor til gode?

Det er, trods alt, ikke spørgsmål om at vi ikke har noget valg og er nødt til at finde os i forholdene. Hvorfor skulle vi også tage den slags chancer med noget så undværligt som fluor-tandpasta eller tedrinkning? Vi dør ikke af at "forsage" disse fantastiske "nydelsesmidler", mens omvendt, kan vi blive syge og dø af senfølger af netop det fastholdte forbrug af fluorholdige produkter.

[Hansen]

Fint å få en sånn opplysende artikkel.
Jeg innrømmer gladlig at jeg har "gammel" viten om emnet.
Så jeg har ikke lagt skjul på at min mening om at Fluor er noe man bør unngå - enten man er stoffskiftesyk eller ikke, eller særlig når man ikke er det. Det er et sterkt reaktivt stoff, og hvem vet hva det reagerer med i kroppen.....
Og jeg kan godt tillegge at jeg mener Tannlegeforeningens forsøk på å øke vår dose med tvang var håpløst egosentrisk. Vi er ikke bare tenner - og resten er faktisk viktigere.
Nok et eksempel på dumme politikere som blindt følger de hvite frakkers annvisning. Heldigvis ble det ikke noe av å pøse dette ut i drikkevannet 8i Norge), men det kan vi takke folkeopinionen for !

Den gang samme slag sto om naturthyroxin fantes det ikke en opinion, og vi så jo hvordan det gikk......

Så har jeg anstrengt meg for å google opp dødlig dose, men der for jeg like mange svar som søk. Det kommer an på om man regner rent fluor (som ikke finnes) eller natriumfluorid (som i tannpasta) eller andre fluorider (som i diverse drikkevann)
Men uønsket i kroppen er det - selvfølgelig.

Det jeg tenker høyt rundt er kun den thyreoistatiske virkning.
Virkningsmekanismen i stoffskiftesystemet.
Jeg kan faktisk ikke finne andre stoff enn jod i store mengder (Amontion er dog et legemiddel) som påvirker de-jodinasens omdanning av T4 til T3.

http://www.rense.com/general57/FLUR.HTM
Denne omhandler effekten på hormonproduksjonen.
http://www.rense.com/general70/fllevels.htm
Denne er en almindelig advarsel - som jeg jo fullt ut støtter.
http://www.fluoride-history.de/p-fill.htm
Denne er jeg usikker på - omhandler generell advarsel ?
https://www.stofskifteforum.dk/showthread.php?t=8360
Skal se nærmere på denne Anisa.
http://www.fluoridation.com/poison.htm
Også en generell advarsel - som jeg mener det er all grunn til å ta alvorlig.

[Anisa]

http://www.fluoride-history.de/p-fill.htm
Denne er jeg usikker på - omhandler generell advarsel ?

Det kan man godt sige.... Dette handler mest om, at mens vi (trods alt) selv vælger at bruge fluor, når vi vælger fluorholdige produkter - har vi her ikke samme frie valg, når tandlægerne med overlæg vælger plastprodukterne til tandfyldninger, der indeholder fluor, som det er hensigten - skal frigives fra tandfyldningerne. Dvs. i det totale fluor-regnskab har vi her ikke et frit valg, men går reelt med en tidsindstillet "fluor-bombe" tandlægerne stopper i vores tænder fordi de tror at de har ret til at gøre hvad de vil. Jeg har skrevet om det her i tråden Fluor i plastfyldninger.....

Dette link er måske lidt malplaceret i tråden om te, men når folk argumenterer ofte ud fra det totale fluorregnskab: mg/dag, er man nødt til at blive mindet om, at også plastfyldninger med fluor spiller en rolle her.

P.S. Man kan få plastfyldningsstoffer uden fluor, men det er tandlægen selv som bestemmer, hvilket materiale han/hun vil bruge på sin klinik. Jeg har fundet en tandlæge, der ikke bruger fluor på sin klinik, bare så folk ikke tror at det er så håbløst altsammen.