Hej Gitte,

Tak for dit svar. Ja, det ser umiddelbart ud til, at der er tjek på din jern og B12. B12 kan vist ikke blive for højt efter hvad jeg har læst. Du må holde øje med begge dele fremover for en sikkerheds skyld. Det gør jeg.

Dostinex og et par måneder med kvalme og svimmelhed Der er ikke noget at sige til hvis du synes, at du får det dårligt! Pyha, sikke noget at se frem til. Det er godt, at du ved, at det holder op igen, så er det måske lettere at holde ud.

Anti TPO kan tyde på Hashimoto's, men jeg ved ikke, hvad antistofferne giver specifikt af symptomer sammenlignet med lavt stofskifte eller om det er to sider af samme sag. Min anti-TPO er stadig over 1300.

Jeg startede på 25 mikrogram, gik op til 50 og endte på 75 mikrogram indenfor 3 måneder. Jeg har ikke været højere oppe i dosis end det.

Du sagde, at din TSH lå lidt højt sidst 2,1 og at din T3 og T4 ligger lavt. Det skulle være grund nok til at have det dårligt. Jeg ønsker dig virkelig held og lykke med din forestående kamp med lægerne og T3 medicin. Jeg håber, at det lykkes for dig og ser frem til at høre om hvordan det virker på dig.

Med hensyn til job har du helt ret. Det er meget bedre at beskæftige sig med andet end sygdom, indvendige og udvendige kampe og spekulationer. Heller ikke jeg vil overgive mig og melde mig syg nu, når jeg er tilbage igen. Nogle dage er ren overlevelseskamp, især i den uge før menstruationen. Nu når jeg har fundet sammenhængen, vil jeg forsøge at finde ud af, om der kan gøres noget ved det.

Hav det godt og giv ikke op - du kender din krop bedst!