Hej
Jeg forstår dine frustrationer - her været/er der selv. :(
Jeg har været syg siden 2002 hvor lægerne ikke har kunnet finde en forklaring. Mine stofskiftetal har været "fine" (jeg har siden fundet ud af at TSH har svinget mellem 3 og 7 - men at lægerne altid har afventet at de skulle komme ned under 4 - og alt kunne blive "normalt").
På et tidspunkt var jeg så syg at jeg blev indlagt og der målte man et TSH til 10.30 - jeg blev udskrevet og TSH skulle kontrolleres hos egen læge en måned senere. Tænkte at nu ville jeg endelig kunne komme i behandling - men næh nej så var tallet faldet til 3,36 (ref.værdi 0,4-4,0). HELDIGVIS var det min gode gamle læge som havde fulgt mig igennem alle årene og han sagde at med mine symptomer så var det værd at forsøge behandling med Eltroxin (Levaxin). Jeg havde også en positiv Anti-TPO så lægen mente at jeg alligevel på et tidspunkt ville udvikle lavt stofskifte. Jeg påbegyndte behandling med Eltroxin i feb. 2007 og jeg synes at jeg kunne mærke en tydelig forandring.
Stofskiftemedicin har dog ikke været nogen mirakelkur for mig desværre - jeg "sliter" stadig som I siger på norsk og har nu kæmpet en kamp med endokrinologerne for at forsøge med T3 som tillæg. Ja det er en kamp som du selv skal kæmpe, jeg har ihvertfald erfaret at jeg selv har skullet presse på og undersøge en masse for at være godt rustet overfor lægerne. Husk også altid at bede om kopi af dine blodprøvesvar - ufatteligt mange gange har jeg fået at vide at tallene var "fine" hvor jeg så har kunnet se at TSH f.eks. er steget fra 0,5 til 2,42 - lægerne kigger ofte KUN på normalområdet, og så længe man holder sig indenfor dette, ja så er der ingen der reagerer.
Min datter er ofte syg og man har ikke kunnet finde nogen forklaring. Nu har jeg fået en kopi af hendes journal hvor der bl.a. står "Stofskiftetallene er fine med *TSH på 3,99 - ja og her tænker jeg, at hvis der havde stået 4,01 - så kunne det være at man havde forsket noget mere i det. Ja nu overvejer jeg om jeg skal til at kæmpe den samme kamp for hende som jeg har kæmpet for mig selv - men det er HÃ…RDT!
Håber at forløbet bliver nemmere for dig.
MEN jeg føler med dig når du siger, at bare tallene næsten kunne vise at der var noget galt - for når man føler sig ringe, så er det jo rart at blive bekræftet i når der er noget galt.
Selvom jeg nu har fået tilkæmpet mig T3 så har jeg stadig samme følelse som du. Overlægen sagde til mig da jeg var til samtale sidst - og følte mig sløj med "fine" tal : "Sig mig - er der noget galt i dit liv? Er du utilfreds for din mand og dine børn?" - Jeg er ved at være dybt frustreret over at skulle blive ved med at tolerere den slags ydmygelser igennem flere år. Lægerne må jo snart fatte at man altså godt kan være forbandet sløj af denne sygdom, trods "fine" og "normale" tal. Jeg har også ofte fået at vide - "Du må jo kunne forstå at du ikke fejler noget alvorligt" . Ja og det er jo godt - men det er også alvorligt at være "ramt" på livskvaliteten/trivslen - man har jo kun dette ene liv - og for mit vedkommende har jeg "spildt" mine bedste år imens børnene var små. Rigtigt ærgerligt synes jeg, den tid kommer jo ikke igen! :(
Håber næsten at TSH svinger sig lige over 4 for dig - hvis det er stofskiftemedicin du har brug for - husk endelig også at få målt Anti-Tpo.
Lykke til. Håber virkelig det bedste for dig!
Med venlige hilsner
Gitte fra Danmark.