Postpartum thyreoditt desember 2006, nå på vei mot hypo

[baremei]

Glutefrie brød er fint når de er ferske.
Det er og forskjell på hvor mye man tåler.
Noen kan greie seg bra med rugbrød (de som inneholder lite hvete)

Det er visst og slik at man kan være overfølsom for deler av glutenproteinet - og forskjellige deler, slik at noen spelt eller andre ur-hveter kan brukes i små mengder.

Til å begynne med bør du nok bestrebe deg på totalavhold .....

Har man påvist cøliaki er enhver form for gluten forbudt for all fremtid. Det er ikke noe som heter "lite hvete" da. Ikke i soyasaus engang.

Har man hveteintoleranse (hvilken del av hveten det nå måtte være man ikke tåler) kan man prøve seg frem.

Et viktig skille, det der.

Og havre er ikke friskmeldt med mindre den er garantert glutenfri, og altså ikke smittet av hveten i naboåkeren. Og DET er ikke så lett å vite.

[rikke]

Er vel flere år siden jeg var innom forumet sist. i 2006 ble jeg syk med hypertyreose en tsh som ikke var målbar. viste seg siden å være postpartum. følte meg først frisk etter 1 år.. (kort fortalt)
Etter jeg ble syk har jeg hatt angst for å bli syk igjen, tester meg hver gang jeg ikke føler meg i form.
Nå har jeg testet igjen fordi jeg føler meg litt "rar" svetter, hodepine og høy puls. På sykehuset så de at jeg etter å ha gått opp en trapp hadde puls på 160. derfor lurer jeg på om dere kan hjelpe meg å tolke prøvesvarene mine selv om de ligger innenfor referanserammene.
Referanseverdier: FT4 11-22. TSH 0,30 – 4,2

2010

Ft 4 – 15,6
TSH – 0,87




2013

ft4- 12,9
TSH – 0,87


2015

ft4 – 14,5
TSH – 1,2

Bruker ingen medisiner nå, har vart frisk siden jan 2007. siden sist har jeg også fått cøliaki. Noe jeg synes er rart er at min søster også har fått hypertyreose som har gått over. Hun har ikke fått barn, så derfor kan det ikke være postpartum

[Anisa]

Hej Rikke

Du har så sandelig betalt en høj pris for dine graviditeter, taget i betragtning den svingende (i kvalitet) lægehjælp, du har været udsat for.

Svedeture, hovedpine og høj puls kan man have af tusinder af andre grunde end hyperthyreose, men med de blodprøveresultater på TSH og FT4 er det sikkert, at ingen "normal" læge vil tage sig tid til endnu en gang at udrede dig. Han/hun ville nok ikke vide hvor de skulle begynde, særlig da dine blodprøver er "fine", og dine lægejournaler sikkert fylder en masse.

Hvis du gerne vil have et råd fra mig, vil jeg gerne anbefale at du drager til dr. Øverbye igen, og beder ham om en fuld blodprøve-screening, og foruden de sædvanlige, også inkluderende analyser for antistoffer anti-TPO, TRAS og anti-Tg samt alle binyre-antistoffer og jod i døgnurin. Specielt antistof-analyser bør sendes til et laboratorium der benytter metoder der gør det muligt, nøjagtigt at tælle antistofferne, fordi "omtrent-analyserne" kan misse antistofferne, selv om de ellers er der.

Dr. Øverbye skal pensioneres snart, så det haster med at nå at komme til ham, den sidste gang der er mulighed for det. Det kan (desværre) meget vel blive også den sidste gang dine blodprøver bliver overvejet på en alsidig og ikke-dogmatisk måde. Det kan let blive guldværd for dig også senere.

Jod-prøven er meget vigtig fordi det ser ud til, at netop jod kunne (helt uventet) hjælpe så mange mennesker, med hyper-komplicerede, mangeårige sygdomstilstande, alle deres læger ellers har opgivet, overhovedet at finde ud af.

Hele din forhistorie lyder nemlig også meget kompliceret, med forværringer på skift med bedringer... postpartum thyroiditis, Propyltiouracil, Levaxin, Armour Thyroid, ophørt behandling... du har været igennem det hele. Og nu, oven i alt dette også angsten for at hyperthyreose kommer tilbage. Det må være et helvede at leve med, angsten for tilbagefald... særlig da symptomerne ellers også ligner de daglige, forbigående reaktioner på f.eks. stress, eller travlhed, eller bestemte perioder indenfor menstruationscyklus... der er nok af dem, og hvis du reagerer med ængstelse på dem alle, må hverdage til tider være ganske svære at komme igennem.

Så hellere få så meget som muligt afklaret inden dr. Øverbye får lukket klinikken.
God bedring.

[rikke]

takk for svar. Leste alle mine gamle innlegg i går, og jeg satt og gråt skikkelig. fy så syk jeg har vært
ser på måten og hvordan ting er skrevet at jeg ikke har vært meg selv. Gamle minner om fortvilelse og en sorg over å ikke bli møtt, gjør meg helt knust. Jeg levde jo i en tåke og mye av dette husket jeg ikke lenger i det hele tatt.
en ting er helt sikkert, og det er at jeg ALDRI må bli så syk igjen.

Min gamle historie har medført at jeg alltid spør legen om prøveresultater, referanser osv. klarer ikke stole på dem mer. Grunnen til at jeg ble såå hyper var jo at legen sa, du hører fra oss om det er noe på prøvene. Hører du ikke noe er det greit. Hørte ikke noe, men det viste seg jo at prøvene var forsvunnet. derfor skøt stoffskiftet i været over lang tid! så stoler aldri på det igjenl

Jeg skal bestille meg en time hos Øverbye, skal få gjort det kjapt! det var et godt forslag.
Har så vondt i halsen nå også, men jeg har akkurat fått påvist midd allergi så kan jo være det.

siden min søster også har vært hyper nå, tenker jeg at vi må være genetisk disponert. Mamma har jo diabetes og det henger nok sammen.

[Anisa]

Leste alle mine gamle innlegg i går, og jeg satt og gråt skikkelig. fy så syk jeg har vært
ser på måten og hvordan ting er skrevet at jeg ikke har vært meg selv. Gamle minner om fortvilelse og en sorg over å ikke bli møtt, gjør meg helt knust.

Kan godt forstå dig! Godt, dit indlæg blev flyttet hertil. Når der postes et nyt indlæg i en tråd, sender forummet en automatisk besked til alle, der har skrevet i tråden før. Hvis nogen af dem fortsat har samme e-postadresse som de - i sin tid - har registreret sig med på forummet, får de meldingen om nye indlæg og evt. kommer tilbage med støtte til dig. Men der er gået mange år, så jeg krydser fingre.

[rikke]

leste du hèle tråden? I såfall bar du vært veldig tålmodig .
Jeg gråt meg gjennom den

[Anisa]

leste du hèle tråden? I såfall bar du vært veldig tålmodig .
Jeg gråt meg gjennom den

Jo, det gjorde jeg. Men jeg græd ikke. I stedet blev jeg vred, vredere og vredest... på dine vegne, og mine, og alle andres, der har været gennem lignende. Du har fortjent så meget RESPEKT, for at have klaret at vedblive et menneske (på disse betingelser), at der ikke findes rette ord i sproget, til at udtrykke denne respekt. Håber bare at hvis du endnu ikke er klar over det, bliver du det snarest! Det har du fandeme fortjent!

Jeg vil foreslå dig at finde læsestof med nøgleord som "kognitiv atferdsterapi", eller "atferdstrening" og "betinget refleks" osv. Efter alle de mange år du måtte leve med alle disse udsving i helbredet, ledsaget af følelser af hjælpeløshed, håbløshed eller modløshed... havde der været mange rigelige anledninger til at udvikle en hel række af "betingede reflekser" dvs. reaktionsmønstre der sker "automatisk" når de udløses ved gentagelser af bestemte oplevelse eller bestemte følelser. Sådan en følelse af frygt eller ængstelse for tilbagefald, sagtens kan være udløst af en (efterhånden) ubevidst "betinget refleks" ved genkendelse af forskellige "tegn" man forbinder med sin sygdom, så man reagerer "automatisk" med ængstelse på ting man før eller altid har frygtet...

Alt hvad er baseret på "betingede reflekser" kan "afbetinges" gennem en autogen træning, og du skal vide, at jeg selv måtte (i løbet af de 37 år "min" hypothyreose har varet) med jævne mellemrum af-betinge mange af mine egne tilvante, belastende reaktionsmønstre, og ved derfor hvor stor en lettelse det kan blive i hverdagen, at slippe af med dem. Hvor belastende en overdimensioneret agtpågivenhed kan blive, ved kun dem, der er sluppet af med den. Jeg er en af dem, og kan derfor trygt anbefale både selvlæring og oplæring i autogen adfærds-træning, for af-betingning af løbsk agtpågivenhed....

[Anisa]

Kan det være jeg er på vei til å bli hyper?

Hej Jeg kan se at du har postet en anden tråd med stort set, samme spørgsmål som her.

Jeg kan godt forstå at man kan blive utålmodig og brænde for at "gøre noget", men i dit tilfælde nytter det ikke at forcere. Der er ingen erfaringer eller gode råd at give, før lægetimen er overstået og blodprøveresultater samt resultat af jod-prøven foreligger. Og før du har modtaget et behandlingsforslag fra lægen.

Om behandlingsforslag fra lægen, selv den bedste behandlingsforslag i verden, overhovedet kan nytte, afhænger af om du kan klare at balancere dine følelser og tanker, ved i en aller helvedes fart at få styr på din frygt for tilbagefald.

Selv de bedste læger i verden, tilbydende de bedste behandlinger i verden, er nytteløse såfremt frygten konstant stiller sig i vejen. Frygten alene kan gøre så meget ravage i hormonerne, at det til sidst kan blive umuligt at finde ud af om det er stofskiftet eller frygten der er årsag til hormonforstyrrelser... Det kan blive svært for dig at få styr på helbredet, før du får styr på følelserne og tankerne.

Krydser fingre.

Jeg vil foreslå dig at finde læsestof med nøgleord som "kognitiv atferdsterapi", eller "atferdstrening" og "betinget refleks" osv. Efter alle de mange år du måtte leve med alle disse udsving i helbredet, ledsaget af følelser af hjælpeløshed, håbløshed eller modløshed... havde der været mange rigelige anledninger til at udvikle en hel række af "betingede reflekser" dvs. reaktionsmønstre der sker "automatisk" når de udløses ved gentagelser af bestemte oplevelse eller bestemte følelser. Sådan en følelse af frygt eller ængstelse for tilbagefald, sagtens kan være udløst af en (efterhånden) ubevidst "betinget refleks" ved genkendelse af forskellige "tegn" man forbinder med sin sygdom, så man reagerer "automatisk" med ængstelse på ting man før eller altid har frygtet...

Alt hvad er baseret på "betingede reflekser" kan "afbetinges" gennem en autogen træning, og du skal vide, at jeg selv måtte (i løbet af de 37 år "min" hypothyreose har varet) med jævne mellemrum af-betinge mange af mine egne tilvante, belastende reaktionsmønstre, og ved derfor hvor stor en lettelse det kan blive i hverdagen, at slippe af med dem. Hvor belastende en overdimensioneret agtpågivenhed kan blive, ved kun dem, der er sluppet af med den. Jeg er en af dem, og kan derfor trygt anbefale både selvlæring og oplæring i autogen adfærds-træning, for af-betingning af løbsk agtpågivenhed....

[rikke]

ja det er jeg enig med deg i. Jeg klarer ikke helt å tyde mine blodprøvesvar om de er i det nedre sjiktet, derfor skrev jeg inn her.
Jeg har også spurt om noen vet om man er mer utsatt for å utvikle graves eller å få tilbakefall etter en destruksjonthyreoditt - (finner ingen infor etter å ha søkt på nett).
Jeg er selv utdannet og jobber innenfor psykiatri, driver med atferdsterapi.
Mitt problem nå er at jeg ikke klarer å fungere optimalt på jobb med de symptomer jeg har. Er svært presset på jobb da ingen kan steppe inn for meg om jeg er borte. Min sjef har ingen forståelse for at jeg ikke er i form.

Jeg har som sagt vært fin i mange år nå, men tatt blodprøver hvergang jeg ikke har vært i form. Blodprøvene har vært innenfor referanse og jeg har følt meg bra etter en stund igjen. dette er desverre ikke tilfelle denne gangen. selv om jeg i det lengste håper at det er noe som bare har tatt litt lenger tid.Derfor skrev jeg inn her for å få litt råd og tips fordi jeg synes dagene på jobb er såå tunge å komme igjennom

[Mod]

Recurrent Silent Thyroiditis as a Sequela of Postpartum Thyroiditis

Thyroiditis encompasses a group of disorders characterized by thyroid inflammation. Though clinically indistinguishable from silent thyroiditis, postpartum thyroiditis occurs in women within 12 months after delivery. Recurrent postpartum thyroiditis in subsequent pregnancies is common, but recurrent silent thyroiditis is rare. We reported a case of patient with recurrent episodes of thyroiditis, unrelated to pregnancy, after an episode of postpartum thyroiditis. It is of interest that postpartum thyroiditis and silent thyroiditis could occur closely to each other; however, the link between these disorders is not well established. This report is to remind physicians of the possibility of recurrent silent thyroiditis in women with a history of postpartum thyroiditis.