Hypotyreose og trening

[Anisa]

Fra tråden

Stoffskiftet er jo viktig - særlig i forbindelse med trening. Det er no stoffskiftehormonene som åpner cellene for oxygen, og er det ikke nok av dem (elelr de virker dårlig) så får du ikke det oxygenopptaket din treningsstatus burde gitt deg.

"Stoffskiftet er jo viktig - særlig i forbindelse med trening. Det er no stoffskiftehormonene som åpner cellene for oxygen, og er det ikke nok av dem (elelr de virker dårlig) så får du ikke det oxygenopptaket din treningsstatus burde gitt deg."

Akkurat det du skriver her, er slik jeg føler meg på trening. Akkurat som om kroppen ikke får luft, og at det er som om kroppen mangler blod.
Legen sier da "tren mindre, slapp av", men ærlig talt... Jeg er ikke skapt for å sitte på so****. :P Og jeg klarte fint trene før. Vil bli sånn jeg var.

n`Finn? Kan du hjælpe mig til at forstå, at det synes at være så svært for mange, før trænningsaktive stofskiftesyge at erkende den nye situation, hvor viljestyrken så ofte må give fortabt over for den personlige lyst til at træne "koste hvad det koste vil"?

At forcere overanstrengelsen større end kroppens ressourcer (hormoner) kan leve op til, vil jo forværre selve stofskiftesygdommen i og med kroppens hormon-feedback vil være tvunget til at reagerer på disse belastninger, hvorved f.eks. binyrerne vil blive sat på større opgave end de har kapacitet til og derved vil der ske en langsom men sikker binyre-stivhed.

Kan det tænkes at det er afhængighed af endorfiner, som gør det umuligt for træningsglade stofskiftesyge at forstå, at hvad der før var sundt og helsebringende - nu kan blive det modsatte, hvis man ikke respekterer sygdommens begrænsninger?