Gladmeldinger, anyone?

[Anisa]

Og her kommer det inn at forumet da kan bli mer "belastende" enn oppløftende på nåværende tidspunkt. Jeg skulle ønske jeg naturlig kunne dele min glede her inne over de positive endringene de siste årene har gitt, likeså de negative. Men på et vis er man redd for å komme med gladhistorier på et forum mange støtter seg til nettopp fordi livet er trøblete.

Det føles "feil" og snakke om glede ved trening, vektnedgang, den gode mestringsfølelsen, takknemligheten, lykkerusen, min barnslige glede over å kunne gå igjen. At jeg faktisk går og går og gleder meg over hvert skritt jeg tar . Men slik er det, men det føles som om det ikke hører hjemme her.

Det er rigtig... at det vil virke "forkert" at skrive om positive erfaringer (der vil virke enten irettesættende = "tag dig sammen"), eller malplaceret i et emne-forum ("Lavt stoffskifte"), hvor der skrives mest om store problemer med sygdommen, ofte ud fra direkte desperate vinkler. Der har før været (få) tråde, der har virket som en rød klud på de forpinte, når en heldig, optimistisk bruger ville dele af de måder, vedkommende havde forvaltet sit liv med sygdommen på.

Når man har det rigtig skidt, og plagerne vil ingen ende tage, ingen gider lytte til een, undtagen her på Sonjas - kan det ske at solstrålehistorierne blandet sammen med de sorgerlige - faktisk jager både de positive OG de forpinte væk, idet ingen af parterne føler, at der bliver lyttet til det man gerne vil fortælle. Så er det kun godt, at skille disse to modpoler ad fra hinanden og på denne måde reelt yde retfærdighed og respekt, på lige fod, til hverandre, som baremei også selv skriver....

Jeg skal foreslå et underforum til: Gladnytt!

Så kan vi øse ut av oss når det går bra; dem som vil deppe kan la være å lese, dem som ikke orker akkurat nå vet at det er der til senere bruk, og dem som vil se at det går an kan titte innom og glede seg med andre og satse på at bedre tider kommer.

Hmm.. lige det med at "ville deppe" er nok ikke et helt heldigt udtryk... Tror ikke at nogen vælger frivilligt at være deprimeret... Men det er nok kun en talemåde(?).

Og at en håndfull "eksperter" har skrivekløe bør ikke stoppe noen.

Gud skal have tak og lov for "eksperterne" jeg har mødt her på Sonjas. Uden dem havde jeg i dag været arbejdsløs invalid uden fremtid og uden livslyst. Tror faktisk ikke, at der ville være noget "Sonjas" i dag uden disse eksperter... dengang og undervejs.

Men når vi så er blevet hjulpet og det går godt og bedre... er det meget rammende bemærket, at der er brug for det rette sted, hvor solstrålehistorierne hører naturligt til, og hvor ingen føler sig truffet af glade beretninger, mens man selv (endnu) ikke har lignende godt at berette om. God idè.