Biorytmikkens betydning

Erfaringen lærer os, at der ved siden af en kosmisk-biologisk også findes en naturlig rytmisk afhængighed, som vi kan indbygge i vort livs køreplan som en tilbudt nyttig hjælp fra naturens hånd. På forskellige praktiske anvendelsesområder, som for eksempel i lægekunsten, er forudbestemmelsen af eventuelle kritiske tidspunkter af eminent betydning.

Forskellige læger og professorer finder eksistensen af en fra fødselstimen fastlagt, endogen langtidsrytmik i den menneskelige vitalitet meget problematisk. Alligevel vokser den kreds af overbeviste læger stadig, der i deres praksis er parat til at tage hensyn til denne viden om den naturgivne vekslen mellem aktivitet og ro og de der imellem liggende labile omskiftelsesfaser. Frygt for at blive stemplede som outsidere af sensationspressen og for at komme i vanskeligheder med fortolkningen af lægers retslige og standsmæssige pligter ved en offentliggørelse har hidtil (1975/red.) forhindret, at et omfangsrigt klinisk erfaringsmateriale med tusindvis af beviser for den biorytmiske periodelæres gyldighed er blevet fremlagt.

Til de få fagvidenskabsmænd, der offentligt er trådt frem i offentligheden med vidnesbyrd til fordel for biorytmikken, hører den midlertidige præsident for »Europäischen Arbeitsgemeinschaft für enerativ Periodizitätsforschung«, professor, dr. med. Werner Zabel. Han har i sit forord til den schweiziske biorytmikker Hans Rudolf Frühs bog sagt følgende: »I min klinik har jeg hidtil ved dødsfald, blødninger efter operationer, svigten ved lokalanæstesi osv. i hvert enkelt tilfælde kunnet fastslå en bekræftelse på de Fliess'ske udsagn, således at jeg fraråder operation, hvis der foreligger ugunstige rytmesituationer.«

Denne, den progressive prominente talsmand, professor Zabel, har allerede i 1964 overfor forfatteren bekræftet, at han fortløbende anvender den biorytmiske metode i sin klinik. Især hans modige mellemkomst har vækket interessen for dette specialområde hos mange læge-kolleger. Man må stadig håbe, at vi snart fra kompetent side får udførlige informationer om temaet medicin og biorytmik, efter at den biorytmiske erkendelse forlængst er trådt ud af det grænsevidenskabelige område.

Et tragisk enkelttilfælde fra en samling af narkoseuheld ("blandt 1500 patienter findes der desværre en, der reagerer særlig sensibelt på narkotika«) skal ikke fremføres som bevis, men som tilskyndelse til videre undersøgelser. Billedbladet Quick offentliggjorde under overskriften "Skal Tornerose sove evigt« tilfældet Gordana Maruna. Den da femårige datter af en jugoslavisk lagerarbejder havde klaget over heftige smerter i halsen.

På universitetets børneklinik i Frankfurt tilrådede lægen, efter at betændelsen var klinget ud, en mandeloperation. Denne rutineoperation blev foretaget den 3. februar 1966. Pludselig svigtede barnets kredsløb. Lægen masserede hjertet og bragte det til at slå igen - men Gordana vågnede aldrig mere op af narkosen. Hun måtte ernæres kunstigt, og det håbede helbredelsens under udeblev. Efter 863 dages bevidstløshed døde pigen den 15. juni 1968.

På påfaldende måde betegner såvel operations- som dødsdagen en kritisk overgangsfase i M-rytmen, en iagttagelse der træffes igen og igen ved tungtvejende komplikationer. Derfor kommer for eksempel Wiener-kirurgen dr. O. Rokitansky i sin stillingtagen til den biorytmiske periodelære til den konklusion, "at ved at tage hensyn til de til behandling kommende patienters rytmesituation vil vor helt moderne terapeutiske udrustning måske kunne bringes til anvendelse til endnu større gavn for patienterne end hidtil, og at den årlige dødsrate på sygehusene sandsynligvis dermed kunne reduceres yderligere.«

Til dette uudtømmelige tema, hvis hele rækkevidde kun kan antydes, skal som afslutning Rock'n Roll-kongen Elvis Presleys hjertedød beskrives uden kommentarer. Denne, af fedtsyge (overvægt/reg.) lidende 42-årige sangstjerne blev tidligt om eftermiddagen den 16. august 1977 fundet bevidstløs af sin manager. Efter forgæves genoplivningsforsøg bragte hans ven ham til baptistsygehuset i Memphis, men heller ikke der kun han mere hjælpes. Enhver tvivl om dødsårsagen blev bortvejret ved en obduktion. Presley var død af hjertestop som følge af åndedrætssvigt. Den verdensberømte kunstners rytmogram viser et tredobbelt lavtryk efter en kritisk skiftedag i M-rytmen.

Endnu et stort anvendelsesområde, der understreger biorytmikkens overordentlige betydning, er den praktiske forebyggelse af ulykker. De mange enkelt-eksempler fra områderne trafik (motorcykel- og automobilulykker, flyveulykker, skibs- og jernbanekatastrofer), sport (fra drukning til nedstyrtning i bjerge) og på arbejdspladsen (fra væltede kraner til fald fra køkkenstigen) såvel som de beviskraftige storundersøgelser af trafik- og arbejdsulykker udgør en imponerende dokumentation af de biorytmiske langtidsrytmer og deres indflydelse på ulykkestilfældene.

Går man ud fra den almindelige antagelse, at ca. 80% af ulykkerne indtræffer på grund af »menneskelig fejl«, bliver man straks klar over, hvilken afgørende rolle de biorytmiske svingninger med deres kritiske skiftefaser kan spille for befindendet. En vis skønsomhed og tilbageholdenhed i de på forhånd kendte ugunstige rytmesituationer , som erfaringsmæssigt forhøjer ens ulykkesberedskab, er i hvert fald en stor fordel. Når man betænker de trafikdræbtes store antal, der i Vesttyskland i de senere år har svinget mellem 15000 og 18000, kan man ikke andet end tilslutte sig ansvars-, ulykkes- og automobilforsikringsselskabernes devise: »Forebyggelse er bedre end begravelse!«

Formel 1-køreren Niki Lauda tror, at en ond forudanelse hænger sammen med biorytmen. Ved hans alvorlige uheld på Nürnbergerring den 1.8.1976 var alle tre rytmer i et lavtryk, mens grund-rytmerne stod højt og I-rytmen var i skifteposition ved uheldet i Johannesburg den 21.2.1979. Lauda: »Det var min fejl, jeg var for hurtig. Et eller andet har ikke kunnet følge med i min hjerne.«

I Japan drager hundredtusinder mennesker af de fordele, som den anvendelse af biorytmik tilbyder os. På universitet i Tokyo findes en fakultet i biorytmik under ledelse af professor Kichinosuke Tatai, universitetslærer i fysiologi og direktør for Japans Biorytme Laboratorier. Biorytmik som virkningsfuld metode til at undgå ulykker havde efter årelange forsøg bragt så gode resultater, at intet mere stod i vejen for en hurtig udbredelse af denne lære i Japan.

I dag finder vi blandt de erhvervsdrivende, der med stort held bruger biorytmik-systemet, velkendte navne indenfor den kemiske industri, sværindustrien, forsikringsvæsenet, person- og godstransportfirmaer, men også indenfor politiet, postvæsenet og flyvevåbnet anvendes biorytmikken.

"Ohmi Rail Way Company Ltd, Tokyo, indførte biorytmik i 1968, og allerede i 1970 blev omkring 1000 sporvognsførere biorytmisk kontrollerede. En reduktion på 30% af uheldene indenfor et år blev konstateret, og først og fremmest var kollisionernes voldsomhed gået stærkt tilbage.

Kokusai Taito Taxi, Tokyo, et af landets største taxiforetagender, indførte i 1969 biorytmisk rådgivning i virksomheden. Firmaet råder over 48 filialer, 3000 chauffører og har en vognpark på 2000 enheder. Direktionen kunne meddele en øjeblikkelig nedgang i uheldskvoten på 30%.

Firmaet Yokohama Nissan Motor noterede ikke bare en tilbagegang i de månedlige uheld, men også en glædelig kendsgerning på et helt andet område: en salgsfremgang. Takket være biorytmikken kunne salgskvoten hæves, og virksomheden blev derved flere gange udmærket med præmier.

Også i USA går man over til at nyttiggøre sig biorytmikkens resultater. Således får f.eks. det store luftfartselskab United Air Lines fra et computercentrum i San Francisco dagligt en lang liste med biorytme-data for deres 28.000 ansatte.

I Washingtons lufthavn, hvor biorytmik-metoden har været anvendt på hele jord- og luftpersonalet siden november 1973, forsøger man at overliste tilfældet ved hjælp af forudberegninger for et år ad gangen.

Computercentrets faglige rådgiver advarer de ansatte før kritiske dage, for at de på disse kan være særligt agtpågivende. »Dette forvarselssystem har bidraget væsentligt til at undgå uheld«, sagde direktøren for National Institute of Mental Health, Bertram Brown til os.

Betydningen af biorytmikken og dens naturlige indflydelse på den legemlige top-ydelse må ikke overvurderes. Således kan en skæbnebestemt toppræstation kun registreres, hvis også alle de øvrige betingelser for succes er positive. En bevidst medopleven og udnyttelse af stimulerende præstationsperioder er den ideale forudsætning for en sikker succes.

Tre eksempler fra topidrættens verden kan vel tydeliggøre det.

Det var for en gangs skyld et sporthistorisk øjeblik, da højdespringersken Rosi Ackermann fra Cottbus slog sin egen verdensrekord fra 14.8.1977 (1,97 m) og forbedrede den i første forsøg til 2,00 m. 30.000 tilskuere fra olympiadestadion fejrede hendes sejr« fra Montreal, der som den første kvinde i verden havde klaret drømmehøjden. Den 26. august 1977 blev det til virkelighed, som man havde diskuteret og talt om i mange år. Denne sensationelle præstationsstigning blev nået under de gunstigst tænkelige biorytmiske forudsætninger.

Ideel var også - biorytmisk set - dagen for Mark Spitz, svømmekongen fra USA, der med sine 7 guldmedaljer var den succesrigeste sportsmand ved de olympiske lege i München. "Alle tiders største svømmers" usandsynlige præstation faldt i et udpræget biorytmernes højtryk, der tillod ham at slå sine modstandere i så mange discipliner.

Marie Epple, verdensmester i storslalom og året 1978's tyske sportskvinde gik allerede i begyndelsen af december på grund af et skæbnesvangert styrt ud afløbssæsonen. Selvom hun ved World-cup i Piancavallo til at begynde med holdt den bedste tid, kom hun i anden omgang dårligt fra pisten og styrtede så alvorligt, at hendes' venstre knæ straks måtte opereres.

I en dårlig rytmesituation - som den var ved hendes benbrud den 15.10.1976 - var en "Guld-Maria" blevet til en "Uhelds-Maria".

Men - og dette må udtrykkeligt siges - man må ikke generalisere ud fra sådanne biorytmiske paradeeksempler. Tværtimod, glansfulde sejre og rystende nederlag i eliteidræt er kun betinget egnede til en biorytmisk analyse, eller især en prognose. Alt for mange vanskeligt definerlige ting spiller her en rolle. Svingninger i den daglige form og en kortfristet indisponerthed kan udlignes ved stadig træning og overvindes ved hjælp af tilladte opbygningsmidler. Le Roy fra ETH Zürich, topidrætsmanden der betegnes som »overmenneske«, råder derfor til en forsigtig vurdering:

»Topidrætsmænds modtagelighed for alle arter af indflydelse fra omverdenen (nervekrig i alle varianter) spiller en yderst vigtig rolle. En på 1/10 sekund eller centimeteren nøjagtigt målt præstation kan, udledt af målenøjagtigheden som den er, ikke ubetinget rumme den information, der er mulig at forudse gennem analysen af biorytmer.«

Virkningen af biorytmiske langtidsrytmer på elitesportsmænd er i de senere år blevet undersøgt fra forskellige sider. Først og fremmest er det i forskellige lande anbefalet at tage hensyn til dem ved træningen og besættelse af konkurrencehold. Således blev der for eksempel i Schweiz af fodboldtræneren for Fe Basel, Helmut Benthaus, gymnastiktræneren Jack Conthart og Baseler idrætslægen dr. I. Forgo publiceret retningsgivende resultater.

Ved generelle undersøgelser, foretaget af videnskabsmænd fra Schweiz og Sovjetunionen ved Leningrads universitet, blev over 2500 af de stærkeste atleters resultater inddraget i undersøgelserne, der ikke i matematisk forstand viste nogen tydelig funktionel afhængighed mellem rekordpræstation og biorytmetilstand.

Karl Heinz Steinmetz udtaler i sit embedseksamensarbejde om emnet »Biorytmerne og deres indflydelse på den sportslige præstation« , at den formodning, at muligvis »de mange exogene faktorer (altså de ydre ledsageomstændigheder) har en sådan indflydelse på de endogene biorytmers stigen og fald, at der opstår en ny præstationsrytme, der ikke ligesom biocyclus`erne har nogen stationær karakter, men som kan optræde med temmeligt store parametre.«

Derfor ser også de sovjetiske videnskabsmænd først i en velgennemtænkt og begrundet forbindelse af alle exogene og endogene rytmer, til hvilke jo biorytmerne hører, en mulighed for yderligere at forbedre atleternes præstationer. Man må her bifalde Steinmetz, når han afsluttende siger, at undersøgelserne på biorytmikkens område med stor sandsynlighed vil bringe en forbedring og fuldkommengørelse af den sportslige virksomhed.

På konkurrencesportens område, som på alle andre af livets områder, kan den biorytmiske prognoses varslingssystem på den ene side holde sig fri af usikkerhed, skuffelse og nederlag, og på den anden side garantere grundlaget for sikkerhed og succes. Utallige enkeltpersoner, der er tilstrækkeligt overbevist om biorytmikkens praktiske betydning i deres hverdag, vil altid inddrage deres viden om langtidsrytmernes eksistens i deres livsførelse.

Et snævert samarbejde med biologien kunne måske åbne adgang til ny viden. I denne forbindelse henvises til en interessant demonstration, som docenten K. Bierzele fra Graz har anført i sin bog "Sonnenaktivitat und Biorhythmus des Menschen« (Solaktivitet og menneskets biorytme). Bierzele tror på grundlag af sine mange undersøgelsesresultater at kunne slutte, at endogene rytmer uden medvirken af ydre indflydelser ikke er fuldendte. Han forsvarer den anskuelse, at den indre og ydre styring af biologiske processer almindeligvis gennemtrænger hinanden, altså ikke kan adskilles skarpt og kun tillader en karakterisering efter overvægten af den ene eller anden udløsningsmekanisme.



Dette var et uddrag af en gammel bog:

Bio-rytmikken
De tre livsrytmer som dikterer "plus" og "minus" dage
Af Walter A.Appel
Oversat af Ole Kragh efter Walter A. Appel: "Bio-rhythmik" 1975
Forlag: Bogan 1983
ISBN: 87-7466-040-3

... som på alle andre af livets områder, kan den biorytmiske prognoses varslingssystem på den ene side holde sig fri af usikkerhed, skuffelse og nederlag, og på den anden side garantere grundlaget for sikkerhed og succes. Utallige enkeltpersoner, der er tilstrækkeligt overbevist om biorytmikkens praktiske betydning i deres hverdag, vil altid inddrage deres viden om langtidsrytmernes eksistens i deres livsførelse.
Det er det jeg gør, og har gjort de sidste 20 år. Jeg føler efterhånden stærkere og stærkere, at havde det ikke været for biorytme-værktøjet, var mit liv som stofskiftesyg blevet umådelig mere svært end det blev. Kan varmt anbefales.