Magistrat betyder (Stads)øvrighed og er en betegnelse for den forsamling, der udgør ledelsen i en magistratsstyret kommune. Den består typisk af borgmesteren, rådmændene og eventuelt et antal menige medlemmer af kommunalbestyrelsen. Kun de største kommuner har mulighed for at at etablere magistrater. Kilde... Ved ikke om ordet kan have samme betydning i Norge. På latin hedder det magistratus og hos britterne svarer ordet til city council.

Historisk. Kongen ejede fra gammel tid købstæderne. De havde dog udbredt selvstyre gennem magistraten. Denne bestod af borgmestre og råd, som ofte var de bedrestillede i byen, rige købmænd for eksempel. Der kunne være een eller to borgermestre, valgt af borgerne eller af rådet.Kongen havde ret til at indsætte og afskedige dem, hvad han dog kun sjældent benyttede sig af. Hvis en rådmand afgik ved døden, bestemte rådmændende selv hvem af byens borgere der skulle ind i stedet. Kongens repræsentant i købstaden var byfogeden. I 1600-årene fik kongen mere magt. Nu udnævnte han borgmestrene og amtmanden og tiltog sig mere opsyn med byen. Efter 1682 havde kun større byer en magistrat, småbyerne styredes af en byfoged som efter 1700 var en juridisk uddannet embedsmand.

Magister Magister er en person, der har taget har en magistergrad, hvilket har haft skiftende betydninger gennem tiden. I dag bruges den om en person, der har taget magisterkonferens eller en kandidatuddannelse.

Tidligere – indtil 1854 – var en magistergraden imidlertid en akademisk grad under Det Filosofiske Fakultet (nuværende Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet og kaldtes også den filosofiske magistergrad (på latin artium liberalium magister). Den svarede til doktorgrad ved de øvrige fakulteter indtil 1824 og derefter til licentiatgrad ved de øvrige fakulteter, og der skulle således også skrives en disputats, som skulle forsvares ved disputation, for at man kunne erhverve graden. Da graden blev afskaffet blev det samtidig bestemt, at de, der havde taget graden førhen, nu skulle kaldes dr.phil.

Perioden 1775-1787 bød på et lille mellemspil i magistergradens historie, da man i 1775 indførte den filologiske magistergrad, og man derfor i denne periode kun undtagelsesvist uddelte den filosofiske magistergrad og da nærmest som en æresbevisning. Den filologiske magistergrad var forudsætningen for skoleembeder, og den blev erhvervet ved, at kandidaten – efter bestået examen philologicum med godt resultat – i dekanens hus skulle forfatte en afhandling om emne givet af dekanen med et godt latinsk leksikon som eneste tilladte hjælpemiddel. Ved universitetsfundatsen af 1788 blev den afskaffet og den filosofiske magistergrad fik sin gamle rolle tilbage.

I det svenske uddannelsessystem findes der stadigvæk en eksamensgrad, midt imellem en dansk bachelor- og kandidateksamen, der kaldes for magister. Kilde... Kan huske i "gamle dage", at alle farmaceuter kaldtes på apotekerne (af kunder) for "magister"....

Håber ikke have gjort "for meget" ud af svaret og at jeg ikke misforstod spørgsmålet. ;)