Jeg har besvaret et indlæg i privatforummet og mener, at mit svar der, er en god opfølgning her... så jeg kopierer lige....
Jeg har nå krefter til dagen er slutt. Men det er forsatt ting jeg skulle ønske var bedre: enda litt mer krefter, bedre hukommelse, bedre konsentrasjonsevne, bedre utholdenhet! Kanskje det komer. Flere snakker om at det kan ta ett års tid før ting har stabilisert seg.
Jeg mener at have læst mig til i efterhånden mange kilder, at et langvarigt hypothyreoseforløb skaber kognitive problemer, der kan tåle sammenligning med effekten af hjerneskader - og burde derfor "behandles" som så, ved hjælp af målrettede genoptræninger - som man gør, når man har haft f.eks. slagtilfælde eller andet, der har forvoldt hjerneskaden.

Succes-procenten ved kognitiv genoptræning af hypothyreose-patienter skulle være skyhøj, hvis både patienten og de, som står for genoptræningen er fuldt ud i stand til at anerkende dette, som værende en løsning. Da skal man selvfølgelig også erkende problemet, og fra lægernes side - erkende, at hypothyreose "koster" mentalt, hvis den har stået på længe nok, i behandling med syntetisk hormon T4.

Jeg har efterhånden fundet på nettet mange forskellige "metoder" til en kognitiv genoptræning.... En del kræver kun, at vedkommende selv reelt går i gang derhjemme, hvis man ikke kan vinde ørenlyd hos sine læger. Det gode ved dem alle (teknikkerne/metoderne) er, at der altid er en gevinst for den enkelte patient - mindre eller større, men at de altid gavner.

Personligt tror jeg ikke, at det kommer af sig selv, særlig hvis man har været syg mange år og er en middelaldrende eller, som jeg, en 3/4 gammel person på erkendelses-tidspunktet. Det er bare at gå i gang med at finde "noget" der passer til ens temperament og overblik over egne behov - og så gå i gang med systematisk at træne sine kognitive redskaber op igen.

Man behøver ikke være en specialist til at vurdere noget, blåstemple noget eller udvælge den "rette" metode. Der findes ikke forkerte metoder i den kognitive genoptræning. I værste fald bliver resultatet ikke så markant, end hvis man fandt bedre øvelser. Men der er jo intet til hinder for, at lede videre og finde øvelserne, der vil virke bedre... Selv et dagligt kryds-og-tværs, uanset at det mislykkes de første mange gange - er meget bedre end ingenting.... Man bør forsøge at grave frem sin gamle stædighed og vedholdenhed, hvis muligt, og så blive ved og ved, og ved... Lige meget hvad. I vores situation er selv en mikro-forbedring = en kæmpe bedring.

Jeg leder efter flere gode oplysninger om netop dette emne. Jeg tror nemlig, at det er det "eneste" som mangler - erkendelsen af behovet for kognitiv genoptræning - for at gøre effekten af f.eks. medicinering-skifte - bedre. Eller for "bare" at forbedre sin funktionsevne i hverdagen, uanset hvilken medicin man er i behandling med.