22. Zink - hvorfra og hvordan?



- Kosttilskud

Kosttilskud kommer i mange former og kvaliteter.

Når det gælder zink, er det værd endnu engang at fastslå, at det basale zinktilskud bør gives i form af et bredspektret vitamin/mineraltilskud, der indeholder samtlige de nutrienter, som zink samarbejder med [59].

Biotilgængelighed har gennem årene været et varmt emne, især når det drejede sig om mineraltilskud som zink. Oprindeligt - i 60'eme -brugte man simple zinksalte, der rummede en relativ stor mængde zink per vægtenhed. Senere erkendte man, at disse saltforbindelser allerede i mavesækken blev splittet og en stor del zink gik tabt, fordi den ikke kunne optages af tarmslimhinden. Imidlertid, da zinkmæ ngden var rigelig, blev en del zink alligevel absorberet så effektivt, at tilskuddet stadig havde en vis virkning. Og fremgangsmåden var økonomisk.

Men spørgsmålet om biooptagelighed og faktisk biologisk effektivitet var kommet på plakaten, og helsekostindustrien kastede sig ud i produktionen af de garanteret biotilgængelige mineraltilskud. Garantien for biologisk udnyttelse bestod nu - stort set - i, at man forbandt zinkatomet med en garanteret optagelig biologisk syre, for at få noget nær 100% optagelse. Foretrukne syrer var aminosyrerne, hvilket var et logisk valg, da det er velkendt, at aminosyrerne er kompatible, biotilgængelige og veloptagelige nutrienter. Der opstod derfor nu et marked, hvor de aminobundne - også kaldet aminochelerede -mineraltilskud - og hermed zinktilskud - dominerede. Imidlertid: Simple syrer fylder lidt og giver derfor plads til megen zink; aminosyrer fylder meget og giver derfor plads til relativt mindre zink. I zinksulfat er mere end en femtedel rent zink, i et aminochelat er det kun en tiendedel eller mindre, i zinkglukonat godt og vel en ottendedel. Til gengæld bliver altså mere af den chelerede zink optaget af organismen. Zinksulfat egner sig ikke til kosttilskud i form af kapsler eller tabletter, men som opløsning i form af testvæske kan det med fordel også bruges som kosttilskud [19]. Zinkpikolinat er organismens egen foretrukne orthomolekylære form, og regnes derfor for den mest biotilgængelige.


  • [19] Bryce-Smith, D. & Simpson, R.I.D.: Case of Anorexia Nervosa responding to Zinc Sulphate; The Lancet ii, 350; 1984.
  • [59] Hoffer; A.: The Discovery of Kryptopyrrole and its Importance in Diagnosis of Biochemical Imbalances in Schizophrenia and in Criminal Behaviour, Journal of Orthomolecular Medicine, vol. 10, no. I, 1995


Fortsætter på næste side