Sitat Opprinnelig skrevet av Eirin Vis post
Meget interessant lesning Anisa

Jeg sitter igjen med noen spørsmål. Jeg har i lengre tid under min tid med høyt og lavt stoffskifte vært inaktiv. Jeg vet selvsagt at inaktivitet er en ''fiende'' av flere årsaker, men hva med rT3 i denne forbindelse? Har du noen kjennskap til hva som skjer med denne ved inaktivitet?
Ja, det er sørme interessant kan jeg love for.

I sammenhæng med rT3-tallet er inaktivitet en ven, mens over-aktivitet er en fjende. Inaktivitet holder rT3-tallet i ro, mens over-aktivitet får rT3-tallet til at stige. Så hvis man gerne vil forhindre at rT3-tallet stiger (i sammenhæng med fysisk aktivitet) bør man undgå at forcere fysisk aktivitet over smertegrænsen og helst holde lidt inden den. Man bør holde sig fra alt for intensiv træning og holde aktiviteten på et så tilpast niveau, at der ikke sker skader på muskelfibre og ens immunitet ikke falder for langt ned... (som det jo plejer under store fysiske belastninger) idet disse ting netop er hvad kroppen reagerer på med at gå i "spare-mode" (= stigning af rT3-tallet for at blokere for energi-frådseren T3), da den opfatter denne fysiske (over)belastning som en truende fare for at komme i energimangel. Ikke mindst med hensyn til de ressourcer, der skal reserveres til, når kroppen skal til at reparere skaderne, så vidt jeg husker.

Der bør lige bemærkes, at mit svar gælder stofskiftesyge mennesker. Hvad der sker under/efter træning med de kerne-raske, uden rT3-overaktivitet/følsomhed - ved jeg ikke så meget om, men mon ikke det principielt er det samme?

Sitat Opprinnelig skrevet av Eirin Vis post
Og vil ikke bruk av Levaxin kunne føre til at rT3 øker?
Her tror jeg (tror), at kun hvis kroppen vil begrænse mængden af rT3 uanset årsagen, at det vil påvirke udnyttelsen (omdannelsen til T3) af Levaxin. Som jeg har forstået det - hænger det sammen med, at jo mere T3-omdannelse når kroppen vil det anderledes - jo mere rT3 vil kroppen omdanne T4 til, i stedet for til T3 og set i dette lys - er det til at forstå, at hvis der allerede i forvejen er (for) meget rT3 i omløbet i kroppen - vil ethvert ekstra tilskud af T4 resultere i tilsvarende mere af det (uønskede) rT3, hvor et rent tilskud af T3 ikke skal igennem samme "omdannelses-maskineri" hvorfor det jo kommer direkte ind i cellerne, hvorfra det fortrænger (?) rT3 og dermed løser sin egentlige opgave - frigivelsen af energi.

Uha. Håber det er til at forstå... men klokken er mange. Jeg vil læse mit svar igennem igen i morgen og ser, om der evt. er noget der skal korrigeres.