Sitat Opprinnelig skrevet av Al Gore
Sidste år skrev jeg forord til jubilæumsudgaven i trediveåret for Rachel Carsons klassiske bog "Det tavse forår" **. Dengang anede jeg ikke at jeg så snart skulle komme til at skrive forord til en anden bog, der på mange måder kan betragtes som en fortsættelse til denne.
"Det tavse forår"
Af Rachel Carson
Gyldendal 1963
Original tiltel: "Silent Spring" (1962)


Biologen Rachel Carson (1907-1964) skrev i 1962 bogen "Silent Spring" (1962), hvori hun offentliggjorde sine naturvidenskablige undersøgelser om farerne ved brug af kemiske pesticider. Rachel Carson tilskrives ofte æren for at have katalyseret den moderne miljøbevægelse med sit ønske om, at landbruget, industrien og regeringen skulle se naturen på en anderledes måde.

Silent Spring - det tavse forår - er foråret uden fuglesang i et USA, hvor omfattende sprøjtning mod myg og andre insekter med vidundermidlet DDT også havde dræbt en masse andre dyr. Carson forklarede, hvordan det altid er de stærkeste insekter, der overlever, så der altid vil være behov for stærkere gifte, og at DDT - selvom der var svage koncentrationer i floder Pesticiderog jorde - ophobede sig gennem fødekæden - fra plankton til fisk til fugle osv.

Hendes budskab om, at mennesker aldrig vil kunne opnå fuld kontrol med naturen, eller udrydde arter vi ikke kan lide uden voldsomme sideeffekter, fik meget stor opmærksomhed i 60erne. Carson advokerede for en integrereret naturforståelse med minimalt brug af kemikalier kombineret med biologiske og kulturelle kontrolforanstaltninger - og introducerede dermed økologi-begrebet i den almene debat.

En tegneserie med Rachel Carson kan læses her.

Kilde: Biotik.dk

***

Om miljøbevidsthed

Af Jakob Wolf

Fænomenet miljøbevidsthed er af forholdsvis ny dato. Det er godt 30 år gammelt. Man kan sige, at Rachel Carsons bog, "Det tavse forår" fra 1960 introducerer miljøbevidstheden. Det er karakteristisk for Rachel Carson, at hun var naturvidenskabsmand, hun var biolog, og hendes bog er et naturvidenskabeligt værk. Den er en videnskabelig biologisk undersøgelse af sammenhængen mellem brugen af pesticider, især DDT, og fugles sterilitet. Men det er ligeså karakteristisk, at bogen indirekte retter en kritik mod den kun naturvidenskabelige, objektiverende indstilling til sit emne. Den formidler ikke kun videnskabelig indsigt, den formidler også den holdning, at ødelæggelsen af fuglene og deres sang er en etisk uhyrlighed. Over for truslen om at være årsag til et tavst forår, et forår uden fuglesang, bliver vi bevidste om vores etiske forhold til fuglene.

Ordet miljøbevidsthed er etisk ladet. Miljøbevidsthed betyder ikke blot at have viden om miljøet. Det betyder også, at vi har et etisk ansvar for miljøet. Og det er først og fremmest det, der har karakteriseret den økologiske bevidstgørelse, vi har været ude for de sidste 30 år. Også før den økologiske bevidstheds opkomst havde vi en enorm viden om naturen og miljøet. Der fandtes mange videnskaber, der lå inde med en meget omfattende viden om naturen. Alligevel havde vi ingen miljøbevidsthed. Den økologiske bevægelse er først og fremmest udtryk for et etisk-filosofisk bevidsthedsskred og ikke for en øget viden om naturen. Og dette bevidsthedsskred har at gøre med et opgør med det objektiverende syn på naturen.

Resten af artiklen kan læses på: http://pub.uvm.dk/1998/groenini/1.htm