Hvad enhver stofskiftepatient bør vide om Levaxin og Eltroxin!

[Anisa]

Endokrinologer indoktrinerer andre strømlinede medicinske specialister med deres overbevisning om hypothyreose og dennes behandling. Denne overbevisning bygger på troen på, at det korrekte formål med behandlingen er at bringe patientens thyreoidea-stimulerende hormon (TSH) niveau i blodet indenfor en referenceramme (tidligere kaldet "normalområdet"). Og således udtaler endokrinologer, at når patientens TSH-niveau befinder sig indenfor dette interval, er patienten velbehandlet, uanset om patienten fortsat mistrives og udviser tegn og symptomer på hypothyreose.

Behandling af hypothyreosepatienter i henhold til dette kriterium har efterladt millioner af dem kronisk syge, handicappede, og for tidligt døde. Årsagen er klar. Under den primære hypothyreose øger hypofysen frigivelse af TSH til blodet udover den aftalte referenseramme. Hypofysen er meget følsom for T4, og selv meget små doser af T4 kan mindske hypofysens frigivelse af TSH, og således sænke TSHs niveau. Derimod er alle andre vævstyper i kroppen forholdsvis ufølsomme over for små doser af T4. Meget højere doser er nødvendige for at normalisere stofskiftet i disse andre vævstyper (end hypofysens). Men T4 øger ikke stofskiftet i mange patienters kropsceller, uanset hvor høje doser af Synthroid de indtager. Kun et kombinationspræparat, der også indeholder T3 vil øge disse patienter stofskifte.

Derfor, når behandlingen med T4 normaliserer niveauet af TSH hos mange patienter, efterlades de i en tilstand kaldet for subklinisk hypothyreose. Disse patienter forbliver syge, med symptomer, trods deres normale TSH-tal. Denne konstatering har fået forskere til at opfordre læger, til ikke længere at basere fastsættelsen af hormonlægemidlernes dosis alene på patienternes TSH-værdier.

Men det bliver de ved med... lægerne... blindt af følge TSH-tallene og ellers give Fa`en i alt andet. Hvorfor berører det mig? Jeg følger jo ikke deres anvisninger og kunne derfor lige så godt glemme alle disse frustrerende tanker og bekymringer. Men jeg kan ikke bare glemme dem, blot fordi jeg selv har fundet min helt egen løsning. Denne verden er fyldt med mine medmennesker. Den er fyldt med forældre og bedsteforældre til mine ufødte børnebørns fremtidige venner og børn. Verden stopper ikke med mig, men den fortsætter ufortrødent og med denne fortsætter sygdommen, lægernes fag-religiøse overbevisninger, der skader pga manglende eller fejagtige behandlinger, følgerne af mistro til patientklager og alt andet med - alting følger med ind i fremtiden. Det kan jeg ikke bare ophøre med at kære mig om, bare fordi jeg har reddet mig selv. Og dette er grunden til, at jeg har et ret så dårligt rygte her på Sonjas.

Nogle mener, at jeg er hård i sproget og at jeg er en lyseslukker. Lige når man har en god dag, kommer man her og læser, at jeg igen kritiserer Levaxin og igen glorificerer Armour. At jeg maler sorte billeder og at jeg fratager andre stofskiftesyge håbet. At man skulle hellere trøste hinanden og ikke skræmme andre fra vid og sans med alle disse kritiske ytringer overfor lægerne og deres behandlinger osv.

Ja, jeg kritiserer Levaxin/Eltroxin, men primært IKKE fordi de består kun af sýntetisk T4. Nej, jeg kritiserer så sønderlemmende som jeg kan - Levaxin/Eltroxin for at disse lægemidler (mis)bruges af lægerne ALENE til at hæve eller sænke TSH!! Dette kalder jeg for misbrug! Hvorfor? Fordi at:

...når behandlingen med T4 normaliserer niveauet af TSH hos mange patienter, efterlades de i en tilstand kaldet for subklinisk hypothyreose. Disse patienter forbliver syge, med symptomer, trods deres normale TSH-tal.

Hvad sker der så, når patienterne forbliver (i virkeligheden) syge, trods fine tal og efter at lægen har slået sig til ro med det? Ja, det der sker er, at hypothyreosen fortsætter. Men denne gang fortsætter den under overfladen og udvikler sig og forbliver usynlig, væk fra lægernes opmærksomhed og alle patienternes fortsatte helseproblemer og mistrivsel henvises fremover til.... psykiatriens! Derfor er jeg hellere en lyseslukker end jeg vil trøste. Man kan ikke blive mæt af trøst. Man kan ikke blive raskere af trøst. Men kan ikke trøste andre fri for sygdom. Det er godt at mestre sin sygdom, men hvis mestringen bruges i stedet for den rette behandling - gør den livet nemmere for den enkelte patient i hverdagen, men den hindrer ikke sygdommen i at udvikle sig.

Vi er nødt til at indse, uanset hvad ukyndige læger siger og skriver... er vi nødt til at indse, at det lave stofskifte, trods medicinering der får tallene til at se acceptable ud... hvis disse ikke følges af en reel effekt på vores organisme - ødelægger kroppen på langt sigt. Vi bliver mentalt langsomme, vi bliver deformerede, vi kommer til at se og høre dårligt, vi får vores blodårer tilstoppet med kolesterol ingen diæt eller medicin kan afhjælpe, og uanset hvilken behandling vi vil modtage for diverse organsygdomme... vil den ikke have en effekt nok fordi den underliggende årsag: det lave stofskifte fortsat og vedværende vil sørge for, at vi langsomt forgiftes af vores egne metabolitter vore efterhånden svækkede nyrer og lever ikke længere vil kunne forhindre...

Nu jeg ved hvordan stofskiftet "ser ud" kan jeg også genkalde mig alle de "billeder" af mennesker, flest ældre eller gamle kvinder jeg havde set i gaderne og på stræderne, slæbende afsted med en indkøbstaske, langsomt, med hængende mimik og uden "liv" i øjnene... med "vandrette" læber.... gusten hud og "flade" hår...

Jeg husker også at jeg havde tænkt, at hvorfor pokker lod de dem forfalde i den grad; at man "bare" kunne lige tage sig sammen; og hvorfor gå rundt og se ud som en høstak; at når jeg blev så gammel en dag - ville jeg, I HVERT FALD ikke lade mig selv forfalde som de gjorde.... fordi for pokker mand... alderdommen er jo ingen sygdom!

I dag ved jeg bedre! Alderdommen er ingen sygdom, men lavt stofskifte derimod er. Og jeg vil give pokker i, at lægerne bare henlægger det meste til "alderdomssvækkelse" og vasker deres hænder.... Hvor alvorligt dette lave stofskifte er, er til stædighed ikke erkendt af lægerne, der i ramme alvor mener at en tablet Eltroxin kan have effekt, bare de slavisk følger og adlyder TSH-tallet.

Eltroxin har en effekt.... på de nemme tilfælde. På de syge, der formår at omdanne den til T3 og på denne måde opretholder det ønskede hormonbalance.... Ingen ved med sikkerhed noget som helst om hverken effekten eller om hvor mange oplever den reelle, biologiske effekt, idet det eneste lægen kærer sig om er TSH-tallet. Det eneste tal, der i virkeligheden slet ikke fortæller noget som helst om medicinens effekt på stofskiftet.

Så er det alle vi andre, der ikke kan omdanne T4 til T3. Vi er de udsatte og de der langsomt og hver dag dør et bid ad gangen af den progressive forurening af kroppen og der, hvor vores indre organer skulle kunne modvirke dette - sker det mindre og mindre med årene, efterhånden som det lave stofskifte lykkes at udmatte vore kroppe så de ikke længere kan præstere et effektivt immunforsvar.... til vi en skønne dag måske sidder på et plejehjem med diagnose dement eller anden psykiatrisk diagnose... hvis vi overhovedet lever længe nok....

Derfor skal vi læse, mens vi endnu kan - alt uanset hvor deprimerende og frygtindgydende læsning det er - til vi er blevet bange nok til at blive desperate og samler resterne af kræfter og tvinger lægerne til at begynde at lede de rette steder.... en løsning kan først findes, når man begynder at lede efter den! Og før man indser at der er et kæmpeproblem her og en skæbnesvanger fare for de syge... ledes der IKKE efter en løsning!

Sådan går det, når lægerne stirrer dem blindt på TSH! Det skal de tvinges bort fra, hvis vi og vores efterkommere skal have en chance for nogensinde at opnå en bedring.