Nogen gange har jeg det lidt svært med at skelne imellem, om humørsvingningerne og depressionen kommer som følge af hypotyreose/lavt stofskifte - eller af afmagt og håbløshed over, at lægerne (og andre) vender det døve øre til når man prøver at beskrive hvordan man har det, specielt hvis prøverne viser at man er sund som en fisk.

Man kan lige som trække dèn (manglende respons/accept) nogle uger, måneder eller endda år. Men den dag man erkender, at man "råber i skoven og det eneste svar, der kommer tilbage er ekkoet" - ja, hvem ville ikke ende med at blive vranten og deprimeret?

Hvad kom først - hønen eller ægget?