Hej Pippi

Det med kropstemperaturen er faktisk en meget nyttig "test"/oplysning. Man kan ud fra den udlede om man har udbytte nok af sin behandling eller (hvis man endnu ikke er konstateret lavt stofskifte) kan man finde ud af, at her er måske noget man bør være opmærksom på.

På temperatur-området er n`Finn vist nok meget mere kyndig end jeg, men jeg tror at du kan være glad for denne oplysning om din kropstemperatur idet den kan indikere hvor effektiv er den behandlimg man modtager for sin stofskiftesygdom. Jeg håber, at n`Finn kan kommentere yderligere....

Kort efter at jeg har udskiftet Eltroxin med Westhroid er min morgentemperatur steget med 1,5 - 2 grader, til 36,6 hvor den nu så også forbliver alle dage. Dermed kunne jeg også konstatere, at det nye lægemiddel virkede (foruden andre positive "symptomer") hvor Eltroxin gennem 30 år - ikke gjorde.

Hvad angår alle de andre ting jeg "skræmmer" folk med, er det jo ikke alverden, blot at tænke sig om og selv om man ikke kan gøre det helt store - har lidt også sin ret og jeg tror fuldt og fast på, at på langt sigt vil det medbringe gode effekter, selv om de ikke indtræder synligt og hurtigt. Vi skulle jo gerne holde rimeligt til vi bliver gamle.

Første dage jeg har anvendt stegepander i stål - har jeg brændt og branket all min mad. Først efter at have spurgt en kok til råds fik jeg besked på, at stålpanderne (med tyk bund) skal "seasones" som anvist her for "cookware made of steel": http://www.fantes.com/seasoning.html - er mine stålpander blevet ti gange bedre end teflon nogensinde var. Det ser ikke så pænt ud idet panderne skifter farve indvendigt, men de steger som en drøm og intet brænder fast mere.

Jeg tror, at jeg læste et eller andet sted på Nettet om "noget", der hos elitesvømmere kan blokere for optagelsen af klor fra bassinvandet. Idet jeg selv ikke svømmer indendørs har jeg ikke interesseret mig for det, men hvis jeg finder tilbage til det pågældende link - vil jeg sætte det her til orientering.