TANDLÆGE HENRIK LICHTENBERG, TORVET 1 A, 3400 HILLERØD, TLF. 42255566 . GIRO 2597918

TANDFYLDNINGER BØR IKKE VÆRE SKADELIGE

Det er efterhånden blevet almindelig kendt, at sølvamalgam som anvendes til fyldninger i tænderne, indeholder over 50% kviksølv. Dette tungmetal og de 4 andre giftige metaller det er blandet med, bliver ikke inden i fyldningerne, som vi tandlæger, læger,sundhedsmyndigheder og derfor også vores patienter har fået at vide. Kviksølvet kommer ud af fyldningerne, især når man tygger og drikker noget varmt og man kan oven i købet se det med en almindelig lup - perle på overfladen. Det fordamper let og de giftige dampe optages via lungerne.

Noget af kviksølvet optages også via mave-tarmkanalen og gennem tandkødet og kæberne. Den daglige optagede kviksølvmængde fra tandfyldninger er af sundhedsmyndigheder og tandlægehøjskoler fejlagtigt blevet opgivet til kun at være 1-5 mikrogram pr. dag, men man har glemt at det er pr. amalgamflade, så den rigtige mængde opgives ved et gennemsnit af mange undersøgelser til at være ca. 30-150 mikrogram/dag. Dette er afhængig af hvor mange fyldninger
man har og hvor meget man bruger dem (tygger,spiser osv.). Den daglige tilførte kviksølv¬mængde er langt højere, hvis man har fyldninger med den kobberholdige amalgam, som man begyndte at bruge for ca. 15 år siden og som nu bruges af alle tandlæger - på grund af dets større kobberindhold afgiver den op til 50 gange mere kviksølv fra fyldningerne end den konventionelle amalgam, har undersøgelser vist i 1983.

Da andre forskere har fundet at vi daglig udskiller gennemsnitlig 90 mikrogram kviksølv kan man forstå, at en del af kviksølvet ophobes i organismen. Det er med sikkerhed påvist på afdøde, at jo længere man har amalgamfyldningerne og jo flere der er i munden - jo mere kviksølv er der i hjernevævet. Man får kun en mindre mængde kviksølv fra luften og føden. Man regner med en daglig optagelse på 5-10 mikrogram. Almindeligvis er der fra 2-5 mikrogram i 100 gram fisk. Fisk må ikke sælges, hvis det indeholder mere end 50 mikrogram pr. 100 gr. fisk.

Ved helt nye undersøgelser i 1989 og 90 på universitetet i Calgary i Canada, har et stort forskerhold påvist - ved forsøg på aber og får, der har fået indsat amalgamfyldninger, at kviksølvet fra disse i løbet af 10 dage ødelægger mave/tarmfunktionen ved at der opstår kviksølvresistente bakterier, som er i stand til at lave det yderst giftige methylkviksølv. Nogle af dyrene fik efter kun 1 måned nedsat nyrefunktionen med 88% andre "kun" med 18%. Hos gravide får, der fik amalgamfyldninger, blev koncentrationen af kviksølv i fosteret (f.eks.i i hypofysen) 10 gange højere end i moderdyret.

Forskere ved Karolinska Instituttet i Stockholm har fornylig offentliggjort at 130 døde spædbørn indeholdt store koncentrationer kviksølv. Sundhedsstyrelsen i Sverige har allerede i 1987 advaret gravide kvinder mod at få tandbehandling, men selv uden tandbehandling får fosteret altså også meget kviksølv.

En dansk undersøgelse - der har vagt stor opmærksomhed i USA - af tandlæge, lektor P.Hørsted Bindslev m.fl. i 1987 i Aarhus,viser følgende: 9 aber, hvoraf de 3 fik amalgamfyldninger - 3 fik amalgam indopereret i kæberne og 3 var kontroldyr, viste at efter kun 1 år var der kviksølv i alle de vigtigste organer, mest hos de aber der fik fyldninger, mindre på aberne med indopereret kviksølv og ingen kviksølv hos kontrolaberne. Denne undersøgelse er, uvist af hvilken grund ikke publiseret herhjemme - ej heller er den oversat til dansk. Har man haft amalgamfyldninger i nogle år svækkes manges nyrefunktion og immunforsvar. Kviksølv i kroppen danner frie radikaler,som medvirker til åreforkalkning og andre lidelser.

Hvis man så på et tidspunkt får en guld/eller porcelæns-metalkrone eller et par nye amalgamfyldninger sættes der ekstra gang i kviksølvtilførslen og man kan komme over sin tolerancegrænse for kviksølv. Nu begynder symptomerne på kronisk kviksølvforgiftning. Disse kan være træthed, hovedpine og svimmelhed og der kan opstå allergier for mange forskellige ting i ens omgivelser, inklusive fødevarer og tandfyldningsmaterialer, led og muskelsmerter, forhøjet blodtryk og hjerteproblemer samt blødende tandkød og løsnede tænder er typiske gener.

Depression, angst og manglende koncentrationsevne, dårlig hukommelse kan også være tegn på at man måske er kommet over sin personlige grænse for kviksølv eller andre giftige metaller som f.eks. kobber. Det har aldrig været undersøgt i Danmark, men erfaringer fra udlandet viser, at kviksølv kan være en del af årsagen til mange sygdomme som Multipel Sclerose, epilepsi, leukæmi, cancer, Alzheimer og Parkinsons syge.

Hvis man har mistanke om, at man er kviksølvforgiftet kan man risikere at blive mere syg hvis man får et materiale i tænderne som man ikke kan tåle. Desuden er det vigtigt, at man bliver tilstrækkeligt beskyttet under udboringen af amalgam.
Hvad skal vi bruge i stedet for sølvamalgam? Så vi ikke kommer fra asken og i ilden?

Man kan vælge mellem guld, porcelæn, glas og mange forskellige plastmaterialer. Kravene må være, at det skal være rimelig let at bruge - der må ikke skulle fjernes ret meget sund tand, det må ikke sprænge tænderne ved korrosion, det skal være holdbart og naturligvis se pænt ud. Fyldningsmaterialet skal desuden slides i samme takt som ens egne tænder og sidst men ikke mindst skal det kunne tolereres af den enkelte, så det ikke belaster immunforsvaret eller virker giftigt.

Guld og andre ædelmetaller er dyre og man er tvunget til at fjerne en del sund tandsubstans. Disse giver ofte en ekstra kraftig strøm sammen med andre metaller i munden, som kan skade nervefunktionen. Til gengæld er disse oftest biologisk gode, hvis de ikke er blandet med giftige metaller som f.eks. kobber, zink og tin, hvad de oftest er. Porcelæn og glas (dicor) er meget populære og umiddelbart tiltalende, men foruden at det har nogle af de ovenfor beskrevne ulemper er porcelæn=alluminiumsoxyd. Konstant tilførsel af alluminium til organismen igennem en række år, selv i små mængder, ved vi kan give demens sygdomme hvor hjerneskader af alluminium er en del af årsagen.

Plastmaterialer og glasionomerer med indhold af alluminium, og det er desværre langt de mest solgte herhjemme, er ligeså uegnede af samme grund. Andre, plastmaterialer til kindtandsfyldninger indeholder derimod barium som, er meget tungtopløseligt og som man endnu ikke har kunnet påvise nogen varig skade af.
Tandfyldningsmaterialer af plast indeholder også flere kemiske stoffer og eet af dem er cyanoacrylat. Dette reagerer mange af de kviksølvforgiftede på. Det bør derfor være et naturligt krav til tandfyldningsmaterialer, at de ikke indeholder giftige metaller og kemiske stoffer som mange - og især allergiske personer reagerer på.

Ved at få sendt 350 patienters blodserum til et laboratorium i USA, hvor det er blevet testet på indholdet af mange dentalmaterialer, er det lykkedes, at finde frem til et fyldningsmaterialer som langt de fleste kan tåle og resten kun reagerer svagt på. Det er en selvfølge at dette materiale naturligvis også opfylder de strenge krav til holdbarhed og farvebestandighed. Tandfyldningsmaterialet vi bruger her på klinikken forhandles desværre endnu ikke her i Skandinavien.

Hvis man beslutter sig til at fjernet sine amalgamfyldninger, måske fordi man har mange af de symptomer, som er almindelige ved kronisk kviksølvforgiftning eller fordi man bare vil undgå at blive yderligere forgiftet, eller hvis lægen på grund af reaktionerne på en lappeprøve med kviksølvchlorid eller en urinprøve tilråder det - skal man gøre sig klart, at det kan være risikabelt bare at få boret fyldningerne ud og få lagt et tilfældigt plastmateriale i. Det er vigtigt, for at få et godt resultat, at man følger de videnskabelige erfaringer, man har fra USA og planlægger fjernelsen så man ikke kommer fra asken og i ilden. Erfaringerne er i korte træk følgende:

1. Man skal prøve at finde frem til det for patienten mest acceptable plastmateriale, eller andet biologisk fyldningsmateriale samt isoleringsmateriale.

2. Alle fyldninger skal skiftes efter strømmålinger. Først den størst negative ladede fyldning og derefter den næststørste o.s.v. Derefter den størst positive, den næststørste osv. Med måling ved hvert udskiftningsbesøg.

3. Kofferdam (gummidug omkring tænderne) skal benyttes ved udboring af alle skadelige fyldninger. Patienten skal have iltmaske på til beskyttelse imod kviksølvdampene.

4. Kultabletter før og efter udboring af amalgam samt "en snaps" alkohol lige før til at binde det kviksølv der frigøres, er også vigtigt for at undgå forværring af symptomer. Det er desuden nødvendigt at tandlægen bruger kraftigt vandsug i munden og luftsug lige udenfor munden.

5. Man skal have beskyttende og afgiftende behandling i hele udskiftningsperioden og en tid bagefter.

6. Man skal have en speciel kost og tilskud af mineraler, vitaminer og enzymer, for at drive kviksølvet ud og reparere de skader det har forvoldt.

7. Det er desuden ikke tilrådeligt at blive behandlet på samme dag hver uge, da immunforsvaret altid har en 7-14-21 dagsrytme, med et særligt "dyk" på den 21. dag efter en udboring eller anden immunbelastning.

De nævnte foranstaltninger er især vigtige for dem med de mange symptomer. Vores samarbejde læger-tandlæger og de erfaringer vi har gjort igennem nogle år har bekræftet, at det er vigtigt at det vi putter i munden, også det som bliver der 24 timer i døgnet, ikke virker skadeligt på os.

Nye EF-direktiver tager allerede nu højde for dette krav og kun "begrundet mistanke" om at et stof er skadeligt er nok til at sundhedsmyndigherne kan skride ind. Tandlægeforeningen har fornylig indrømmet at der er nogen der ikke kan tåle amalgam.

Den nystartede "Foreningen mod skadeligt dentalmateriale" har netop til opgave at gøre befolkning, læger, tandlæger, myndigheder og politikere opmærksom på dette hastigt voksende sundhedsproblem. Har man mistanke om at man er skadet af dentalmaterialer kan man henvende sig til denne forening for at få råd og vejledning.

Nu skal man ikke tro at alle bliver lige meget skadet af tandbehandlinger, der er heldigvis en naturlig modstandskraft hos de fleste. Det er som at spille russisk roulette at bruge kviksølvamalgam. lngen aner hvem og hvornår man bliver ramt.

Praktiserende tandlæge Henrik Lichtenberg