Hej
For et halvt år siden, var jeg i behandling med jerntabletter da man fandt ud af at min ferritin - jernlager kun lå på 8. Min blodprocent var 7,7 - hvilket lægerne ikke havde fundet alarmerende i første omgang.
MEN jeg kom i behandling med jernpiller, hvilket fik min blodprocent op på 9,0 og min ferritin på 32. Jeg skulle herefter ophøre med jernpillerne.
Nu et halvt år efter ser jeg tilfældigvis at min blodprocent er faldet fra 9,0 til 7,9. Jeg er jo rigtigt spændt på om mit ferritin også er faldet (jeg er nemlig VILDT træt hele tiden og det kunne jo så være forklaringen!). Desværre skal jeg først have det målt i maj måned til næste kontrol....
Mit spørgsmål går på : oplever andre af jer med stofskifteproblemer også problemer med lavt jern og hvis ja, hvad mon grunden kan være til at det falder? (p.t. har jeg ikke menstruation, da jeg har hormonspiral, så grunden kan ikke være de månedlige blødninger).
Allermest har jeg jo lyst til at tage jernpiller igen, men så vil blodprøven i maj jo vise et forkert resultat. Måske skulle jeg også bede om at få målt ferritin før maj.
Jeg føler mig rigtigt sløj p.t. så der må være en grund. Mine stofskiftetal ser pæne ud : TSH 0,360 (0.1-4,0) , T4 98 ( 60-140) T3 1,99 (1,10-2,50). Det er vel ok?
Håber nogen kan hjælpe...
Med venlig hilsen
Gitte fra DK